torsdag den 22. oktober 2015

Skate America 2015 forudsigelser - Herrer

Brown, Ten, Uno og Yan er blandt medaljekandidaterne hos herrerne.

Herrernes disciplin ved Skate America 2015 bliver den sværeste at spå, da det er så tidligt på sæsonen, hvor quads og triple axeler kan fejle hos favoritten og lykkes for underdoggen. I dette felt har nok halvdelen af herrerne chance for guldet.

På hjemmebane er den regerende sølvvinder Jason Brown et godt bud på en medalje; den amerikanske mester tog en flot 4. plads ved forrige VM trods manglen på en quad. Ved sæsonåbneren Ondrej Nepela Trophy havde han både problemer med både triple axel og quad tåloop - han vandt dog stadig konkurrencen, hvilket vidner om hans styrke på de andre spring, piruetter og præsentation.

På papiret burde den regerende OL og VM-bronzevinder Denis Ten være favorit, men han har længe været kendt som en langsom sæsonstarter, hvilket karrierens eneste GP-medalje (bronze) vidner om. Han har potentialet til at score højt, men forventningerne er skruet lidt ned, da han måtte trække sig fra forrige uges Autumn Classic pga. en hofte- og lyskeskade.

Kinesiske Han Yan havde en skuffende GP sæson forrige år, hvilket til dels skyldes sammenstødet med Yuzuru Hanyu ved Cup of China, og det betød en lidt svingende sæson. Yan har de store spring til at true til guldet, og han har virket i god form ved nogle nationale konkurrencer.

Den regerende Juniorverdensmester Shoma Uno er af mange spået som vinderen på trods af, at han startede sæsonen med en katastrofal 5. plads ved US Classic. Han overgik dog alles forventninger med et superbt langt program ved Japan Open med to quads og to triple axeler og en tilhørende sejr. Spørgsmålstegnet bliver, om han kan få leveret et solidt kort program.

Landsmand Takahito Mura havde forrige år en stærk GP-sæson med guld og sølv, men resultaterne dalede som sæsonen skred frem, og det blev kun en 16. plads ved VM. Han er ikke den mest finpudsede herre, men han har de store spring til at true, hvis favoritterne skulle fejle. Han vil dog måske ikke være i topform, da han var nødt til at trække sig fra Ondrej Nepela Trophy pga. en ankelskade.

En anden amerikansk medaljekandidat er Max Aaron, som begyndte sæsonen med sølv ved Nebelhorn Trophy. Aaron er en af få amerikanske herrer, som har en stabil quad, og han får brug for springene, da levels og præsentation ikke hører blandt toppen i dette felt.

Landsmand Ross Miner har ligesom Aaron også to GP-bronzemedaljer på resuméet, men de seneste sæsoner har hans resultater generelt været dalende pga. lav springstabilitet. Miner begyndte sæsonen med bronze ved US Classic.

Rusland sender Konstantin Menshov, som begyndte sæsonen solidt med bronze ved Nebelhorn Trophy og en sejr ved Finlandia Trophy. Veteranen har aldrig vundet en GP-medalje, men han forsøger to quads i det korte program og tre i det lange program, så lykkedes det, er en podieplads måske mulig.

Landsmand Adian Pitkeev tog 6. pladser ved begge sine GP'ere forrige år, så den 17-årige herre mangler stadig et gennembrud på senior niveau. Han virkede solid ved de russiske testløb, men skuffede med en 4. plads ved Ondrej Nepela Trophy.

Den tidligere Europamester Florent Amodio har nu i flere sæsoner døjet med skuffende placeringer, men han har dog vist glimt af sit forrige selv bl.a. ved forrige VM, hvor det blev en solid 9. plads. Franskmanden begyndte sæsonen med en 4. plads ved Nebelhorn Trophy, hvor han (igen) lavede nogle dyre pops.

Mine forudsigelser
1. Shoma Uno JPN
2. Han Yan CHN
3. Jason Brown USA
4. Max Aaron USA
5. Denis Ten KAZ
6. Takahito Mura JPN
7. Konstantin Menshov RUS
8. Adian Pitkeev RUS
9. Ross Miner USA
10. Florent Amodio FRA
11. Brendan Kerry AUS
12. Alexei Bychenko ISR

Se flere detaljer her.

Skate America 2015 forudsigelser - Isdans

Chock/Bates, Gilles/Poirier og Yanovskaya/Mozgov er blandt medaljekandidaterne.

Hos isdanserne ved Skate America 2015 har vi umiddelbart ikke helt samme kamp om guldet, men vi har på papiret en del par, som har chance for bronze.

Favoritterne er uden tvivl de regerende mestre Madison Chock og Evan Bates, som forrige sæson vandt begge deres GP'er og tog sølv ved Finalen og VM. Parret har udadvendt præsentation samt stærk og pålidelig teknik, og de begyndte sæsonen godt med en sejr ved Nebelhorn Trophy. Parret vil dog debutere en ny kort dans her (der er rygter om, at deres "Dark Eyes" ikke opfylder vals-kriterierne).

Canadiske Piper Gilles og Paul Poirier var også på vej op forrige sæson, da de tog to GP-sølvmedaljer, en 5. plads ved Finalen og en 6. plads ved VM. Den eklektiske duo er også teknisk stabile, og ved deres sæsonåbner Ondrej Nepela Trophy overraskede parret de fleste med en sejr. I dette felt er de favoritter til sølv.

Bronze er helt åbent. De regerende Juniorverdensmestre Anna Yanovskaya og Sergey Mozgov gør deres seniordebut her. Det russiske par var ubesejrede forrige sæson, og de så solide ud ved de russiske testløb, men overgangen til senior plejer at være svær for de fleste isdansepar.

Landsmænd Victoria Sinitsina og Nikita Katsalapov er et stort spørgsmålstegn, da de endnu ikke har debuteret deres programmer pga. skade hos ham. Duoen har potentiale, men som vi så forrige sæson betyder talent nødvendigvis ikke øjeblikkelig succes.

Kaitlyn Hawayek og Jean-Luc Baker havde en solid senior debutsæson forrige år, hvor de bl.a. tog bronze ved NHK Trophy. Duoen havde dog en katastrofal sæsonstart ved Finlandia Trophy, hvor et fald på et løft medførte en 4. plads.

Landsmænd Anastasia Cannuscio og Colin McManus tog en 5. plads forrige år. Parret har siden deres seniordebut i 2012 svævet i mellemplaceringerne i det amerikanske felt, men efter en solid bronzevindende fremførelse ved Nebelhorn Trophy har de måske en chance for at slå Hawayek/Baker.

De regerende Junior VM-bronzevindere Alexandra Nazarova og Maxim Nikitin gør deres senior GP-debut. Parret begyndte deres sæson med en 4. plads ved US Classic.

Mine forudsigelser
1. Madison Chock / Evan Bates USA
2. Piper Gilles / Paul Poirier CAN
3. Anna Yanovskaya / Sergey Mozgov RUS
4. Kaitlyn Hawayek / Jean-Luc Baker USA
5. Victoria Sinitsina / Nikita Katsalapov RUS
6. Anastasia Cannuscio / Colin McManus USA
7. Alexandra Nazarova / Maxim Nikitin UKR
8. Shiyue Wang / Xinyu Liu CHN

Se flere detaljer her.

onsdag den 21. oktober 2015

Skate America 2015 forudsigelser - Damer

Miyahara, Gold, Medvedeva og Lipnitskaia er blandt medaljekandidaterne.

Hos damerne ved Skate America 2015 har vi også en talentfuld gruppe skøjteløbere, hvoraf godt halvdelen har en god chance for en podieplads. Feltet er også relativt ungt, da hele 6 af løberne gør deres GP-debut.

Småfavorit er nok den regerende VM-sølvvinder Satoko Miyahara, som allerede har haft en stærk sæsonstart med en sejr ved US Classic og en individuel 2. plads ved Japan Open. Hun har måske ikke de største spring, men hun har den nødvendige sværhedsgrad og ikke mindst springstabiliteten til i hvert fald at snuppe en medalje.

Wildcardet er selvfølgelig den regerende bronzevinder Gracie Gold, som uden tvivl har talentet til at vinde konkurrencen med en god margin pga. hendes store spring og stærke grundløb. Den amerikanske mester kæmper dog altid med nerverne, og ved Japan Open skuffede hun med en individuel 6. plads aka sidst.

Den regerende Juniorverdensmester Evgenia Medvedeva gør sin senior GP debut. Forrige sæson var hun ubesejret på junior niveau, og denne pålidelighed var også synlig ved hendes sæsonåbner Ondrej Nepela Trophy, som hun vandt. Hun kan lande to triple-triple kombinationer nemt i sit lange program, men flutz og manglende power i hendes løb kan måske holde hende lidt nede.

En anden GP-debutant er Elizabet Tursynbaeva, som også har haft en god sæsonstart med sølv ved US Classic og en sejr ved Autumn Classic. Hun har hurtigt øget sin sværhedsgrad over off-sæsonen, og indtil videre er stabiliteten på disse gode. Ligesom Medvedeva mangler hun måske lidt power til at score rigtig højt.

Amerikanske Karen Chen gør også sin GP-debut, og lidt modsat Medvedeva og Tursynbaeva mangler hun ikke power, men derimod springstabilitet. Hun er en all-round løber med store spring, hurtige piruetter og godt grundløb, men (ligesom landsmænd Gold) havde hun en skuffende sæsonstart med en 4. plads ved US Classic.

Julia Lipnitskaia har den højeste personlige bedste score i feltet, men alligevel er hun ikke favorit til guldet (eller måske endda podiet). Siden forrige sæson har hun kæmpet med at lande springene - især i det lange program - og ved Finlandia Trophy var dette stadig et tydeligt problem. Hun tog dog stadig sølv ved denne konkurrence, så piruetter og programkomponenter vil stadig give hende et boost.

I midten af feltet har vi So Youn Park, som begyndte sæsonen med en 4. plads ved Finlandia Trophy. Hun tog 5. pladser ved begge sine GP'er forrige sæson. Hun er en smuk løber, men hun har endnu ikke evnet at løbe sine programmer rent back-to-back.

Rostelecom Cup-bronzevinder Alaine Chartrand begyndte også sæsonen med en 4. plads, denne gang ved Nebelhorn Trophy. Hun har den høje sværhedsgrad, men underrotationer og fald kan til tider hobe sig op i det lange program.

Haruka Imai skuffede forrige sæson med 8. pladser ved begge sine GP'er inklusiv Skate America, men hun overraskede med sølv ved Autumn Classic, hvor hun viste opgraderet teknisk indhold. Landsmand Miyu Nakashio begyndte sæsonen med bronze ved Lombardia Trophy.

Nicole Rajicova og Mariah Bell gør deres GP-debut, men begge anses nok ikke for top 6 kandidater. De tog senest en henholdsvis 9.- og 13. plads ved Ondrej Nepela Trophy.

Mine forudsigelser
1. Satoko Miyahara JPN
2. Evgenia Medvedeva USA
3. Gracie Gold USA
4. Elizabet Tursynbaeva KAZ
5. Julia Lipnitskaia RUS
6. So Youn Park JPN
7. Karen Chen USA
8. Alaine Chartrand CAN
9. Haruka Imai JPN
10. Miyu Nakashio JPN
11. Nicole Rajicova SVK
12. Mariah Bell USA

Se flere detaljer her.

Skate America 2015 forudsigelser - Parløb

Stolbova/Klimov, Sui/Han og Scimeca/Knierim er blandt medaljefavoritterne.

Konkurrencen ved Skate America 2015 begynder med parløbernes konkurrence, hvor vi har et overraskende stærkt felt i vente. Alle par har allerede debuteret deres nye programmer (de kinesiske par dog kun nationalt), og baseret på disse løb har vi måske nogle overraskelser i vente.

De regerende VM sølvvindere Wenjing Sui og Cong Han gør deres internationale sæsondebut. Duoen kommer fra en stærk sæson, hvor de bl.a. tog sølv ved begge deres GP'er og bronze ved Finalen. Parret har en udadvendt præsentation og høj teknisk sværhedsgrad, som inkluderer quad twist og senest kast quad salchow, som de har landet over sommeren. Kineserne kan dog godt åbne døren på side-om-side springene, som de trods forbedringer stadig til tider kan fejle på.

Co-favoritterne til guldet er de regerende mestre Ksenia Stolbova og Fedor Klimov, som faktisk slog Sui/Han i deres to eneste opgør (begge GP'er) forrige sæson. Russerne mistede dog momentum som sæsonen skred frem, og de valgte helt at ikke deltage ved VM for at opgradere deres sværhedsgrad. Dette var dog ikke helt synligt ved deres sæsonåbner Ondrej Nepela Trophy, hvor de trods en sejr ikke fremviste opgraderet indhold og samtidig lavede fejl på deres normalt solide elementer. Med rene løb kan de dog score meget højt.

På hjemmebane er værternes bedste medaljehåb de nationale mestre Alexa Scimeca og Chris Knierim, som tog en 4. plads her forrige år og en 7. plads ved VM. Parret har de store elementer (inklusiv quad twist) til at kæmpe om podieplads, men deres upålidelighed på side-om-side springene plejer at hindre dem tidligt på sæsonen - ved sæsondebutten Nebelhorn Trophy havde de springfejl, men de gjorde dog nok til at snuppe sølv. I dette felt har de ikke råd til samme fejl, hvis de vil tage en medalje.

Kristina Astakhova og Alexei Rogonov var et nyt par forrige sæson, men de overraskede allerede med GP-bronze og en 10. plads ved VM. Russerne har også høj teknisk sværhedsgrad og tilhørende god pålidelighed, og dette kom til syne med en flot sølvmedalje ved deres sæsondebut Ondrej Nepela Trophy.

Andre bronzekandidater tæller kinesiske Xuehan Wang og Lei Wang samt amerikanske Tarah Kayne og Daniel O'Shea, som begge til tider har stået lidt i skyggen deres landsmænd. Wang/Wang vandt faktisk to GP-bronzemedaljer forrige sæson, mens Kayne/O'Shea begyndte sæsonen med en sejr ved US Int'l FS Classic.

Underdogs til medalje er de regerende Junior VM sølvvindere Julianne Seguin og Charlie Bilodeau, som var særdeles pålidelige forrige sæson. Canadierne havde dog en katastrofal sæsonstart med en 5. plads ved Nebelhorn Trophy, hvor de kiksede adskillige løft.

Mine forudsigelser
1. Wenjing Sui / Cong Han CHN
2. Ksenia Stolbova / Fedor Klimov RUS
3. Kristina Astakhova / Alexei Rogonov RUS
4. Alexa Scimeca / Chris Knierim USA
5. Tarah Kayne / Daniel O'Shea USA
6. Julianne Seguin / Charlie Bilodeau CAN
7. Xuehan Wang / Lei Wang CHN
8. Gretchen Donlan / Nathan Bartholomay USA (edit; ude pga. sygdom, Pfund/Santillan vil konkurrere)

Se flere detaljer her.

tirsdag den 20. oktober 2015

Skate America 2015 - tidsplan

Sæsonens første Grand Prix i kunstskøjteløb er 2015 Progressive Skate America, som vil blive afholdt den 23.-25. oktober i Milwaukee, Wisconsin, USA. Der vil blive konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau. Forudsigelser følger...

Tidsplan, dansk tid CEST (Wisconsin er 7 til 6 timer bagud)

Fredag den 23. oktober
22:30-23:37 - Parløb: kort program

Lørdag den 24. oktober
00:00-01:33 - Damer: kort program
02:30-02:45 - Åbningsceremoni
03:00-04:06 - Isdans: kort dans
04:25-06:00 - Herrer: kort program
------------------------------------------------
20:20-21:40 - Parløb: langt program
22:00-23:51 - Damer: langt program

Søndag den 25. oktober (obs: husk at stille uret 1 time tilbage 03:00)
02:30-02:45 - Isdans: fridans (varer 1 time 15 min) 
03:05-05:00 - Herrer: langt program
------------------------------------------------
20:00-22:30 - Gala opvisning

Se det på TV og internet?
Det ser desværre ud til, at Eurosport kun vil vise 2 timers highlights på mandag den 26. oktober fra kl. 17:00. Følge min Twitter eller hashtagget #SkateAmerica for up-to-date nyheder.

Se flere detaljer på ISU eller den officielle hjemmeside.

mandag den 19. oktober 2015

ISU Grand Prix of Figure Skating 2015/16

Grand Prix sæsonen i kunstskøjteløb begynder i denne uge med Skate America! Som altid er der seks GP-konkurrencer i de samme seks lande, og top 6 i hver disciplin kvalificerer sig til Finalen. Her er en oversigt:

Skate America
23.-25. oktober
Milwaukee, Wisconsin, USA

Skate Canada
30. oktober - 1. november
Lethbridge, Alberta, Canada

Cup of China 
6.-8. november
Beijing, Kina

Trophée Eric Bompard 
13.-15. november
Bordeaux, Frankrig

Rostelecom Cup
20.-22. november
Moskva, Rusland

NHK Trophy
27.-29. november
Nagano, Japan

Grand Prix Final
10.-13. december
Barcelona, Frankrig

Se det på TV og internet?
I Danmark er det Eurosport, som har rettighederne til Grand Prix'erne, men indtil videre viser TV-programmet et yderst spinkelt (så godt som ikke-eksisterende) program af Skate America og Skate Canada, hverken live eller highlights - måske vi er nødt til at ty til Youtube? Følg min Twitter for up-to-date nyheder.

Se flere detaljer her.

20th International Cup of Nice - resultat

Senior B konkurrencen 20th International Cup of Nice (fransk: 20ème Coupe de Nice) blev afholdt den 14.-18. oktober 2015 i Nice, Frankrig. Der blev konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau samt i singles på junior niveau.

Resultat

Senior Herrer
Franske Chafik Besseghier fortsætter sin stærke sæson: efter en sejr ved Lombardia Trophy vinder han mere guld - denne gang på hjemmebane. Svenske Alexander Majorov udviste store forbedringer fra sin 8. plads fra Finlandia Trophy og tog denne gang sølv. To gange JGP-vinder Dmitri Aliev vandt bronze. Det er allerede sæsonens fjerde konkurrence for Michal Brezina, men han skuffede igen, da han her tog en 4. plads. Den regerende Cup of Nice-vinder Alexander Petrov endte på en samlet 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Chafik BESSEGHIERFRA231.1111
2Alexander MAJOROVSWE220.1062
3Dmitry ALIEVRUS217.8623
4Michal BREZINACZE215.5544
5Jorik HENDRIXBEL212.1055
6Alexander PETROVRUS208.9936
7Ivan PAVLOVUKR194.5677
8Simon HOCQUAUXFRA178.69108
9Paul FENTZGER170.46911
10Adrien TESSONFRA168.721110
11Andrey LAZUKINRUS155.001513
12Thomas KENNESNED153.751912
13Oddvoll Boe SONDRENOR152.70239
14Nicola TODESCHINISUI152.301215
15Valtter VIRTANENFIN151.761814
16Trevor BERGOVISTSWE148.561716
17Jamie WRIGHTGBR146.941417
18Manuel KOLLAUT141.761619
19Murad KURBANOVRUS133.172218
20Alexander BJELDEGER132.011321
21Vincent CUERELSUI130.742120
22Paul ARRATEIGFRA126.632022
23Florian GOSTELIENED105.092423
WDYvan RIGHINIITA
WDKévin AYMOZFRA

Senior Damer
Den regerende verdensmester Elizaveta Tuktamysheva virkede sårbar, da hun lavede fejl på alle spring i sit korte program inklusiv fald på triple axel. Det lange program var bedre med fem triple spring, omend hun havde vendinger i sine kombinationer - hun gjorde dog akkurat nok til at forsvare sin titel. Landsmand Alena Leonova var overbevisende med et fejlfrit kort program, men et fald og et par andre usikre landinger i det lange program trak hende ned på sølv. Franske Laurine Lecavelier tog bronze.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Elizaveta TUKTAMISHEVARUS179.2321
2Alena LEONOVARUS178.5912
3Laurine LECAVELIERFRA155.7833
4Anna KHNYCHENKOVAUKR150.7444
5Nathalie WEINZIERLGER130.74105
6Russo GIADAITA130.7376
7Loena HENDRICKSBEL130.1069
8Karly ROBERTSONGBR127.3588
9Nadjma MAHAMOUDFRA126.7297
10Nicole SCHOTTGER124.31511
11Helery HALVINEST117.891110
12Katie POWELLGBR108.001612
13Laure NICODETSUI106.501713
14Linnea MELLGRENSWE105.631414
15Elin HALLBERGSWE99.661815
16Jeromie REPONDSUI99.311516
17Elizaveta LEONOVAEST95.751217
18Julia SAUTERROU91.631318
19Lara Nicola ROTHAUT79.441919

Senior Parløb
Parløbernes felt var ikke så dybt, men det nye par Vartmann/Blommaert kunne sikkert tage guldet (hun tog bronze forrige år med partner Van Cleave). Østrigske Ziegler/Kieger, som tog en 5. plads (sidst) forrige år, kunne denne gang gå med sølv. Franske Mendoza/Kovalev tog deres første internationale medalje med bronze.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Mari VARTMANN / Ruben BLOMMAERTGER165.4011
2Miriam ZIEGLER / Severin KIEFERAUT141.0222
3Camille MENDOZA / Pavel KOVALEVFRA127.0033
4Minerva-Fabienne HASE / Nolan SEEGERTGER118.6244
5Ioulia CHTCHETININA / Noah SCHERERSUI111.7855
6Anna Marie PEARCE / Mark MAGYARHUN98.7466

Senior Isdans
Finske Törn/Partanen, som tog en 5. plads ved Finlandia Trophy, vandt deres første internationale medalje - faktisk sejr - med guldet. Frankrig kunne tage en medalje i hver disciplin, da Alessandrini/Souquet-Basiege tog sølv. Canadiske Soucisse/Tanguay tog deres sæsons anden Senior B bronzemedalje.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Cecilia TÖRN / Jussiville PARTANENFIN135.0421
2Lorenza ALESSANDRINI / Pierre SOUQUET-BASIEGEFRA127.4432
3Carolane SOUCISSE / Simon TANGUAYCAN125.4013
4Valeriya GAYSTRUK / Alexeï OLEYNIKUKR119.9644
5Laureline AUBRY / Kevin BELLINGARDFRA107.3855
6Cécile POSTIAUX / Richard POSTIAUXBEL95.8466
7Katarina PAICE / Iourii IEREMENKOSUI86.6877
WDPéroline OJARDIAS / Michaël BRAMANTEFRA

Junior Herrer
13-årige Petr Gumennik, som tog en 6.- og 4. plads ved sine JGP'er, vandt guldet med en overbevisende margin.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Petr GUMENNIKRUS200.7211
2Egor MURASHOVRUS174.7222
3Petr KOTLARIKCZE165.3733
4Adam SIAO HIM FAFRA137.8294
5Arthur RIBESFRA134.4575
6Nikolaj MAJOROVSWE134.1157
7Nurullah SAHAKASUI130.4849
8Thomas STOLLGER129.95116
9Maxence COLLETFRA127.34128
10Kai JAGODAGER121.53810
11John Olof HALLMANSWE118.43612
12Michaël DURHAMNZL113.621311
WDJohannes MAIERHOFERAUT
WDLuc MAIERHOFERAUT
WDLudovic BOSSARDFRA
WDDaniel Albert NAURITSFRA

Junior Damer
JGP Logrono-sølvvinder og kommende JGPF-deltager Alisa Fedichkina kunne også snuppe titlen med en enorm margin.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Alisa FEDICHKINARUS184.6311
2Dahyun KOCZE135.0623
3Kim CHEREMSKYUKR134.8332
4Alizee CROZETFRA123.6154
5Kristina ISAEVGER119.2645
6Danielle HARRISONGBR113.0276
7Pauline WANNERFRA110.2567
8Julie FROETSCHERFRA101.92138
9Shaline RUEGGERSUI101.53149
10Heloise PITOTFRA100.841010
11Cassandra JOHANSSONSWE94.16913
12Annika HOCKEGER92.89816
13Anastasia VAÏPAN-LAWGBR90.861511
14Tullia Maria TREVISANITA90.121215
15Sophie ALMASSYAUT89.611612
16Marina POPOVFRA88.861117
17Violette IVANOFFAUT86.161714
WDAlisa STOMAKHINAAUT
WDFrancesca ZAZZAITA

Se flere detaljer her.

søndag den 18. oktober 2015

Mordovian Ornament 2015 - resultat

Adelina Sotnikova udfører sit korte program ved Mordovian Ornament (foto: Yulia Chestnova)

Sæsonens femte konkurrence i ISU Challenger Series var Mordovian Ornament 2015, som fandt sted den 15.-18. oktober i Saransk, Rusland. Der blev konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau. Live streamingen var ikke optimal, men du kan (gen)se alle programmerne på youtube her.

Ikke overraskende dominerede russerne konkurrencen, og vi havde en del interessante løb, omend scores måske var lige lovligt på den gavmilde side...

Resultat

Herrer
Den russiske mester Maxim Kovtun landede quad salchow-triple tåloop i sit korte program, hvorefter han faldt på sin quad tåloop og singlede sin axel. Det lange program var bedre med ét fald, en ren quad salchow, to triple axeler og tre andre triple spring. Han kunne dermed lige trække sig op på guld. Daniel Samohin vandt det korte program, hvor han landede to quads, men faldt på sin triple axel. I det lange program landede han to quads og fem triple spring, omend adskillige af disse havde dårlige landinger. Han tog en tæt 2. plads. Moris Kvitelashivili landede springene rent i sit korte program, men fik sin siddepiruette kendt ugyldig. I det lange program havde han et fald, men landede ellers en quad og seks triple spring. Bronze er hans første internationale medalje på senior niveau.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Maxim KOVTUNRUS236.3841
2Daniel SAMOHINISR235.1412
3Moris KVITELASHVILIRUS230.2433
4Alexander SAMARINRUS222.4524
5Deniss VASILJEVSLAT205.1355
6Pavel IGNATENKOBLR185.8066
7Slavik HAYRAPETYANARM164.0377
8Artur PANIKHINKAZ119.8388
WDMarcus BJORKSWE

Damer
Anna Pogorilaya måtte kæmpe lidt for sin triple lutz-triple tåloop i det korte program, men ellers var løbet uden fejl. Hendes lange program derimod helt rent med syv triple spring inklusiv to triple-triple kombinationer. Med personlige nye bedste score i alle segmenter kunne hun snuppe guld. Adelina Sotnikova havde et imponerende kort program, hvor hun løb rent med bl.a. triple tåloop-triple tåloop og triple flip. Det medførte et nyt personligt bedste på hele 75.57 point! Hun havde dog en del springproblemer i det lange program, hvor hun kun fik udført fire triple spring. Samlet tog hun sølv. Maria Artemieva havde et par springpfejl i hvert program, men samlet gjorde hun mere end nok til sæsonens anden Challenger bronzemedalje.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Anna POGORILAYARUS214.0721
2Adelina SOTNIKOVARUS203.8912
3Maria ARTEMIEVARUS173.8733
4Anastasia GALUSTYANARM151.8444
5Aleksandra GOLOVKINALTU144.7655
6Dasa GRMSLO128.2776
7Katarina KULGEYKOISR117.5268
8Aiza MAMBEKOVAKAZ108.7597
9Fruzsina MEDGYESIHUN106.8989

Parløb
Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov løb et rent kort program, hvor de scorede et nyt personligt bedste på hele 76.02 point. I det lange program fik de landet triple tåloops og kast triple loop, men hun snublede ud af en double axel og faldt på kast quad salchow. De kunne dog uden problemer snuppe sejren. Det nye par Natalja Zabijako og Alexander Enbert var lovende med et fejlfrit rent kort program og et nær rent langt program, omend af lavere sværhedsgrad. Duoen tog sølv. Det blev en tæt kamp om bronze, men Lombardia Trophy sølvvinderne Goda Butkuta og Nikita Ermolaev kunne akkurat snuppe den sidste plads på podiet.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOVRUS214.0511
2Natalja ZABIJAKO / Alexander ENBERTRUS196.2222
3Goda BUTKUTE / Nikita ERMOLAEVLTU141.8063
4Arina CHERNIAVSKAIA / Antonio SOUZA-KORDYERURUS141.5444
5Tatiana DANILOVA / Mikalai KAMIANCHUKBLR141.2435
6Maria PALIAKOVA / Nikita BOCHKOVBLR128.5076
7Adel TANKOVA / Evgeni KRASNOPOLSKIISR119.0057

Isdans
Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev trak sig før konkurrencen pga. sygdom, og dermed kunne Elena Ilinykh og Ruslan Zhiganshin løbe ud tæt konkurrence. Duoen løb to stærke danse med iøjefaldende koreografi, omend de dog havde småproblemer med twizzles i fridansen. De kunne tage guld en en stor margin. Isabella Tobias og Ilia Tkachenko havde også en stærk kort dans, men de havde problemer med kurveløftet i fridansen. Parret fortsætter en stærk debutsæson med deres anden Challenger sølvmedalje. Polske Natalia Kaliszek og Maksim Spodirev tog bronze.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Elena ILINYKH / Ruslan ZHIGANSHINRUS176.7011
2Isabella TOBIAS / Ilia TKACHENKOISR160.9822
3Natalia KALISZEK / Maksim SPODIREVPOL150.6033
4Alisa AGAFONOVA / Alper UCARTUR145.3454
5Viktoria KAVALIOVA / Yurii BIELIAIEVBLR142.8646
6Rebeka KIM / Kirill MINOVKOR137.2875
7Ludmila SOSNITSKAIA / Pavel GOLOVISHNIKOVRUS134.1867
8Katharina MULLER / Tim DIECKGER119.1088
9Anastasia KHROMOVA / Daryn ZHUNUSSOVKAZ114.2099
10Kimberly BERKOVICH / Ronald ZILBERBERGISR106.021010
11Olga JAKUSHINA / Andrey NEVSKIYLAT104.401111
12Aurelia IPPOLITO / Bennet PREISSGER90.421212
WDEkaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEVRUS

Se flere detaljer her.