Maia og Alex Shibutani udfører deres Coldplay fridans (foto: AP Photo). |
Isdans har et ry for at være forudsigeligt, men ved de amerikanske mesterskaber 2016 fik vi et par overraskende resultater.
Det har været en opadgående sæson for Maia Shibutani og Alex Shibutani, og disse mesterskaber bliver måske det afgørende moment. Søskendeparret leverede en stærk kort dans, hvor de var det eneste par til at opnå lutter level 4, og de tog en tæt foreløbig 2. plads. Fridansen fik de udført med skarphed og masser af følelser, og igen modtog de lutter level 4. Dette var nok til at rykke dem op, og for første gang er de nationale mestre.
Forhåndsfavoritter og regerende mestre Madison Chock og Evan Bates havde faktisk også en stærk konkurrence, men levels gjorde forskellen. Duoen vandt den korte dans (kun én level 3), men i fridansen blev en level 2 på piruetten udslagsgivende. Parret måtte nøjes med sølvet.
Lidt overset blev Madison Hubbell og Zachery Donohue, som faktisk havde deres sæsons bedste løb hidtil. Med solide scores i begge segmenter var der ingen tvivl om, at de ville tage karrierens tredje nationale bronzemedalje.
Der blev også kamp om 4. pladsen (pewter). Anastasia Cannuscio og Colin McManus udførte to rutiner med masser af energi, men samtidig god teknik, og det medførte en karrieres bedste 4. plads. Kaitlyn Hawayek og Jean-Luc Baker gjorde en tapper indsats, men mindre power og overbevisende koreografi gjorde nok den lille forskel. Parret tog en tæt 5. plads.
Samlet resultat
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar