De russiske piger dominerede igen podiet ved Junior Grand Prix Finalen (foto: Getty) |
På dag 2 af Junior Grand Prix Finalen 2013/14 skulle vi finde medaljetagerne hos damerne, som løb deres lange programmer. Husk, at du kan se alle videoer på ISU Junior Grand Prix.
Fører Maria Sotskova leverede et stærkt program med en triple lutz-triple tåloop og fire andre rene triple spring. Kun en triple tåloop blev kendt underroteret. Et nyt personligt bedste på 115.46 point gav hende JGP-guldet; hendes første internationale sejr.
Serafima Sakhanovich løb også solidt med syv triple spring deriblandt en triple (f)lutz-triple tåloop, triple flip-half loop-triple salchow. Hendes største fejl var step-out og hånd på en double axel. En FS score på 112.30 point var nok til sølv.
Podiet blev rundet af med endnu en russer. Evgenia Medvedeva fik landet en triple flip-triple tåloop og fire andre triple spring, men hun havde step-out og hånd på en triple tåloop i en double axel kombination. Scoren på 104.93 point var dagens femtebedste, men nok til at sikre hende bronze.
Polina Edmunds fik udført et rent program med to triple-triple kombinationer / sekvenser. Scoren på 113.51 point var dagens andenbedste, men de kostbare fejl i det korte program tillod hende kun at rykke op på en 4. plads.
Alexandra Proklova løb solidt med fem triple spring, men en flip var underroteret, og hun singlede en lutz. I dette dybe felt måtte hun så nøjes med en 5. plads.
Igen måtte Angela Wang skuffe, da hun foruden to fald lavede adskillige dyre fejl. Hun endte på en fjern 6. plads.
Samlet resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS | |||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Maria SOTSKOVA |
| 176.75 | 1 | 1 | |||
2 | Serafima SAKHANOVICH |
| 172.86 | 2 | 3 | |||
3 | Evgenia MEDVEDEVA |
| 163.68 | 3 | 5 | |||
4 | Polina EDMUNDS |
| 161.71 | 5 | 2 | |||
5 | Alexandra PROKLOVA |
| 157.77 | 4 | 4 | |||
6 | Angela WANG |
| 131.58 | 6 | 6 |
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar