søndag den 25. januar 2015

Brown snupper føring ved US Nationals 2015

Jason Brown udfører sit korte program til "Juke" (foto: Getty).

En del herrer valgte at spille sikkert ved de amerikanske mesterskaber 2015, da kun få inkluderede en quad i det korte program, men det førte til gengæld til gode fremførelser og et tæt løb før de lange programmer.

Den regerende sølvvinder Jason Brown leverede et rent løb med triple axel, triple flip-triple tåloop og triple lutz samt lutter level 4 trin og piruetter af høj kvalitet. Med høje programkomponenter kunne han tage føringen med 93.36 point.

Joshua Farris imponerede også med stærke trin og piruetter. Både triple axel og triple lutz var rene, men han havde step-out på sin triple flip-triple tåloop kombination. Med 90.40 point er han på en pæn 2. plads.

Regerende mester Jeremy Abbott landede både triple flip-triple tåloop triple lutz uden fejl, men han måtte kæmpe en smule med sin triple axel. Han modtog dagens højeste programkomponenter, og med en score på 89.93 point er han på en tæt 3. plads.

Max Aaron var den eneste, som landede en roteret quad, omend han havde en smule to fødder på sin quad salchow. Han fulgte op med triple lutz-triple tåloop, men også triple axel havde lidt to fødder på landingen. Han er på en 4. plads med 85.78 point.

Også Adam Rippon forsøgte en quad, men der var to fødder og step-out på hans quad lutz, som også blev kendt underroteret. Resten af springene var rene, men de to sidste piruetter var kun level 2. Han er på en tæt 5. plads med 84.71 point.

Ross Miner landede triple flip og triple axel, men han havde en vending ud af sin triple lutz og kunne derfor kun tilføje en double tåloop. Han runder top 6 af.

Stilling efter kort program


Se flere detaljer her.

lørdag den 24. januar 2015

Chock/Bates tager snæver føring ved US Nationals

Chock og Bates udfører deres twizzles i den korte dans (foto: AP).

Der var ikke de store overraskelser i isdansernes korte dans ved de amerikanske mesterskaber 2015, men nogle scores var stadig lidt uventede.

Favoritter Madison Chock og Evan Bates tog en forventet føring med 73.95 point, men de er kun 0.11 point foran Maia Shibutani og Alex Shibutani, som nok havde aftenens fremførelse. Forskellen kom på den ene paso doble trinsekvens, hvor Chock/Bates fik level 3, mens Shibutani'erne fik level 4.

Resten af feltet er en del point bagud. Madison Hubbell og Zachery Donohue løb solidt, men tre level 2 elementer skadede deres score. De er på en 3. plads med 65.43 point.

Ikke for langt bagud sidder træningsmakkerne Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker på en 4. plads med 63.95 point. Duoen fik også level 2 på begge paso doble trinnene.

Stilling efter kort dans


Se flere detaljer her.

Duhamel/Radford er suveræne i kort program ved de canadiske mesterskaber

Duhamel/Radford udfører deres triple twist i det korte program (foto: AP).

Også parløbernes korte programmer ved de canadiske mesterskaber 2015 var en velskøjtet konkurrence.

De regerende mestre Meagan Duhamel og Eric Radford leverede deres teknisk svære program rent. De lagde ud med level 3 triple twist og fulgte op med side-om-side triple lutzer og kast triple lutz. De resterende elementer modtog level 4. En score på 79.50 point giver dem en uopnåelig føring.

Det nye par Lubov Iliushechkina og Dylan Moscovitch fik udført side-om-side triple salchow, triple twist og kast triple lutz rent. Den eneste fejl var usynkrone side-om-side piruetter. De er på en solid 2. plads med 65.15 point.

JGPF-mestrene Julianne Seguin og Charlie Bilodeau landede triple twist og side-om-side triple salchow fint, men hun havde hånd på kast triple loop. Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro fik løb nogenlunde rent med bl.a. triple twist, triple tåloops og kast triple loop, men de fik nogle lavere levels og GOE. De to par er på en tæt 3.- og 4. plads.

Stilling efter kort program
Rank Score Name Segment1
1 79.50 Meagan Duhamel / Eric Radford - QC 79.50   (1)
2 65.15 Lubov Ilyushechkina / Dylan Moscovitch - CO 65.15   (2)
3 61.47 Julianne Séguin / Charlie Bilodeau - QC 61.47   (3)
4 61.08 Kirsten Moore-Towers / Michael Marinaro - WO 61.08   (4)
5 54.46 Natasha Purich / Drew Wolfe - QC 54.46   (5)
6 54.26 Vanessa Grenier / Maxime Deschamps - QC 54.26   (6)
7 44.88 Brittany Jones / Joshua Reagan - WO 44.88   (7)

Se flere detaljer her.

Weaver/Poje tager forventet føring ved de canadiske mesterskaber

Weaver/Poje udfører et lunge i deres korte dans (foto: AP).

Der var lidt mere forudsigelighed at finde i isdansernes korte danse ved de canadiske mesterskaber 2015, da alle favoritterne havde solide fremførelser. Marginen mellem de enkelte par i top 4 er relativ stor, så foruden katastrofe burde podiet være fastsat.

Stilling efter kort dans
Rank Score Name Segment1
1 76.26 Kaitlyn Weaver / Andrew Poje - NO 76.26   (1)
2 70.03 Piper Gilles / Paul Poirier - CO 70.03   (2)
3 64.87 Alexandra Paul / Mitchell Islam - CO 64.87   (3)
4 61.50 Elisabeth Paradis / François-Xavier Ouellette - QC 61.50   (4)
5 61.06 Nicole Orford / Thomas Williams - BC/YK 61.06   (5)
6 56.63 Carolane Soucisse / Simon Tanguay - QC 56.63   (6)
7 55.66 Mackenzie Bent / Garrett Mackeen - EO 55.66   (7)
8 53.69 Madeline Edwards / ZhaoKai Pang - BC/YK 53.69   (8)
9 53.50 Andréanne Poulin / Marc-André Servant - QC 53.50   (9)
10 50.27 Victoria Hasegawa / Connor Hasegawa - WO 50.27   (10)
11 47.81 Mélissande Dumas / Simon Proulx-Sénécal - QC 47.81   (11)
12 47.66 Catherine Daigle-Roy / Dominic Barthe - QC 47.66   (12)
13 45.72 Mariève Cyr / Benjamin Brisebois-Gaudreau - QC 45.72   (13)
14 40.06 Alexa Linden / Jean Luc Jackson - BC/YK 40.06   (14)
15 35.61 Jade Robitaille / Philippe Granger - QC 35.61   (15)

Se flere detaljer her.

fredag den 23. januar 2015

Nam Nguyen vinder det korte program ved de canadiske mesterskaber 2015

Nguyen udfører et spring til siddepiruette i det korte program (foto: AP).

Der var en del overraskelser at finde hos herrernes korte programmer ved de canadiske nationale mesterskaber 2015, da mange af favoritterne havde mindre nedsmeltninger.

Nam Nguyen var en af de få herrer, som leverede et rent kort program. Han måtte kæmpe lidt for triple axel, men både triple lutz-triple tåloop og triple flip i anden halvdel var rene. Alle piruetter og trin blev tildelt level 4, og en score på 81.78 point giver ham føringen.

Både triple axel og triple flip blev landet solidt af Jeremy Ten, men han måtte tage en vending mellem springene i triple lutz-triple tåloop. Han er nu på en foreløbig 2. plads med 77.80 point.

JGPF-deltager Roman Sadovsky havde ikke samme sværhedsgrad, men han løb rent med double axel, triple loop-triple tåloop og triple lutz. Med skuffende fremførelser fra de ældre herrer, kunne 15-årige Sadovsky runde top 3 af med 73.46 point.

Liam Firus havde to fødder og hånd på triple axel og doublede en lutz i kombination med triple tåloop. Hans eneste rene spring var en triple flip. Høje programkomponenter og stærke trin giver ham en medaljechance med en tæt 4. plads.

Elladj Balde faldt på en underroteret quad tåloop og singlede senere en lutz. Andrei Rogozine havde to fødder på en stærkt underroteret quad tåloop (<<) og singlede en flip. De to herrer er på en skuffende 7.- og 10. plads.

Dagens nedsmeltning gik dog til den regerende sølvvinder Kevin Reynolds, som faldt på både quad salchow, quad tåloop og triple axel - alle tre spring blev kendt underroterede. En langsom parallelpiruette og glemt koreografi i trinsekvensen gjorde skaden værre. Han er helt nede på en 12. plads.

Stilling efter kort program
Rank Score Name Segment1 Segment2
1 81.78 Nam Nguyen - CO 81.78   (1)
2 77.80 Jeremy Ten - BC/YK 77.80   (2)
3 73.46 Roman Sadovsky - CO 73.46   (3)
4 73.20 Liam Firus - BC/YK 73.20   (4)
5 70.05 Christophe Belley - QC 70.05   (5)
6 70.00 Keegan Messing - AB/NT/NU 70.00   (6)
7 64.79 Elladj Baldé - QC 64.79   (7)
8 63.09 Nicolas Beaudoin - QC 63.09   (8)
9 60.34 Mitchell Gordon - BC/YK 60.34   (9)
10 56.08 Andrei Rogozine - CO 56.08   (10)
11 56.05 Charles Dion - QC 56.05   (11)
12 55.37 Kevin Reynolds - BC/YK 55.37   (12)
13 54.90 Jack Kermezian - QC 54.90   (13)
14 52.75 Garrett Gosselin - SK 52.75   (14)
15 48.68 Dominic Rondeau - QC 48.68   (15)
16 48.59 Nicolas Tondreau-Alin - QC 48.59   (16)
17 47.01 Leslie Ip - CO 47.01   (17)
18 46.85 Bennet Toman - QC 46.85   (18)

Se flere detaljer her.

Daleman tager snæver føring ved de canadiske mesterskaber

Daleman udfører en parallelpiruette i sit korte program (foto: AP).

Seniorkonkurrencen ved de canadiske mesterskaber 2015 begyndte damernes korte programmer. Favoritterne havde nogle problemer, og dermed er top 3 kun adskilt af 2.66 point.

Den regerende sølvvinder Gabrielle Daleman lagde ud med en stor triple tåloop-triple tåloop, men hun hældte på sin triple lutz og faldt. Resten af programmet var rent med en double axel og lutter level 4 elementer. En score på 62.91 point giver hende føringen.

Veronik Mallet havde ikke samme sværhedsgrad, men til gengæld løb hun rent med bl.a. triple flip-double tåloop og triple loop. Hun er på en foreløbig 2. plads med 61.19 point.

Co-favorit Alaine Chartrand fik bagenden på sin triple lutz-triple tåloop kendt underroteret og havde også et fald på sin triple loop. Hun runder top 3 af med 60.25 point.

Stilling efter kort program
Rank Score Name Segment1 Segment2  
1 62.91 Gabrielle Daleman - CO 62.91   (1)
2 61.19 Véronik Mallet - QC 61.19   (2)
3 60.25 Alaine Chartrand - EO 60.25   (3)
4 54.83 Roxanne Rheault - QC 54.83   (4)
5 49.59 Madelyn Dunley - CO 49.59   (5)
6 47.50 Kim Deguise Léveillée - QC 47.50   (6)
7 46.48 Michelle Long - CO 46.48   (7)
8 46.28 Rachel Gendron - QC 46.28   (8)
9 45.96 Roxanne Cournoyer - QC 45.96   (9)
10 45.93 Kira Gallant - AB/NT/NU 45.93   (10)
11 42.03 Stephie Walmsley - NS 42.03   (11)
12 41.89 Valérie Lavergne - QC 41.89   (12)
13 41.50 Marika Steward - NO 41.50   (13)
14 41.37 Eri Nishimura - CO 41.37   (14)
15 40.18 Sandrine Martin - QC 40.18   (15)
16 37.62 Julianne Delaurier - BC/YK 37.62   (16)
17 37.35 Marianne Rioux Ouellet - QC 37.35   (17)
18 30.46 Marie-Gabrielle Hémond - QC 30.46   (18)

Se flere detaljer her.

Wagner snupper fin føring ved US Nationals 2015

Wagner udfører sit korte program til "Spartacus" (foto: Getty).

Det var et generelt højt niveau i damernes korte programmer ved de amerikanske mesterskaber 2015, hvor der blev forsøgt mange triple-triple kombinationer.

To gange mester Ashley Wagner forsøgte for første gang triple lutz-triple tåloop, men bagenden var dog en smule på to fødder. Resten af programmet var dog rent med lutter level 4 elementer og både double axel og triple flip i anden halvdel. En score på 72.04 point giver hende en føring på lidt over fem point.

De næste seks damer er adskilt af kun 3.98 point, så der kan ske meget i det lange program.

Den regerende mester Gracie Gold landede sin triple lutz, men fik kun tilføjet en double tåloop på to fødder. De andre elementer var dog rene inklusiv triple loop og double axel. Hun er på en foreløbig 2. plads med 67.02 point.

Endelig fik Polina Edmunds udført et solidt kort program med både triple lutz-triple tåloop, triple flip og double axel. Mirai Nagasu fik bagenden på sin triple flip-triple tåloop kendt underroteret, men resten af springene var rene. Den regerende sølv- og bronzevinder på en hhv. 3.- og 4. plads.

Courtney Hicks landede også alle sine spring rent med bl.a. triple flip-triple tåloop og triple lutz. Hun runder top 5 af med 65.01 point

Unge Karen Chen fik bagenden af sin triple lutz-triple tåloop kendt underroteret, men løb ellers rent. Amber Glenn udførte sine spring rent med triple flip-triple tåloop og triple loop. De to juniorpiger er på en fin 6.- og 7. plads.

Stilling efter kort program


Se flere detaljer her.

Stærkt kort program giver Scimeca/Knierim føring ved US Nationals 2015

Scimeca/Knierim fejrer et succesfuldt kort program ved US Nationals (foto: AP).

Senior konkurrencen ved de amerikanske nationale mesterskaber 2015 begyndte med parløbernes korte programmer, hvor især top 5 efter sigende leverede stærke fremførelser.

De regerende pewter-medaljetagere Alexa Scimeca og Chris Knierim leverede et rent kort program med eksplosive elementer som triple twist, side-om-side triple salchows og kast triple flip. Deres score på 74.01 point er en amerikansk rekord og giver dem selvfølgelig føringen.

Også Haven Denney og Brandon Frazier løb rent, her med level 4 triple twist, kast triple loop og side-om-side triple salchows. Lavere GOE og programkomponenter betyder en foreløbig 2. plads med en fin score på 68.38 point, men de har en del point at gøre op, hvis de vil tage guld.

Det nye par Marissa Castelli og Mervin Tran fik udført både triple twist, side-om-side triple salchows og kast triple salchow rent; den eneste store fejl var nogle usynkrone side-om-side piruetter. De er på en 3. plads med 64.24 point.

Tarah Kayne og Daniel O'Shea måtte kæmpe lidt på nogle elementer, men løb sådan set uden større fejl. De store elementer var triple twist, side-om-side triple salchows og kast triple loop. Four Continents-sølvvinderne runder top 4 af.

Stilling efter kort program


Se flere detaljer her.