fredag den 13. september 2013

US International FS Classic 2013 - dag 1

US International Figure Skating Classic begyndte i nat med herrernes og parløbernes korte programmer. Der er desværre ikke videoer fra konkurrencen (icenetwork kan kun ses i USA), så mine recap er baseret på tweets og andet live blogging.

Herrer
Max Aaron udfører sit korte program til latin musik. (Foto: Getty)

De amerikanske herrer dominerede i de korte programmer. Favorit Max Aaron havde hånd på sin quad salchow, men fik stadig tilføjet en triple tåloop til kombinationen. Både hans triple lutz og triple axel blev landet rent, og med en score på 81.49 point kunne han tage føringen med 81.49 point.

Landsmand Stephen Carriere leverede et rent program med triple axel, triple loop og triple lutz-triple tåloop samt level 4 piruetter og trin. Hans score på 77.48 point giver ham en solid 2. plads.

Den regerende juniorverdensmester Joshua Farris havde et par småfejl, da han havde step-out på sin quad tåloop, og kombinationen "kun" blev til en triple lutz-double tåloop. Derudover snublede han lidt på trinsekvensen. En score på 71.85 point betyder stadig en 3. plads med god margin.

Stilling efter kort program

Parløb
Moore-Towers og Moscovitch udfører en parpiruette i deres korte program. (Foto: Getty)

Canadiske Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch leverede et stærkt program med bl.a. triple twist og kast triple loop. De havde dog en lille fejl, da han havde step-out på deres side-om-side triple tåloops. En score på 68.52 point giver dem en solid 1. plads.

Det bliver en tættere kamp om sølv og bronze. Marissa Castelli og Simon Shnapir havde også problemer med side-om-side springet, da han faldt på triple salchow. Resten af programmet var dog uden større fejl med bl.a. triple twist og en stor kast triple salchow. De er nu på en foreløbig 2. plads med 62.26 point.

Landsmænd Caydee Denney og John Coughlin havde et solidt comeback. Den eneste større fejl kom, da hun havde hånd på en underroteret triple tåloop. De er på en tæt 3. plads med 61.66 point.

Tarah Kayne og Daniel O'Shea havde et solidt program uden større fejl, og de kunne dermed også score +60. Paige Lawrence og Rudi Swiegers havde to alvorlige fejl, da han faldt på tåloopen, og hun havde to fødder på kast triple lutz. De to par er stadig i medaljerækkevidde med en 4.- og 5. plads.

Stilling efter kort program

Se flere detaljer her.

torsdag den 12. september 2013

JGP Kosice 2013


Sæsonens tredje Junior Grand Prix er JGP Kosice 2013, som finder sted den 12.-15. september i Kosice, Slovakiet. Der vil blive konkurreret i alle fire discipliner på junior niveau. Her er navnene, du skal holde øje med:

Junior Herrer
Den regerende Junior VM bronzevinder Shotaro Omori er den eneste af de regerende mandlige juniorverdensmestre, der vender tilbage til JGP'erne. Han har alle triple springene i sit repetoire, så solide fremførelser burde føre til hans første JGP-medalje.

Keiji Tanaka er medaljevinder ved Junior VM (sølv i 2011), omend han har kæmpet lidt med springstabilitet sidenhen. Det er stadig blevet til JGPF-kvalifikationer i de to foregående sæsoner.

Kinesiske He Zhang deltog ikke i JGP'erne forrige sæson pga. skade, men han tog senere en 9. plads ved Junior VM 2013. Har har også JGP-sølv fra 2011.

Mikhail Kolyada har ingen JGP-medaljer på resuméet, men han opnåede en solid 6. plads ved Junior VM 2013.

Junior Damer
Karen Chen har allerede konkurreret ved JGP Riga, hvor det blev til bronze. Hvis hun får rystet nerverne af sig, er en højere podieplads vel mulig. Hun skal dog opnå guld for at være sikker på en plads i Finalen. Landsmand Barbie Long har JGP-sølv fra forrige sæson.

Serafima Sakhanovich imponerede forrige sæson med 4.- og 2. plads ved hhv. de russiske senior- og juniormesterskaber i dybe felter, så forventningerne er allerede høje. Landsmand Alexandra Proklova er mindre kendt, men hun forsøger også de svære spring. Begge piger gør deres JGP-debut.

Hae Jin Kim vandt en JGP forrige sæson, men ustabile spring har plaget hende. Ved Junior VM blev det nemlig kun til en samlet 19. plads.

Danske Kristinna Vagtborg gør sin JGP-debut.

Junior Parløb
De russiske par er favoritterne i feltet. De regerende Junior VM bronzevindere Lina Fedorova og Maxim Miroshkin havde en stærk forrige sæson med to JGP-medaljer og en sejr ved Finalen. Parret har især stærke parelementer.

Maria Vigalova og Egor Zakroev konkurrerede ved JGP Riga Cup, hvor de med to solide fremførelser tog bronze. I dette felt virker en top 2 placering meget overkommelig.

Resten af feltet er debutanter eller har aldrig været tæt på podiet, så bronze virker meget åben.

Junior Isdans
Russiske Anna Yanovskaya og Sergey Mozgov har hele fem JGP-medaljer på resuméet, og forrige sæson blev det til en 4. plads ved JGPF. De kvalificerede sig dog ikke til Junior VM grundet det stærke russiske felt.

Guldkandidater tæller også canadiske Mackenzie Bent og Garrett Mackeen, som tog titlen ved JGP Riga Cup.

Bronze kunne gå til Rachel Parsons og Michael Parsons, som forrige sæson tog en JGP bronzemedalje.

JGP-debutanter Sarah Vadskjaer Grapek og Malcolm Jones vil repræsentere Danmark.

Tidsplan

Fredag den 13. september
10:30-14:55 - Damer: kort program
15:45-17:30 - Parløb: kort program
18:15-21:30 - Herrer: kort program

Lørdag den 14. september
11:00-14:00 - Isdans: kort dans
14:30-16:30 - Parløb: langt program
17:15-22:05 - Damer: langt program

Søndag den 15. september
10:00-13:00 - Isdans: fridans
13:30-17:15 - Herrer: langt program

Se på TV eller internet?
Du kan se alle videoer med et par minutters forsinkelse på ISU's Youtube kanal.

Se flere detaljer her.

onsdag den 11. september 2013

U.S. International Figure Skating Classic 2013

Sæsonens første større senior B konkurrence er U.S. International Figure Skating Classic, som finder sted den 11.-15. september i Salt Lake City, Utah. Dette er konkurrencens andet år. Der vil blive konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau.

Herrer
Evan Lysacek har - måske forventet - trukket sig pga. af skade (se her), så comebacket er igen udskudt.

Favorit er dermed den regerende mester Max Aaron, der havde sit gennembrud forrige sæson, hvor det blev til en national titel og flot 7. plads ved VM. Hans styrke er sine solide quad spring, men forbedringer i præsentation kan måske også ventes.

Landsmand Joshua Farris er den regerende juniorverdensmester og vil gøre sin internationale seniordebut her. Som juniorløber var han en stabil løber, men en ustabil quad betyder, at han har brug for fejl fra Aaron for at have en guldmedaljechance.

Bronze virker mere åben. Stephen Carriere har pga. skader set sine resultater gå nedad de sidste mange sæsoner. Andrei Rogozine forsøger de sværere spring, men kan godt være ustabil på disse. Derudover mangler præsentationen stadig en del arbejde.

Outsider til bronze kan være Michael Christian Martinez, der endte på en 4. plads ved JGP Riga Cup.

Mine forudsigelser
1. Max Aaron USA
2. Joshua Farris USA
3. Andrei Rogozine CAN
4. Michael Christian Martinez PHI
5. Stephen Carriere USA

Damer
De amerikanske damer er favoritter til medaljerne. Den regerende mester er Agnes Zawadzki, der har de store spring. Hun kan dog til tiden godt have ujævne lange programmer.

Gracie Gold er den regerende sølvvinder. Hun startede forrige sæson med ustabile fremførelser, men fik nerverne på ro mod slutning og tog bl.a. national sølv og en 6. plads ved VM. Hun virkede solid ved sin ene sommerkonkurrence, så lander hun sine spring, burde titlen være på plads.

Samantha Cesario gør sin internationale seniordebut. Hun tog en 4. plads ved Junior VM 2013. Hun forsøger denne sæson triple loop-triple loop, men en ret skuffende sommerkonkurrence betyder, at hun har fået et nyt langt program.

Også Courtney Hicks gør sin seniordebut. Hun tog en 5. plads ved Junior VM. Hicks er kendt for sine eksplosive spring, men hun kan stadig have problemer med at rotere sine triple-triple kombinationer. Hun har dog opnået enorme scores ved sommerkonkurrencerne.

Amelie Lacoste tog bronze forrige år, men resten af sæsonen gav skuffende resultater pga. de altid ustabile spring. Ved sommerkonkurrencer så denne ustabilitet ud til at være fortsættende.

Mine forudsigelser
1. Gracie Gold USA
2. Courtney Hicks USA
3. Agnes Zawadzki USA
4. Samantha Cesario USA
5. Amelie Lacoste CAN 

Parløb
Favoritter er nok de regerende mestre Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch, som havde en stærk forrige sæson bl.a. med en 4. plads ved VM. Parrets programkomponenter burde være en del højere end resten af feltet.

Landsmænd Paige Lawrence og Rudi Swiegers er den regerende sølvvindere. Parret har medaljepotientale, såfremt de lander deres oftest ustabile side-om-side spring.

Caydee Denney og John Coughlin gør deres comeback efter skade. Parret er ikke kendt for deres æstetik, men derimod deres solide tekniske elementer. Der forlyder, at parret løb deres konkurrenceprogrammer rent ved et isshow.

Marissa Castelli og Simon Shnapir er de regerende nationale mestre, men det blev kun til en 13. plads ved VM. Parret kan været ustabile med deres side-om-side spring, så de får måske brug for at lande deres kast quad salchow for at have en medaljechance.

Felicia Zhang og Nathan Bartholomay tog en 4. plads forrige år, men har derpå opnået store forbedringer. Deres fremførelser ved en sommerkonkurrence har været ganske stærke.

Mine forudsigelser
1. Kirsten Moore-Towers / Dylan Moscovitch CAN
2. Caydee Denney / John Coughlin USA
3. Felicia Zhang / Nathan Bartholomay USA
4. Marissa Castelli / Simon Shapir USA
5. Paige Lawrence / Rudi Swiegers CAN

Isdans 
De regerende verdensmestre Meryl Davis og Charlie White gør en tidlig sæsondebut, og spørgsmålet er ikke om de vinder, men hvor stor deres margin er (og om deres nye programmer har Vinter OL guldpotientiale). Træningsmakkere Maia Shibutani og Alex Shibutani har trukket sig pga. en skade.

Sølvfavoritter er Kaitlyn Weaver og Andrew Poje. Parret døjede med skade forrige sæson, med de formåede stadig et comeback ved VM, hvor det blev en solid 5. plads.

Bronze er meget åben. Lynn Kriengkrairut og Logan Giulietti-Schmitt er de regerende bronzevindere, men de får svær konkurrence af adskillige par, som har scoret i omegen af deres personlige bedste: Penny Coomes/Nicholas Buckland, Julia Zlobina/Alexei Sitnikov, Nicole Orford/Thomas Williams og Isabella Tobias/Deividas Stagniunas.

Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat har også trukket sig fra konkurrencen af ukendte årsager.

Mine forudsigelser
1. Meryl Davis / Charlie White USA
2. Kaitlyn Weaver / Andrew Poje CAN
3. Lynn Kriengkrairut / Logan Giulietti-Schmitt USA
4. Isabella Tobias / Deividas Stagniunas LTU
5. Penny Coomes / Nicholas Buckland GBR


Tidsplan, dansk tid (Utah er 8 timer bagud)

Fredag den 13. september
01:00 - Parløb: kort program
02:30 - Herrer: kort program
20:00 - Isdans: kort dans
22:40 - Damer: kort program

Lørdag den 14. september
01:20 - Parløb: langt program
03:00 - Herrer: langt program
23:30 - Damer: langt program

Søndag den 15. september
02:30 - Isdans: fridans

Se flere detaljer her.

tirsdag den 10. september 2013

Program debut: Elene Gedevanishvili FS

Elene Gedevanishvili har allerede debuteret sit korte program (se her), og hun debuterede for nylig sit nye lange program ved en amerikansk sommerkonkurrence. Musikken er fra balletten Giselle af Adolphe Adam.

Gedevanishvili endte på en kun 29. plads ved VM 2013, og hun skal for at komme til sit tredje Vinter OL placerede højt nok ved Nebelhorn Trophy 2013 for at tage en af de seks resterende startpladser.


Kinesisk national Grand Prix - Herrer

Mange af de kinesiske topløbere debuterede (eller genviste) i forrige uge deres nye programmer ved en national konkurrence.

Han Yan
SP score: 82.21 (#1). Musik: "Minor Waltz"; "Viper's Drag"


FS: 149.05 (#3). Musik: "Gourmet Valse Tartare"; "The Blue Danube" af Strauss


Nan Song
SP score: 80.70 (#2).


FS score: 157.05 (#2). Musik: The Mission af Ennio Morricone


Boyang Jin
SP score: 76.24 (#3). La Bayadere af Minkus


FS score: 159.51 (#1). Musik: Charlie Chaplin medley


søndag den 8. september 2013

Program debut: Daisuke Takahashi SP

Daisuke Takahashi debuterede sit nye korte program til "Sonatina for Violin in C-sharp minor" ved isshowet Friends On Ice 2013.

JGP Mexico Cup 2013 - resultat


Jeg har haft lidt travlt, så der har ikke været tid til løbende opdateringer af JGP Mexico Cup, som sluttede i dag. Her kommer dog et recap af resultatet. Du kan se alle videoer på ISU's Youtube kanal.


Junior Herrer
Amerikanske Nathan Chen imponerede med kvaliteten af sine elementer i begge programmer. Han forsøgte ikke triple axelen, med han udførte alle sine triple spring i anden halvdel i begge programmer! Hans scores på hhv. 74.22 og 144.40 point betød, at han kunne tage sin anden JGP-titel med overbevisning.

Ryuju Hino havde solide fremførelser og forsøgte de sværere spring som triple axel og quad tåloop (som han dog faldt på). Den lavere kvalitet på elementerne samt lavere programkomponenterne holdte ham dog på en fjern 2. plads.

JGP-debutant Daniel Samohin overraskede ved at tage bronze.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Nathan CHEN

USA
218.6211
2Ryuju HINO

JPN
199.6422
3Daniel SAMOHIN

ISR
182.8963
4Nam NGUYEN

CAN
181.0444
5Andrei LAZUKIN

RUS
173.4937
6June Hyoung LEE

KOR
170.3956
7Sei KAWAHARA

JPN
166.9575
8Charles TETAR

FRA
160.0088
9Alexei GENIA

RUS
155.54910
10Graham NEWBERRY

GBR
155.28109
11Vincent CUEREL

SUI
127.461111
12Meng Ju LEE

TPE
114.911212
13John-Olof HALLMAN

SWE
106.611413
14Ancio VAN TONDER

RSA
96.841314
15Donavan CARRILLO

MEX
85.171517
16Zhen Feng CHAN

MAS
83.981615
17Lap Kan YUEN

HKG
82.521716
18Eduardo LUNA

MEX
56.471818
WDTomoki HIWATASHI

USA



Junior Isdans
Amerikanske Kaitlyn Hawayek og Jean Luc-Baker begge udførte deres programmer uden større synlige slinger, og de kunne dermed snuppe deres første JGP-titel.

Madeline Edwards og Zhao Kai Pang vandt faktisk fridansen, men fejl på deres twizzles i deres korte dans tog deres guldchancer væk. De kunne dog gå med deres første JGP-sølvmedalje.

Russiske Sofia Evdokimova og Egor Bazin havde også store problemer med deres twizzles i den korte dans, men en solid fridans trak dem op til bronze.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Kaitlin HAWAYEK / Jean-Luc BAKER

USA
136.4512
2Madeline EDWARDS / Zhao Kai PANG

CAN
134.0221
3Sofia EVDOKIMOVA / Egor BAZIN

RUS
112.7843
4Sofia SFORZA / Francesco FIORETTI

ITA
108.4034
5Chloe LEWIS / Logan BYE

USA
104.3255
6Carina GLASTRIS / Nicholas LETTNER

GRE
95.2966
7Mina ZDRAVKOVA / Henry AIKEN

GBR
65.4577

Junior Damer 
Amerika havde en god konkurrence, da de også tog guld hos damerne. Polina Edmunds leverede to elegante og teknisk ambitiøse programmer. Hun havde et par usikre landinger i det lange program, men fik stadig kredit for syv triple spring.

Natalia Ogoreltseva havde også et par problemer i det lange program bl.a. et fald og en ugyldig piruette. Et rent kort program betød dog, at hun akkurat kunne snuppe sølvet.

Maria Bell havde to springfejl i det korte program, men et solidt langt program med fem triple spring var nok til at trække hende op til bronze.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Polina EDMUNDS

USA
171.2111
2Natalia OGORELTSEVA

RUS
153.7324
3Mariah BELL

USA
153.1742
4Rika HONGO

JPN
147.0263
5Da Bin CHOI

KOR
142.2375
6Julianne SEGUIN

CAN
140.5136
7Alsu KAIUMOVA

RUS
127.5658
8Brooklee HAN

AUS
119.98167
9Sandrine MARTIN

CAN
119.83119
10Giada RUSSO

ITA
118.08810
11Chloe ING

SIN
113.451311
12Netta SCHREIBER

ISR
112.371014
13Tanja ODERMATT

SUI
110.041412
14Josefine TALJEGARD

SWE
108.62915
15Lyydia MAATTANEN

FIN
106.981216
16Michaela DU TOIT

RSA
105.491713
17Dominika MURCKOVA

SVK
91.881817
18Melanie Yuung-Hui CHANG

TPE
89.191521
19Isabella SCHUSTER-VELISSARIOU

GRE
85.661918
20Samantha CABILES

PHI
82.362020
21Yong Yeu Tiffany LAU

HKG
80.732219
22Maria Jose CAVAZOS

MEX
75.262323
23Sarah MACGIBBON

NZL
72.972522
24Michelle QUINTERO

MEX
70.462424
25Amirah Azfariena AZHARI

MAS
61.162625
26Itzel GAITAN

MEX
55.982826
27Anhelina BOSKO

ARG
52.922727
WDPromsan RATTANADILOK NA PHUKET

THA
 21
WDJennifer PARKER

GER
 

WDAnavi TEKRIWAL

IND
 


Se flere detaljer her.