Savchenko og Szolkowy udfører en baglæns udvendig dødsspiral (foto: Getty). |
Igen havde vi nogle gode præstationer fra topparrene ved Grand Prix Finalen 2013, men der var stadig nogle overraskelser i deres lange programmer.
Tyske Aliona Savchenko og Robin Szolkowy leverede et overbevisende program, da de faktisk fik udført alle elementer uden fejl. Highlights var to side-om-side triple tåloops i sekvens samt kast triple flip og triple salchow. Deres FS score på 147.57 point var et nyt personligt bedste, og samlet kunne de rykke op og snuppe karrierens fjerde GPF-guldmedalje. Sæsonen er lige blevet meget mere uforudsigelig.
Førerne Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov viste for første gang i sæsonen svaghed: Volosozhar havde problemer med side-om-side triple springene, da hun faldt på salchowen og havde hånd på tåloopen. Resten af elementerne, deriblandt level 4 triple twist og kast triple loop og salchow, var dog uden fejl. Med dagens andenbedste score på 141.18 point måtte de rykke ned til sølv.
Dagens anden fejlfrie program tilhørte Qing Pang og Jian Tong. Parret fik landet både side-om-side double axeler og triple tåloops, og i anden halvdel havde de kast triple salchow og loop. Deres score på 138.58 point var dog ikke nok til at hive dem op i dette felt, og de måtte tage bronze igen.
Landsmænd Cheng Peng og Hao Zhang havde også et stærkt program med bl.a. quad twist, side-om-side triple tåloop-double tåloop og kast triple loop og salchow. Eneste fejl var hendes fald på en underroteret double axel. Et nyt personligt bedste på 128.50 point hev dem op på en samlet 4. plads.
De canadiske par havde et par problemer. Meagan Duhamel og Eric Radford havde solide parelementer, men hun havde alvorlige kiks på begge side-om-side spring. Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch lavede også hver fejl på side-om-side springene. De to par måtte nøjes med en 5.- og 6. plads i dette dybe felt.
Samlet resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS | |||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Aliona SAVCHENKO / Robin SZOLKOWY |
| 227.03 | 2 | 1 | |||
2 | Tatiana VOLOSOZHAR / Maxim TRANKOV |
| 223.83 | 1 | 2 | |||
3 | Qing PANG / Jian TONG |
| 213.98 | 3 | 3 | |||
4 | Cheng PENG / Hao ZHANG |
| 197.37 | 5 | 4 | |||
5 | Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD |
| 193.38 | 4 | 6 | |||
6 | Kirsten MOORE-TOWERS / Dylan MOSCOVITCH |
| 189.11 | 6 | 5 |
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar