torsdag den 5. november 2009

NHK Trophy 2009 forudsigelser: Herrer

Daisuke Takahashi (JPN) med sin guldmedalje ved ISU Four Continents Figure Skating Championship 2008, hvor han satte verdensrekorden for det lange program samt samlet score (Foto: wikipedia.org)

Der er utrolig mange potentielle guldmedaljevindere ved dette års NHK Trophy, idet tidligere VM guld-, sølv- og bronzevindere, to junior VM-mestre samt regerende Grand Prix Finale-mester deltager.

Japanske Daisuke Takahashi håber på at gøre et succesfuldt comeback efter en knæskade, der krævede operation, forhindrede ham i at konkurrere sidste sæson. Denne sæson har allerede deltaget i en senior B konkurrence, Finlandia Trophy, hvor han vandt guld.

Hans landsmand Takahiko Kozuka, der for to uger siden vandt sølv ved Rostelecom Cup efter to solide programmer, skal håbe på at vinde sølv (evt. bronze) for at kvalificere sig til finalen for anden gang; sidste gang ved finalen vandt han sølv.

Regerende VM-bronzemedaljevinder Brian Joubert (FRA) håber på at kunne udføre bedre programmer end ved Trophée Eric Bompard, hvor han skuffende landede på en 4. plads for andet år i træk. Her forsøgte han hele 3 kvadrupelspring i sit lange program, dog ingen succesfulde. Joubert skal forbedre sine spring og vinde guld, hvis han vil gøre sig håb om en finaleplads.

Johnny Weir (USA) som havde en skuffende sæson sidste år, fortsatte med at skuffe da han kun formåede en 4. plads ved Rostelecom Cup. Weir, som er kendt sin solide 3axel, landede ingen rene ved denne konkurrence. En stærk forbedring i springene kræves, hvis han vil have en chance for at vinde en medalje.

Jeremy Abbott (USA) havde sin gennembruds sidste sæson, da han overraskende vandt Grand Prix Finalen og de amerikanske mesterskaber, men han formåede desværre ikke at holde sit niveau i slutningen af sæson hvor han bl.a. endte på en 11. plads ved VM. Abbott har tidligere i sæsonen fremført sit lange program ved Japan Open, og her var det tydeligt at han ikke var helt komfortabel med koreografien. Han havde dog også valgt at udskifte sit planlagte program i sidste øjeblik. Forhåbentlig har han forbedret sig i løbet af sidste måned.

Adam Rippon (USA), regerende 2 gange junior VM-mester, vandt lidt overraskende bronze ved Trophée Eric Bompard og viser dermed, at hans trænerskift til Brian Orser var et klogt valg. Kan han vinde en medalje her, konsoliderer han sin position som favorit til en af tre pladser til Vinter OL, på trods hans unge alder (19 år).

Mine gæt (hvor er det dog svært):
Guld - Daisuke Takahashi JPN
Sølv - Takahiko Kozuka JPN
Bronze - Adam Rippon USA

Se listen af deltagere her.

NHK Trophy 2009 forudsigelser: Par

Qing Pang og Jian Tong i gang med at udføre et kast (Foto: daylife.com)

Kampen om guldet burde foregå mellem Qing Pang og Jian Tong (CHN) og Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov (RUS), der henholdsvis vandt guld og sølv ved Rostelecom Cup for to uger siden. Begge hold havde problemer med deres side-om-side spring i både det korte og lange program, så holdet med det mest fejlfri program burde gå med guldet. Begge hold kvalificerer sig til finalen, hvis mine forudsigelser holder stik.

Bronze forventer jeg vil gå til et af de to amerikanske par: veteranerne Rena Inoue og John Baldwin eller det unge par Caydee Denney og Jeremy Barrett. Inoue og Baldwin kom på 4. pladsen ved Trophée Eric Bompard, da de ikke var i stand til at lande et side-om-side tripelspring i deres programmer. De formåede dog at udføre en smuk kast 3axel, som er et kast de ikke har formået at udføre succesfuldt i lang tid. Denney og Barrett, som debuterer ved Grand Prix serien, har kun skøjtet sammen i én sæson, men de har allerede formået at skabe solide resultater bl.a. sølv ved de nationale mesterskaber og en 9. plads ved VM. Parret er allerede kendt for deres solide spring og kast, men de skal forbedre deres præsentation, hvis de håbe på at vinde en medalje.

Mine gæt:
Guld - Qing Pang/Jian Tong CHN
Sølv - Yuko Kavaguti/Alexander Smirnov RUS
Bronze - Caydee Denney/Jeremy Barrett USA

Se listen af deltagere her.

NHK Trophy 2009 forudsigelser: Isdans

Fra den 5.-8. november afholdes sæsones fjerde Grand Prix NHK Trophy i Nagano, Japan. 60 forskellige skøjteløbere fra 13 forskellige lande vil konkurrere om medaljerne samt forsøge at optjene kvalifikationspoint til Grand Prix Finalen.

Isdans har tradition for at være den letteste disciplin at forudsige resultaterne i, og jeg tror denne tradition vil fortsætte. Amerikanerne Meryl Davis og Charlie White (billede) burde uden problemer vinde guldet efter deres overbevisende sejr ved Rostelecom Cup (tidl. kendt som Cup of Russia), hvor de samlet scorede 201.10 pts, hvilket er den højeste score sat af et isdansepar i sæsonen. Vinder de, bliver de de første isdansepar som kvalificerer sig til Grand Prix Finalen.

Søskendeparret Sinead Kerr og John Kerr (GBR), som vandt bronze ved Trophée Eric Bompard, er favoritter til at nappe sølvet. En guldmedalje ville have sikret dem en tur til finalen, men dette scenario synes usandsynligt. En sølvmedalje kan gøre en tur til finalen mulig gennem en tie-breaker.

Bronze er derimod lidt usikker. Den kan gå til enten Vanessa Crone og Paul Poirier (CAN) eller Anna Zadorozhniuk og Sergei Verbillo (UKR) eller Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev (RUS), alle isdansepar som endte på en 4. plads ved deres seneste Grand Prix. Jeg skyder på det canadiske isdansepar, blot fordi de har det bedste resumé af de tre par.

Mine gæt:
Guld - Meryl Davis/Charlie White USA
Sølv - Sinead Kerr/John Kerr GBR
Bronze - Vanessa Crone/Paul Poirier CAN

(Billede fra daylife.com)

tirsdag den 3. november 2009

Code of Points: Underrotationer

Efter damernes lange program ved Cup of China 2009 kan det for den almindelige kunstskøjteløbsfan synes besynderligt, at en skøjteløber som Mirai Nagasu, der med det blotte øje kun begik én større fejl i sit lange program (billede: fald på 3loop), kan ryge ned på en 5. plads, mens en skøjteløber som Kiira Korpi kan vinde sølv, selvom hun doublede sin 3lutz og singlede sin 3salchow og heller ikke havde en 3flip eller 3tåloop i sit program. Resultatet skyldes et ord: nedgraderinger.

Reglerne i det nye dømmesystem (kaldet code of points, CoP) vedrørende underrotationer har nu længe irriteret mange kunstskøjteløbsfans. I de nuværende regler vil et spring, der er underroteret en kvart omgang for lidt, blive nedgraderet af det tekniske panel (vist med tegnet < i protokollerne). For eksempel vil en 3tåloop, der bliver nedgraderet, kun få en basisværdi svarende til en 2tåloop. En 3tåloop har en basisværdi på 4.0 pts, mens en 2tåloop har en basisværdi på 1.3 pts, og en skøjteløber får dermed hele 2.7 pts mindre end de havde håbet på. Reglerne betyder også, at en fuldt roteret 4tåloop med stepout (-2 GOE) vil score 2 pts, mens en nedgraderet 4tåloop, der er ren for det blotte øje, vil score færre point: ikke så underligt at tilskuerne ikke altid forstår skøjteløbernes score!

Selvfølgelig mener jeg, at underroterede spring burde score færre point end fuldt roterede spring. Pointtabet burde bare ikke være så mærkbart, som det er i dag.

Tidligere kunstskøjteløber og pt. blogger Jennifer Kirk har skrevet et spændende indlæg om sagen på sin blog "Skating the Issue". Hun mener, at de nuværende regler vil betyde flere programmer, hvor skøjteløberne undlader svære spring og springkombinationer i frygt for nedgraderinger. Jeg er fuldstændig enig med hende, og beviset ses tydeligt seneste ved VM: Af alle damerne var guldmedaljevinder Yuna Kim den eneste, der forsøgte og fik fuld points for sin tripel-tripel kombination i både det korte og lange program.

(billede fra daylife.com)

Hvem bliver mon den heldige ejermand af denne...

...smukke guldmedalje?

Medaljerne til Vinterlegene i Vancouver 2010 blev for nyligt offentliggjort. Designet er inspireret af havbølger, drivende sne og bjerglandskabet i Canada, deraf medaljens bulede form. Mønstret på overfladen af medaljerne er af hentet fra to enorme illustrationer, og dermed er mønstret på hver eneste medalje forskellig.

I kunstskøjteløb anses en guldmedalje ved de Olympiske Vinterlege nok for den mest prestigefyldte af alle medaljer. Lige nu er der selvfølgelig en eller flere favoritter til guld-, sølv- og bronzemedaljerne, men ikke så sjældent sker det, at en eller flere af medaljerne hænger om halsen på en såkaldt underdog. Jeg (og alle andre) må bare vente til februar...



(billeder fra vancouver2010.com)

søndag den 1. november 2009

Cup of China - Gala

De fleste programmer inkl. gala er allerede uploadet på YouTube. Bare søg på "Cup of China 2009" eller "CoC 2009" plus navn.

(Billede fra daylife.com)

Cup of China - Fridans

Der blev ikke ændret på stillingen i top 3 efter fridansen, og regerende VM-sølvmedaljevindere Tanith Belbin og Benjamin Agosto (billedet) kunne gå med guldet efter en solid fridans til "Ave Maria" af Caccini og "Amen" af Rossini. Alle deres elementer blev tildelt level 4 af det tekniske panel. Deres samlede score på 194.51 var næsten 14 point højere end sølvmedaljevindernes, men lavere end guldmedaljevindernes score ved de to forrige Grand Prix'er (Tessa Virtue og Scott Moir CAN - 197.71 pts og landsmændene Meryl Davis og Charlie White USA - 201.10 pts). Hvis de kan finpolere deres originaldans og fridans, burde de score højere ved deres næste Grand Prix, Skate America.

2008 VM-bronzemedaljevindere Jana Khokhlova og Sergei Novitski, der er berygtet for deres usædvalige kostumer (eks. her og her), tog sølv selvom deres fridans blev bedømt som aftenens tredjebedste. Styrken af deres obligatoriske dans og originaldans vandt dem sølvmedaljen med en margin på kun 0.65 point.

Federica Faiella og Massimo Scali skøjtede en fridans til "Gli Emigranti" af Nino Rota. Deres fridans var aftenens andenbedste, men ikke nok til at vinde dem sølv. De kan dog glæde sig ved, at deres fridans blev modtaget en del bedre af dommerne end sidste års fridans (kostumerne er også blevet 10 gange pænere).

Isdansernes podium:
Guld - Tanith Belbin/Benjamin Agosto USA - 194.51
Sølv - Jana Khokhlova/Sergei Novitski RUS - 180.57
Bronze - Federica Faiella/Massimo Scali ITA - 179.92

Se det fulde resultat her.
Se CD protokoller her.
Se OD protokoller her.
Se FD protokoller her.

(Billede fra daylife.com)

Cup of China - Parrenes lange program

Guldet gik til Xue Shen og Hongbo Zhao (billedet) der, trods små problemer med side-om-side springene, havde aftenens bedste lange program. Med deres LP score på 128.69 pts er de det eneste par, som har opnået en samlet score på over 200 pts. i sæsonen, selvom deres parpiruette blev dømt ugyldigt af det tekniske panel. Der er som sagt stadig plads til forbedringer, men man kan sikkert udråbe dem til en af favoritterne til OL-guld i Vancouver.

Deres landsmænd Dan Zhang og Hao Zhang rykkede to pladser op og snuppede sølvet efter et ambitiøst langt program, der bl.a. inkluderede en side-om-side 2axel-3tåloop kombination. Springet var fuldt roteret, men ikke landet rent og fik derfor negative GOE's. Det er også yderst sjældent at et par prøver en springkombination, der slutter med et tredobbeltspring. Resten deres elementer modtog positive GOE's.

Tatiana Volosozhar og Stanislav Morozov rykkede en plads ned og tog bronzemedaljen, da de havde problemer med alle deres side-om-side spring og kast. Specielt deres kast-3loop var skræmmende.

Lubov Iliushechkina og Nodari Maisuradze, der lå på 3. pladsen efter det korte program, havde problemer med adskillige elementer og faldt til en samlet 5. plads.

Parrenes podium:
Guld - Xue Shen/Hongbo Zhao CHN - 200.97
Sølv - Dan Zhang/Hao Zhang CHN - 186.49
Bronze - Tatiano Volosozhar/Stanislav Morozov UKR - 170.79

Se det fulde resultat her.
Se SP protokoller (PDF) her.
Se LP protokoller (PDF) her.

(Billede fra daylife.com)