lørdag den 7. december 2013

Boyang Jin lander tre quads mod JGPF-sejr

Pitkeev (sølv), Jin (guld) og Chen (bronze) udgør det unge podium ved JGPF (foto: Getty).

Også herrerne løb deres lange programmer på dag 2 af Junior Grand Prix Finalen 2013.

Kinesiske Boyang Jin valgte at "over"-springe de andre herrer! I det særdeles ambitiøse program landede han hele tre quads (to salchows og en tåloop) og syv triple spring, hvoraf step-out på axelen var den eneste fejl. Trods lavere programkomponenter betød den tekniske score et nyt personligt bedste på 150.31 point. Dette var rigeligt til at trække ham op på guld.

Også Adian Pitkeev imponerede: han lagde ud med en triple axel-triple tåloop og fulgte op med endnu en triple axel og fem andre triple spring. Russeren kunne score et nyt personligt bedste på 144.00 point, hvilket sikrede ham sølv.

Nathan Chen løb også rent, her med en triple axel og syv andre triple spring. En FS score på 143.09 point betød en bronzemedalje med solid margin.

Føreren Keiji Tanaka havde to fald (på quad tåloop og anden triple axel), og selvom han landede seks andre triple spring, måtte han i dette felt nøjes med en lidt skuffende 4. plads.

Alexander Petrov landede to triple axeler og seks andre triple spring, omend et par stykker havde en lidt usikker landing. Ryuju Hino faldt på sin quad tåloop (underroteret), men han fik stadig landet otte triple spring. Svag programkomponenter holdte dog hans score nede. De to herrer forblev på en 5.- og 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Boyang JIN

CHN
218.7351
2Adian PITKEEV

RUS
216.2422
3Nathan CHEN

USA
214.6133
4Keiji TANAKA

JPN
205.7114
5Alexander PETROV

RUS
198.6345
6Ryuju HINO

JPN
182.3966

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: