|
Max Aaron udfører en springpiruette i det lange program (foto: Reuters). |
Som forventet var herrernes konkurrence ved
Skate America 2015 fuld af uventede placeringer.
Tidligere SA-bronzevinder
Max Aaron leverede et rent kort program med quad salchow-triple tåloop, triple axel og triple lutz, og han kunne dermed tage føringen med et nyt personligt bedste på 86.67 point. Det lange program var også stærkt med bl.a. to quad salchows og to triple axeler - den eneste fejl var en sjusket landing på en nem double axel. Det lange løb blev også belønnet med et nyt personligt bedste - her 172.28 point - Aaron kunne dermed blive den første amerikanske herre siden 2009 til at vinde Skate America guldet.
Shoma Uno faldt på sin quad i det korte program, men han kom stærkt igen i det lange program med to quad tåloops, to triple axeler og fem andre triple spring omend han måtte kæmpe med et par landinger. En ny personlig FS score på 176.65 point var dagens bedste, og samlet kunne den regerende Juniorverdensmester rykke op og tage sølvet i sin GP-debut.
Den regerende sølvvinder
Jason Brown singlede bagenden på sin planlagte triple-triple kombination i det korte program, som satte ham helt nede på en 8. plads. I det lange program faldt han på sin eneste quad forsøg (<) og kiksede sin anden triple axel (<<), men hans andre gode kvaliteter inklusiv seks rene triple spring kunne trække ham op på bronze.
Han Yan leverede et solidt kort program med undtagelse af en usikker landing på sin kombination. I det lange program havde han adskillige usikre landinger, og et dyrt pop på en planlagt triple axel kom til at koste ham en medalje. Samlet måtte han tage en 4. plads.
Russiske
Konstantin Menshov landede to quads i sit korte program, men et fald på en quad og et pop på en anden i det lange program betød et fald til en samlet 5. plads. Landsmand
Adian Pitkeev leverede et rent kort program og et solidt lange program med undtagelse af en singlet axel. Han tog en tæt 6. plads.
Den regerende VM-bronzevinder
Denis Ten løb med en skade, og det kunne ses: et fald i det korte program og hele tre i det lange program (foruden mange andre fejl) henlagde ham på en skuffende 9. plads. Han overvejer nu at trække fra sin næste GP, Trophee Eric Bompard.
Samlet resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
1 | Max AARON |
| | USA |
| 258.95 | 1 | 2 |
2 | Shoma UNO |
| | JPN |
| 257.43 | 4 | 1 |
3 | Jason BROWN |
| | USA |
| 238.47 | 8 | 3 |
4 | Han YAN |
| | CHN |
| 236.03 | 2 | 5 |
5 | Konstantin MENSHOV |
| | RUS |
| 230.79 | 3 | 6 |
6 | Adian PITKEEV |
| | RUS |
| 230.75 | 5 | 4 |
7 | Ross MINER |
| | USA |
| 215.11 | 7 | 8 |
8 | Brendan KERRY |
| | AUS |
| 203.48 | 11 | 7 |
9 | Denis TEN |
| | KAZ |
| 201.52 | 6 | 11 |
10 | Takahito MURA |
| | JPN |
| 200.83 | 10 | 9 |
11 | Florent AMODIO |
| | FRA |
| 197.45 | 9 | 10 |
12 | Alexei BYCHENKO |
| | ISR |
| 171.83 | 12 | 12 |
Se flere detaljer
her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar