Fra den 5.-8. november afholdes sæsones fjerde Grand Prix NHK Trophy i Nagano, Japan. 60 forskellige skøjteløbere fra 13 forskellige lande vil konkurrere om medaljerne samt forsøge at optjene kvalifikationspoint til Grand Prix Finalen.
Isdans har tradition for at være den letteste disciplin at forudsige resultaterne i, og jeg tror denne tradition vil fortsætte. Amerikanerne Meryl Davis og Charlie White (billede) burde uden problemer vinde guldet efter deres overbevisende sejr ved Rostelecom Cup (tidl. kendt som Cup of Russia), hvor de samlet scorede 201.10 pts, hvilket er den højeste score sat af et isdansepar i sæsonen. Vinder de, bliver de de første isdansepar som kvalificerer sig til Grand Prix Finalen.
Søskendeparret Sinead Kerr og John Kerr (GBR), som vandt bronze ved Trophée Eric Bompard, er favoritter til at nappe sølvet. En guldmedalje ville have sikret dem en tur til finalen, men dette scenario synes usandsynligt. En sølvmedalje kan gøre en tur til finalen mulig gennem en tie-breaker.
Bronze er derimod lidt usikker. Den kan gå til enten Vanessa Crone og Paul Poirier (CAN) eller Anna Zadorozhniuk og Sergei Verbillo (UKR) eller Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev (RUS), alle isdansepar som endte på en 4. plads ved deres seneste Grand Prix. Jeg skyder på det canadiske isdansepar, blot fordi de har det bedste resumé af de tre par.
Mine gæt:
Guld - Meryl Davis/Charlie White USA
Sølv - Sinead Kerr/John Kerr GBR
Bronze - Vanessa Crone/Paul Poirier CAN
(Billede fra daylife.com)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar