mandag den 26. oktober 2015

Aaron vinder første GP-titel ved Skate America 2015

Max Aaron udfører en springpiruette i det lange program (foto: Reuters).

Som forventet var herrernes konkurrence ved Skate America 2015 fuld af uventede placeringer.

Tidligere SA-bronzevinder Max Aaron leverede et rent kort program med quad salchow-triple tåloop, triple axel og triple lutz, og han kunne dermed tage føringen med et nyt personligt bedste på 86.67 point. Det lange program var også stærkt med bl.a. to quad salchows og to triple axeler - den eneste fejl var en sjusket landing på en nem double axel. Det lange løb blev også belønnet med et nyt personligt bedste - her 172.28 point - Aaron kunne dermed blive den første amerikanske herre siden 2009 til at vinde Skate America guldet.

Shoma Uno faldt på sin quad i det korte program, men han kom stærkt igen i det lange program med to quad tåloops, to triple axeler og fem andre triple spring omend han måtte kæmpe med et par landinger. En ny personlig FS score på 176.65 point var dagens bedste, og samlet kunne den regerende Juniorverdensmester rykke op og tage sølvet i sin GP-debut.

Den regerende sølvvinder Jason Brown singlede bagenden på sin planlagte triple-triple kombination i det korte program, som satte ham helt nede på en 8. plads. I det lange program faldt han på sin eneste quad forsøg (<) og kiksede sin anden triple axel (<<), men hans andre gode kvaliteter inklusiv seks rene triple spring kunne trække ham op på bronze.

Han Yan leverede et solidt kort program med undtagelse af en usikker landing på sin kombination. I det lange program havde han adskillige usikre landinger, og et dyrt pop på en planlagt triple axel kom til at koste ham en medalje. Samlet måtte han tage en 4. plads.

Russiske Konstantin Menshov landede to quads i sit korte program, men et fald på en quad og et pop på en anden i det lange program betød et fald til en samlet 5. plads. Landsmand Adian Pitkeev leverede et rent kort program og et solidt lange program med undtagelse af en singlet axel. Han tog en tæt 6. plads.

Den regerende VM-bronzevinder Denis Ten løb med en skade, og det kunne ses: et fald i det korte program og hele tre i det lange program (foruden mange andre fejl) henlagde ham på en skuffende 9. plads. Han overvejer nu at trække fra sin næste GP, Trophee Eric Bompard.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Max AARON
USA
258.9512
2Shoma UNO
JPN
257.4341
3Jason BROWN
USA
238.4783
4Han YAN
CHN
236.0325
5Konstantin MENSHOV
RUS
230.7936
6Adian PITKEEV
RUS
230.7554
7Ross MINER
USA
215.1178
8Brendan KERRY
AUS
203.48117
9Denis TEN
KAZ
201.52611
10Takahito MURA
JPN
200.83109
11Florent AMODIO
FRA
197.45910
12Alexei BYCHENKO
ISR
171.831212

Se flere detaljer her.

Chock/Bates forsvarer titel ved Skate America 2015

Sinitsina/Katsalapov, Chock/Bates og Gilles/Poirer på isdansernes podium (foto: AP)

Man tror altid at isdans vil være let at forudsige 100 procent, men vi fik alligevel en lille overraskelse ved Skate America 2015.

De regerende mestre Madison Chock og Evan Bates slog tvivl til side, da deres nye korte dans blev udført uden problemer og var velmodtaget. Duoen tog en stor føring med en score på 70.56 point. Til gengæld kunne man godt se, at parret ikke havde haft meget tid til at finjustere fridansen, da de havde et par små usikkerheder bl.a. på twizzles. Ikke desto mindre scorede de et sæsons bedste på 102.66 point for fridansen, og amerikanerne kunne som forventet snuppe guld.

Victoria Sinitsina og Nikita Katsalapov kom som et spørgsmålstegn, men de overraskede positivt med to stærke danse, hvor de udviste god fart og teknisk skarphed. De scorede personlige nye bedste scores på henholdsvis 62.76 og 99.45 point - i fridansen havde de faktisk dagens højeste tekniske score, og de ville have rundet 100+ hvis de ikke havde modtaget -2.00 pga. forlængede løft. Russerne tog sølv.

Sølvfavoritter Piper Gilles og Paul Poirier leverede to fine løb, der i kontrast til top 2 havde en mere unik og kreativ koreografi. Nogle level 2 trinsekvenser i begge danse kostede dem nogle tekniske point, og canadierne måtte nøjes med bronze.

Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker havde lidt usikre twizzles i den korte dans, men deres fridans var stærk inklusiv deres løft på lige linje, som de kiksede i Finlandia Trophy - deres FD score på 94.15 point er et nyt personligt bedste. Duoen tog en samlet 4. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Madison CHOCK / Evan BATES
USA
173.2211
2Victoria SINITSINA / Nikita KATSALAPOV
RUS
162.2122
3Piper GILLES / Paul POIRIER
CAN
157.5833
4Kaitlin HAWAYEK / Jean-Luc BAKER
USA
150.6944
5Anastasia CANNUSCIO / Colin MCMANUS
USA
143.6765
6Anna YANOVSKAYA / Sergey MOZGOV
RUS
140.9256
7Alexandra NAZAROVA / Maxim NIKITIN
UKR
135.6077
8Shiyue WANG / Xinyu LIU
CHN
129.5988

Se flere detaljer her,

Medvedeva vinder Skate America 2015 i seniordebut

Gold, Medvedeva og Miyahara på damernes podium (foto: Reuters)

Vi havde et højt teknisk niveau hos damerne ved Skate America 2015, hvor det var de unge fænomer, som dominerede toppen.

Den regerende Juniorverdensmester Evgenia Medvedeva leverede et rent kort program med alle spring i anden halvdel, og hun vandt dermed segmentet med et nyt personligt bedste på 70.92 point. I det lange program leverede hun syv rene triple spring inklusiv to triple-triple kombinationer, men hun havde et uventet fald på en double axel. En ny personligt bedste FS score på 135.09 point var dagens andenbedste, men samlet kunne hun snuppe guldet.

Gracie Gold lagde stærkt ud i det korte program med triple lutz-triple tåloop, men en doublet flip blev dyr, da elementet modtog 0 point - hendes SP score på 65.39 point var stadig solid. Hun virkede ekstra koncentreret i det lange program, hvor hun landede seks fine triple spring, men hun doublede den afsluttende salchow. En ny personlig bedste FS score på 137.41 point var dagens bedste, men ikke nok til at trække hende op. Sølv er dog en god sæsonstart for Gold.

Den regerende VM-sølvvinder Satoko Miyahara løb et solidt kort program, men hendes triple flip blev kendt underroteret. I det lange program fik hun kredit for fem triple spring, da hendes triple flip igen var underroteret, og hun faldt på solo triple lutz (<). Samlet tog hun karrierens tredje GP-bronzemedalje.

I det korte program havde Elizabet Tursynbaeva en usikker triple lutz landing, og hun improviserede dermed med en triple flip-triple tåloop (<). Hun leverede et stærkere langt program, hvor hun udførte seks rene triple spring - eneste fejl var fald på triple flip. En ny personlige FS score på 119.30 point trak hende op på en samlet 4. plads.

Anden GP-debutant Karen Chen havde et stærkt kort program, hvor hun opnåede et nyt personlige bedste på 62.28 point. I det lange progam debuterede hun en fin double axel-half loop-triple salchow, men to fald i anden halvdel af løbet trak hende ned på en samlet 5. plads.

Julia Lipnitskaia undgik fald, men havde ellers mange springproblemer. En underroteret triple flip i det korte program, og i det lange program fik hun kun kredit for fire triple spring. Hendes 6. plads er første gang, hun ikke tager medalje ved en almindelig GP.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Evgenia MEDVEDEVA
RUS
206.0112
2Gracie GOLD
USA
202.8021
3Satoko MIYAHARA
JPN
188.0733
4Elizabet TURSYNBAEVA
KAZ
178.5674
5Karen CHEN
USA
172.5446
6Julia LIPNITSKAIA
RUS
170.6357
7Nicole RAJICOVA
SVK
167.32125
8Mariah BELL
USA
160.94118
9So Youn PARK
KOR
159.66109
10Haruka IMAI
JPN
158.65910
11Miyu NAKASHIO
JPN
153.29811
12Alaine CHARTRAND
CAN
148.20612

Se flere detaljer her.

søndag den 25. oktober 2015

Sui/Han vinder første GP-titel ved Skate America 2015

Sui/Han udfører et kast i deres lange program (foto: EFE)

Jeg har ikke fået opdateret under Skate America 2015, da jeg desværre har døjet (stadig døjer) med en slem hoste, men I får lige et recap af parløbernes konkurrence, hvor vi fik et par uventede resultater.

De regerende VM-sølvvindere Wenjing Sui og Cong Han havde et solidt kort program, men han kiksede på parpiruetten (fod ned), hvilket gjorde elementet ugyldigt. Den dyre fejl medførte en 2. plads i det korte program med 68.28 point. Det lange program var stærkere med bl.a. quad twist, side-om-side triple tåloop-double tåloop-double tåloop og kast triple salchow (forsøgte ikke quad) og triple flip. Den eneste fejl var hans fald på triple salchow (<<). En FS score på 133.72 point trak dem op til karrierens første GP-sejr.

Amerikanske mestre Alexa Scimeca og Chris Knierim leverede et stærkt kort program, hvor den eneste fejl var hans hånd på side-om-side triple salchow. Dette gav dem føringen med et nyt personligt bedste på 69.69 point. Duoen havde en del problemer i det lange løb, da de skiftevis faldt på side-om-side springene, og hun havde to fødder på kast triple salchow. Highlight talte dog quad twist og kast triple flip. Deres FS score på 122.28 point var kun dagens fjerdebedste, men samlet gjorde de nok til sølv - deres første GP-medalje.

Canadiske Julianne Seguin og Charlie Bilodeau havde rystet den dårlige Nebelhorn Trophy oplevelse fra sig, da de denne gang leverede et rent kort program og et nær fejlfrit langt program; den synligste fejl var hånd på kast triple flip. Med personlige nye bedste scores i alle segmenter (SP 64.85/FS 124.64) kunne de regerende Junior VM-sølvvindere snuppe bronze i deres GP-debut.

De regerende olympiske og GPF-sølvvindere Ksenia Stolbova og Fedor Klimov virkede fortsat usikre i deres løb, men alligevel var dette en overraskelse. Parret tog en 5. plads i det korte program, som havde tre synlige fejl inklusiv fald på kast triple lutz. Det lange program var lidt bedre, hvor de faktisk blev det første par nogensinde til at lande side-om-side triple tåloop-triple tåloop-double tåloop. Hun havde dog step-out på kast triple salchow og et fald på side-om-side triple salchow (<<). Russerne tog en skuffende 4. plads, og en finaleplads er blevet meget sværere at opnå.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Wenjing SUI / Cong HAN
CHN
202.0021
2Alexa SCIMECA / Chris KNIERIM
USA
191.9714
3Julianne SEGUIN / Charlie BILODEAU
CAN
189.4943
4Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOV
RUS
189.0652
5Xuehan WANG / Lei WANG
CHN
171.7736
6Tarah KAYNE / Daniel O SHEA
USA
165.9965
7Kristina ASTAKHOVA / Alexei ROGONOV
RUS
157.9778
8Jessica PFUND / Joshua SANTILLAN
USA
151.4087

Se flere detaljer her.

torsdag den 22. oktober 2015

Skate America 2015 forudsigelser - Herrer

Brown, Ten, Uno og Yan er blandt medaljekandidaterne hos herrerne.

Herrernes disciplin ved Skate America 2015 bliver den sværeste at spå, da det er så tidligt på sæsonen, hvor quads og triple axeler kan fejle hos favoritten og lykkes for underdoggen. I dette felt har nok halvdelen af herrerne chance for guldet.

På hjemmebane er den regerende sølvvinder Jason Brown et godt bud på en medalje; den amerikanske mester tog en flot 4. plads ved forrige VM trods manglen på en quad. Ved sæsonåbneren Ondrej Nepela Trophy havde han både problemer med både triple axel og quad tåloop - han vandt dog stadig konkurrencen, hvilket vidner om hans styrke på de andre spring, piruetter og præsentation.

På papiret burde den regerende OL og VM-bronzevinder Denis Ten være favorit, men han har længe været kendt som en langsom sæsonstarter, hvilket karrierens eneste GP-medalje (bronze) vidner om. Han har potentialet til at score højt, men forventningerne er skruet lidt ned, da han måtte trække sig fra forrige uges Autumn Classic pga. en hofte- og lyskeskade.

Kinesiske Han Yan havde en skuffende GP sæson forrige år, hvilket til dels skyldes sammenstødet med Yuzuru Hanyu ved Cup of China, og det betød en lidt svingende sæson. Yan har de store spring til at true til guldet, og han har virket i god form ved nogle nationale konkurrencer.

Den regerende Juniorverdensmester Shoma Uno er af mange spået som vinderen på trods af, at han startede sæsonen med en katastrofal 5. plads ved US Classic. Han overgik dog alles forventninger med et superbt langt program ved Japan Open med to quads og to triple axeler og en tilhørende sejr. Spørgsmålstegnet bliver, om han kan få leveret et solidt kort program.

Landsmand Takahito Mura havde forrige år en stærk GP-sæson med guld og sølv, men resultaterne dalede som sæsonen skred frem, og det blev kun en 16. plads ved VM. Han er ikke den mest finpudsede herre, men han har de store spring til at true, hvis favoritterne skulle fejle. Han vil dog måske ikke være i topform, da han var nødt til at trække sig fra Ondrej Nepela Trophy pga. en ankelskade.

En anden amerikansk medaljekandidat er Max Aaron, som begyndte sæsonen med sølv ved Nebelhorn Trophy. Aaron er en af få amerikanske herrer, som har en stabil quad, og han får brug for springene, da levels og præsentation ikke hører blandt toppen i dette felt.

Landsmand Ross Miner har ligesom Aaron også to GP-bronzemedaljer på resuméet, men de seneste sæsoner har hans resultater generelt været dalende pga. lav springstabilitet. Miner begyndte sæsonen med bronze ved US Classic.

Rusland sender Konstantin Menshov, som begyndte sæsonen solidt med bronze ved Nebelhorn Trophy og en sejr ved Finlandia Trophy. Veteranen har aldrig vundet en GP-medalje, men han forsøger to quads i det korte program og tre i det lange program, så lykkedes det, er en podieplads måske mulig.

Landsmand Adian Pitkeev tog 6. pladser ved begge sine GP'ere forrige år, så den 17-årige herre mangler stadig et gennembrud på senior niveau. Han virkede solid ved de russiske testløb, men skuffede med en 4. plads ved Ondrej Nepela Trophy.

Den tidligere Europamester Florent Amodio har nu i flere sæsoner døjet med skuffende placeringer, men han har dog vist glimt af sit forrige selv bl.a. ved forrige VM, hvor det blev en solid 9. plads. Franskmanden begyndte sæsonen med en 4. plads ved Nebelhorn Trophy, hvor han (igen) lavede nogle dyre pops.

Mine forudsigelser
1. Shoma Uno JPN
2. Han Yan CHN
3. Jason Brown USA
4. Max Aaron USA
5. Denis Ten KAZ
6. Takahito Mura JPN
7. Konstantin Menshov RUS
8. Adian Pitkeev RUS
9. Ross Miner USA
10. Florent Amodio FRA
11. Brendan Kerry AUS
12. Alexei Bychenko ISR

Se flere detaljer her.

Skate America 2015 forudsigelser - Isdans

Chock/Bates, Gilles/Poirier og Yanovskaya/Mozgov er blandt medaljekandidaterne.

Hos isdanserne ved Skate America 2015 har vi umiddelbart ikke helt samme kamp om guldet, men vi har på papiret en del par, som har chance for bronze.

Favoritterne er uden tvivl de regerende mestre Madison Chock og Evan Bates, som forrige sæson vandt begge deres GP'er og tog sølv ved Finalen og VM. Parret har udadvendt præsentation samt stærk og pålidelig teknik, og de begyndte sæsonen godt med en sejr ved Nebelhorn Trophy. Parret vil dog debutere en ny kort dans her (der er rygter om, at deres "Dark Eyes" ikke opfylder vals-kriterierne).

Canadiske Piper Gilles og Paul Poirier var også på vej op forrige sæson, da de tog to GP-sølvmedaljer, en 5. plads ved Finalen og en 6. plads ved VM. Den eklektiske duo er også teknisk stabile, og ved deres sæsonåbner Ondrej Nepela Trophy overraskede parret de fleste med en sejr. I dette felt er de favoritter til sølv.

Bronze er helt åbent. De regerende Juniorverdensmestre Anna Yanovskaya og Sergey Mozgov gør deres seniordebut her. Det russiske par var ubesejrede forrige sæson, og de så solide ud ved de russiske testløb, men overgangen til senior plejer at være svær for de fleste isdansepar.

Landsmænd Victoria Sinitsina og Nikita Katsalapov er et stort spørgsmålstegn, da de endnu ikke har debuteret deres programmer pga. skade hos ham. Duoen har potentiale, men som vi så forrige sæson betyder talent nødvendigvis ikke øjeblikkelig succes.

Kaitlyn Hawayek og Jean-Luc Baker havde en solid senior debutsæson forrige år, hvor de bl.a. tog bronze ved NHK Trophy. Duoen havde dog en katastrofal sæsonstart ved Finlandia Trophy, hvor et fald på et løft medførte en 4. plads.

Landsmænd Anastasia Cannuscio og Colin McManus tog en 5. plads forrige år. Parret har siden deres seniordebut i 2012 svævet i mellemplaceringerne i det amerikanske felt, men efter en solid bronzevindende fremførelse ved Nebelhorn Trophy har de måske en chance for at slå Hawayek/Baker.

De regerende Junior VM-bronzevindere Alexandra Nazarova og Maxim Nikitin gør deres senior GP-debut. Parret begyndte deres sæson med en 4. plads ved US Classic.

Mine forudsigelser
1. Madison Chock / Evan Bates USA
2. Piper Gilles / Paul Poirier CAN
3. Anna Yanovskaya / Sergey Mozgov RUS
4. Kaitlyn Hawayek / Jean-Luc Baker USA
5. Victoria Sinitsina / Nikita Katsalapov RUS
6. Anastasia Cannuscio / Colin McManus USA
7. Alexandra Nazarova / Maxim Nikitin UKR
8. Shiyue Wang / Xinyu Liu CHN

Se flere detaljer her.

onsdag den 21. oktober 2015

Skate America 2015 forudsigelser - Damer

Miyahara, Gold, Medvedeva og Lipnitskaia er blandt medaljekandidaterne.

Hos damerne ved Skate America 2015 har vi også en talentfuld gruppe skøjteløbere, hvoraf godt halvdelen har en god chance for en podieplads. Feltet er også relativt ungt, da hele 6 af løberne gør deres GP-debut.

Småfavorit er nok den regerende VM-sølvvinder Satoko Miyahara, som allerede har haft en stærk sæsonstart med en sejr ved US Classic og en individuel 2. plads ved Japan Open. Hun har måske ikke de største spring, men hun har den nødvendige sværhedsgrad og ikke mindst springstabiliteten til i hvert fald at snuppe en medalje.

Wildcardet er selvfølgelig den regerende bronzevinder Gracie Gold, som uden tvivl har talentet til at vinde konkurrencen med en god margin pga. hendes store spring og stærke grundløb. Den amerikanske mester kæmper dog altid med nerverne, og ved Japan Open skuffede hun med en individuel 6. plads aka sidst.

Den regerende Juniorverdensmester Evgenia Medvedeva gør sin senior GP debut. Forrige sæson var hun ubesejret på junior niveau, og denne pålidelighed var også synlig ved hendes sæsonåbner Ondrej Nepela Trophy, som hun vandt. Hun kan lande to triple-triple kombinationer nemt i sit lange program, men flutz og manglende power i hendes løb kan måske holde hende lidt nede.

En anden GP-debutant er Elizabet Tursynbaeva, som også har haft en god sæsonstart med sølv ved US Classic og en sejr ved Autumn Classic. Hun har hurtigt øget sin sværhedsgrad over off-sæsonen, og indtil videre er stabiliteten på disse gode. Ligesom Medvedeva mangler hun måske lidt power til at score rigtig højt.

Amerikanske Karen Chen gør også sin GP-debut, og lidt modsat Medvedeva og Tursynbaeva mangler hun ikke power, men derimod springstabilitet. Hun er en all-round løber med store spring, hurtige piruetter og godt grundløb, men (ligesom landsmænd Gold) havde hun en skuffende sæsonstart med en 4. plads ved US Classic.

Julia Lipnitskaia har den højeste personlige bedste score i feltet, men alligevel er hun ikke favorit til guldet (eller måske endda podiet). Siden forrige sæson har hun kæmpet med at lande springene - især i det lange program - og ved Finlandia Trophy var dette stadig et tydeligt problem. Hun tog dog stadig sølv ved denne konkurrence, så piruetter og programkomponenter vil stadig give hende et boost.

I midten af feltet har vi So Youn Park, som begyndte sæsonen med en 4. plads ved Finlandia Trophy. Hun tog 5. pladser ved begge sine GP'er forrige sæson. Hun er en smuk løber, men hun har endnu ikke evnet at løbe sine programmer rent back-to-back.

Rostelecom Cup-bronzevinder Alaine Chartrand begyndte også sæsonen med en 4. plads, denne gang ved Nebelhorn Trophy. Hun har den høje sværhedsgrad, men underrotationer og fald kan til tider hobe sig op i det lange program.

Haruka Imai skuffede forrige sæson med 8. pladser ved begge sine GP'er inklusiv Skate America, men hun overraskede med sølv ved Autumn Classic, hvor hun viste opgraderet teknisk indhold. Landsmand Miyu Nakashio begyndte sæsonen med bronze ved Lombardia Trophy.

Nicole Rajicova og Mariah Bell gør deres GP-debut, men begge anses nok ikke for top 6 kandidater. De tog senest en henholdsvis 9.- og 13. plads ved Ondrej Nepela Trophy.

Mine forudsigelser
1. Satoko Miyahara JPN
2. Evgenia Medvedeva USA
3. Gracie Gold USA
4. Elizabet Tursynbaeva KAZ
5. Julia Lipnitskaia RUS
6. So Youn Park JPN
7. Karen Chen USA
8. Alaine Chartrand CAN
9. Haruka Imai JPN
10. Miyu Nakashio JPN
11. Nicole Rajicova SVK
12. Mariah Bell USA

Se flere detaljer her.

Skate America 2015 forudsigelser - Parløb

Stolbova/Klimov, Sui/Han og Scimeca/Knierim er blandt medaljefavoritterne.

Konkurrencen ved Skate America 2015 begynder med parløbernes konkurrence, hvor vi har et overraskende stærkt felt i vente. Alle par har allerede debuteret deres nye programmer (de kinesiske par dog kun nationalt), og baseret på disse løb har vi måske nogle overraskelser i vente.

De regerende VM sølvvindere Wenjing Sui og Cong Han gør deres internationale sæsondebut. Duoen kommer fra en stærk sæson, hvor de bl.a. tog sølv ved begge deres GP'er og bronze ved Finalen. Parret har en udadvendt præsentation og høj teknisk sværhedsgrad, som inkluderer quad twist og senest kast quad salchow, som de har landet over sommeren. Kineserne kan dog godt åbne døren på side-om-side springene, som de trods forbedringer stadig til tider kan fejle på.

Co-favoritterne til guldet er de regerende mestre Ksenia Stolbova og Fedor Klimov, som faktisk slog Sui/Han i deres to eneste opgør (begge GP'er) forrige sæson. Russerne mistede dog momentum som sæsonen skred frem, og de valgte helt at ikke deltage ved VM for at opgradere deres sværhedsgrad. Dette var dog ikke helt synligt ved deres sæsonåbner Ondrej Nepela Trophy, hvor de trods en sejr ikke fremviste opgraderet indhold og samtidig lavede fejl på deres normalt solide elementer. Med rene løb kan de dog score meget højt.

På hjemmebane er værternes bedste medaljehåb de nationale mestre Alexa Scimeca og Chris Knierim, som tog en 4. plads her forrige år og en 7. plads ved VM. Parret har de store elementer (inklusiv quad twist) til at kæmpe om podieplads, men deres upålidelighed på side-om-side springene plejer at hindre dem tidligt på sæsonen - ved sæsondebutten Nebelhorn Trophy havde de springfejl, men de gjorde dog nok til at snuppe sølv. I dette felt har de ikke råd til samme fejl, hvis de vil tage en medalje.

Kristina Astakhova og Alexei Rogonov var et nyt par forrige sæson, men de overraskede allerede med GP-bronze og en 10. plads ved VM. Russerne har også høj teknisk sværhedsgrad og tilhørende god pålidelighed, og dette kom til syne med en flot sølvmedalje ved deres sæsondebut Ondrej Nepela Trophy.

Andre bronzekandidater tæller kinesiske Xuehan Wang og Lei Wang samt amerikanske Tarah Kayne og Daniel O'Shea, som begge til tider har stået lidt i skyggen deres landsmænd. Wang/Wang vandt faktisk to GP-bronzemedaljer forrige sæson, mens Kayne/O'Shea begyndte sæsonen med en sejr ved US Int'l FS Classic.

Underdogs til medalje er de regerende Junior VM sølvvindere Julianne Seguin og Charlie Bilodeau, som var særdeles pålidelige forrige sæson. Canadierne havde dog en katastrofal sæsonstart med en 5. plads ved Nebelhorn Trophy, hvor de kiksede adskillige løft.

Mine forudsigelser
1. Wenjing Sui / Cong Han CHN
2. Ksenia Stolbova / Fedor Klimov RUS
3. Kristina Astakhova / Alexei Rogonov RUS
4. Alexa Scimeca / Chris Knierim USA
5. Tarah Kayne / Daniel O'Shea USA
6. Julianne Seguin / Charlie Bilodeau CAN
7. Xuehan Wang / Lei Wang CHN
8. Gretchen Donlan / Nathan Bartholomay USA (edit; ude pga. sygdom, Pfund/Santillan vil konkurrere)

Se flere detaljer her.