Scimeca/Knierim fejrer et succesfuldt kort program ved US Nationals (foto: AP). |
Senior konkurrencen ved de amerikanske nationale mesterskaber 2015 begyndte med parløbernes korte programmer, hvor især top 5 efter sigende leverede stærke fremførelser.
De regerende pewter-medaljetagere Alexa Scimeca og Chris Knierim leverede et rent kort program med eksplosive elementer som triple twist, side-om-side triple salchows og kast triple flip. Deres score på 74.01 point er en amerikansk rekord og giver dem selvfølgelig føringen.
Også Haven Denney og Brandon Frazier løb rent, her med level 4 triple twist, kast triple loop og side-om-side triple salchows. Lavere GOE og programkomponenter betyder en foreløbig 2. plads med en fin score på 68.38 point, men de har en del point at gøre op, hvis de vil tage guld.
Det nye par Marissa Castelli og Mervin Tran fik udført både triple twist, side-om-side triple salchows og kast triple salchow rent; den eneste store fejl var nogle usynkrone side-om-side piruetter. De er på en 3. plads med 64.24 point.
Tarah Kayne og Daniel O'Shea måtte kæmpe lidt på nogle elementer, men løb sådan set uden større fejl. De store elementer var triple twist, side-om-side triple salchows og kast triple loop. Four Continents-sølvvinderne runder top 4 af.
Stilling efter kort program
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar