lørdag den 23. oktober 2010

NHK Trophy - Pang/Tong vinder guld

Parløbernes podium (v-h): Bazarova/Larionov (sølv), Pang/Tong (guld) og Takahashi/Tran (bronze). (Foto: Getty Images)

Kinesiske Qing Pang og Jian Tong (video) vandt ligeledes det lange program, hvilket de gjorde med en score på 122.27 point. De var dog ikke helt fejlfri, da Pang singlede den anden dobbeltaxel i deres side-om-side 2axel+2axel sekvens og landede forlæns på en doublet tåloop. Deres kast i anden halvdel i programmet var dog som altid solide.

Vera Bazarova og Yuri Larionov (video) leverede dagens eneste rene program, her til musikken fra "The Man in the Iron Mask". Deres program indeholdt solide kast og løft med svære afsæt og nedsæt, og parret opnåede igen dagens højeste tekniske score. Deres LP score på 113.67 point er et nyt personlig bedste og gav dem deres første Grand Prix sølv i karrieren. Narumi Takahashi og Mervin Tran (video) havde en usikker fremførelse, da Takahashi faldt på begge side-om-side spring og landede begge kast usikkert. Deres score på 98.43 point var dagens fjerdebedste, men samlet set tog parret bronze.

Amerikanske Caitlin Yankowskas og John Coughlin skøjtede et teknisk solidt program, hvori den eneste større fejl var hendes fald på en side-om-side triple tåloop. Deres score på 100.69 point var nok til at trække dem op på en samlet 4. plads, under ét point væk fra bronze. Deres landsmænd Caydee Denney og Jeremy Barrett havde et skuffende program, hvor de havde fejl på både side-om-side spring og et løft. De faldt til en samlet 5. plads. Mylene Brodeur og John Mattatall (video) havde et par fejl og faldt til en samlet 6. plads.

Tyske Maylin Hausch og Daniel Wende (video) opnåede dagens femtebedste score, men det var ikke nok til at trække dem en placering op. Yue Zhang og Lei Wang (video) forblev på deres 8. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Qing PANG / Jian TONG

CHN
189.3711
2Vera BAZAROVA / Yuri LARIONOV

RUS
173.8322
3Narumi TAKAHASHI / Mervin TRAN

JPN
155.6634
4Caitlin YANKOWSKAS / John COUGHLIN

USA
154.8863
5Caydee DENNEY / Jeremy BARRETT

USA
152.3847
6Mylene BRODEUR / John MATTATALL

CAN
151.9756
7Maylin HAUSCH / Daniel WENDE

GER
148.3175
8Yue ZHANG / Lei WANG

CHN
138.5588

Se flere detaljer på isuresults.com

NHK Trophy - Davis/White snupper guld for andet år i træk

Meryl Davis og Charlie White udfører deres tango fridans til "Il Postino" og Forever Tango. (Foto: Getty Images)

Meryl Davis og Charlie White (video) var igen på et andet niveau end deres konkurrenter, da de vandt fridansen med en score på 98.24 point og dermed titlen med en margin på lidt over 13 point. Deres tango fridans er noget af en afvigelse i forhold til deres tidligere fridanse, da denne var mere moden og "danseagtig". De udførte dog som altid hurtige twizzles, kreative og svære danseløft samt en cool dansepiruette.

Canadiske Kaitlyn Weaver og Andrew Poje (video) havde en teatralsk fridans til "Moulin Rouge", der scorede dem dagens tredjehøjeste score på 82.88 point. De havde en fejl i programmet, da Poje kiksede sine twizzles. Samlet forblev de andenplads. Maia Shibutani og Alex Shibutani (video) kom igen stærk igen efter deres fridans, som med en score på 83.25 point, blev bedømt til dagens andenbedste. De trak sig dermed op på en 3. plads og tog bronze i deres senior Grand Prix debut.

Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov (video) dansede en solid fridans til balletten "Don Quixote", men deres score led under, at 5 ud af 8 elementer kun blev bedømt som level 2, og et af deres løft fik 1 points fradrag for tidsoverskridelse. De rykkede ned på en samlet 4. plads. Anna Cappellini og Luca Lanotte (video) rykkede ned på en 5. plads, da deres twizzles var usikre, og da de måtte opgive et løft. Det må være en skuffelse for dem at ende uden for podiet, endda slået af to juniorpar.

Resten af isdanseparrene forblev på den samme placering efter fridansen; Mysliveckova/Novak (video) på en 6. plads, Reed/Reed (video) på en 7. plads, Coomes/Buckland (video) på en 8. plads, Yu/Wang (video) på en 9. plads og Turoczi/Major (video) på en 10. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Meryl DAVIS / Charlie WHITE

USA
165.2111
2Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
141.5723
3Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
136.9352
4Elena ILINYKH / Nikita KATSALAPOV

RUS
135.0534
5Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTE

ITA
127.4345
6Lucie MYSLIVECKOVA / Matej NOVAK

CZE
115.1766
7Cathy REED / Chris REED

JPN
114.5277
8Penny COOMES / Nicholas BUCKLAND

GBR
109.8088
9Xiaoyang YU / Chen WANG

CHN
102.6599
10Dora TUROCZI / Balazs MAJOR

HUN
87.401010

NHK Trophy - Takahashi vinder det korte program

Daisuke Takahashi udfører sit mambo korte program. (Foto: Getty Images)

Hjemmebanefavorit Daisuke Takahashi (video) forpligtede sig som altid 100% til koreografien, og dette blev belønnet med en foreløbig førsteplads med 78.04 point. Hans spring var dog ikke helt fejlfrie, da hans 3lutz-3tåloop modtog det frygtede "e" for forkert skær, og triple axelen blev landet med en hånd på isen.

Jeremy Abbott (video) fremførte et umiddelbart rent kort program med en solid 3flip-3tåloop kombination, triple axel og solo triple lutz. Af en eller anden grund blev hans siddepiruette med fodskifte ugyldiggjort, hvilket medførte, at han fik 0 point for elementet. Abbott er på en andenplads med 74.62 point. Canadiske Shawn Sawyer (video) trådte ud af landingen på sin triple axel, men resten af springene var rene. Hans kombinationspirutte, der fremviste hans utrolige smidighed, modtog klapsalver fra publikum. Han er på en tredjeplads med et nyt personlig bedste på 70.15 point.

Florent Amodio (video) udførte et program med rene spring, dog modtog hans triple (f)lip et fradrag for forkert skær. Hans score på 70.01 point giver ham en foreløbig fjerdeplads. Japanske Yuzuru Hanyu (video) udførte alle sine spring ubesværet, og han var faktisk den herre, der opnåede dagens højeste tekniske score. Han er på en femteplads med 69.31 point. Tredje- til femtepladsen er adskilt af under 1 point.

Denis Ten (video) havde et stepout på sin triple axel, men resten var fint, og han er på en sjetteplads med 68.74 point. Amerikanske Ross Miner (video) havde hånden på isen på sin triple axel og er nu på en syvendeplads med 64.85 point. På de efterfølgende pladser har vi Jialing Wu, Takahito Mura (video), Adrian Schultheiss (video), Kevin van der Perren (video) og Jeremy Ten.

Stilling efter det korte program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Daisuke TAKAHASHI

JPN
78.041
2Jeremy ABBOTT

USA
74.622
3Shawn SAWYER

CAN
70.153
4Florent AMODIO

FRA
70.014
5Yuzuru HANYU

JPN
69.315
6Denis TEN

KAZ
68.746
7Ross MINER

USA
64.857
8Jialiang WU

CHN
64.068
9Takahito MURA

JPN
63.209
10Adrian SCHULTHEISS

SWE
62.2410
11Kevin VAN DER PERREN

BEL
55.3111
12Jeremy TEN

CAN
54.4812

Se flere detaljer på isuresults.com

Se NHK Trophy på internettet (gratis)

Du kan se hele NHK Trophy på dette link. Bare tryk på knappen under reklameskærmen, så burde et vindue med et live stream dukke op.

NHK Trophy - Kostner fører efter nogle overraskende korte programmer

Carolina Kostner udfører sit korte program til "Galicia Flamenco". (Foto: Getty Images)

Der var en del overraskelser i damernes korte program, både positive og negative.

En af de positive var Carolina Kostners (video) første rene program i lang tid. På grund af en knæskade udførte hun de lidt nemmere spring som 3tåloop-2tåloop kombination, dobbeltaxel og triple loop. Hendes score på 57.27 point var nok til en foreløbig førsteplads, men det bliver spændende at se hvordan hun klarer sig i det lange program, hvor hun nok får brug får sin triple flip og lutz.

Japanske Kanako Murakami (video) havde en flot seniordebut med et solidt kort program, hvor hun udførte en 3tåloop-3tåloop kombination, en stor triple flip og dobbeltaxel. Det første spring i hendes kombination var dog underroteret. Hendes score på 56.10 point giver hende en foreløbig andenplads. Rachael Flatt (video) er på en tredjeplads med 53.69 point. Hun udførte en 3lutz-2loop kombination, triple flip og dobbeltaxel. Hun havde dog planlagt en 3lutz-3loop. Ingen af hendes spring modtog dog positive GOE'er.  

Ashley Wagner (video) er på en tæt fjerdeplads med 52.93 point. Hendes triple (f)lutz er dog ikke blevet rettet som håbet, og dommerne gav også fradrag for det. Kiira Korpi (video) havde igen problemer med sin 3tåloop-3tåloop, da hun doublede det første spring i kombinationen og det andet var underroteret. Hun er på en femteplads med 52.60 point. En helt ny Caroline Zhang (video) dukkede op ved NHK Trophy; væk var mulddyrssparket på triple flippen. Hun er på en sjetteplads med 50.71 point. Jenna McCorkell havde problemer med sin triple flip og er på en syvendeplads med 49.07 point.

Mao Asada (video) havde en teknisk nedsmeltning i sit program, da triple axelen, som blev landet på to fødder, blev nedgraderet. Hendes triple loop i 3loop-2loop kombinationen var underroteret, og hun singlede sin triple flip. Hendes score på 47.95 point er den værste SP score hun har opnået i sin karriere, og hun skal springe væsentlig bedre i det lange program for at komme på podiet. Elene Gedevanishvili (video) er på en foreløbig niendeplads.

Stillingen efter det korte program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Carolina KOSTNER

ITA
57.271
2Kanako MURAKAMI

JPN
56.102
3Rachael FLATT

USA
53.693
4Ashley WAGNER

USA
52.934
5Kiira KORPI

FIN
52.605
6Caroline ZHANG

USA
50.716
7Jenna MCCORKELL

GBR
49.077
8Mao ASADA

JPN
47.958
9Elene GEDEVANISHVILI

GEO
44.519
10Viktoria HELGESSON

SWE
43.6610
11Lena MARROCCO

FRA
41.6711
12Diane SZMIETT

CAN
31.9012

Se flere detaljer på isuresults.com

NHK Trophy - Pang/Tong vinder parløbernes korte program

Qing Pang og Jian Tong udfører et løft i deres korte program til "Nocturne in C sharp minor". (Foto: Getty Images)

Parløbernes korte programmer forløb overraskende vel, da ingen ingen par havde et fald (hvornår er det sidst sket?)

Igen var det ikke overraskende, at Qing Pang og Jian Tong (video) tog føringen efter et vidunderligt kort program. Alle deres elementer, deriblandt side-om-side triple tåloops og en stor kast triple loop, blev udført solidt. Den eneste svaghed var på deres side-om-side kombinationspiruetter, som ikke var synkrone. Deres score på 67.10 point giver dem en margin på knap 7 point før det lange program.

Vera Bazarova og Yuri Larionov (video) udførte også alle deres elementer rent, deriblandt kast triple flip, og deres tekniske score var faktisk aftenens højeste. Deres score på 60.16 point er et nyt personlig bedste og giver dem en foreløbig andenplads. Jeg tror, at Narumi Takahashi og Mervin Tran (video) overraskede alle inklusive japanerne med deres solide korte program. De udførte bl.a. nogle lidt usikre side-om-side triple salchows og kast triple tåloop. Deres score på 57.23 point er også et nyt personlig bedste og nok til en nuværende tredjeplads.

Caydee Denney og Jeremy Barrett (video) udviste stor forbedring i deres præsentation, men dommerne kunne vist ikke lidt deres version af dødsspiralen. Barrett mistede også synkroniteten på side-om-side kombinationspiruette. Parret er på en fjerdeplads med 55.03 point. Canadiske Mylene Brodeur og John Mattatal (video) fløj ind i sidste øjeblik som substitutter, men de klarede sig godt med en score på 54.28 point.

Resultat efter det korte program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Qing PANG / Jian TONG

CHN
67.101
2Vera BAZAROVA / Yuri LARIONOV

RUS
60.162
3Narumi TAKAHASHI / Mervin TRAN

JPN
57.233
4Caydee DENNEY / Jeremy BARRETT

USA
55.034
5Mylene BRODEUR / John MATTATALL

CAN
54.285
6Caitlin YANKOWSKAS / John COUGHLIN

USA
54.196
7Maylin HAUSCH / Daniel WENDE

GER
50.497
8Yue ZHANG / Lei WANG

CHN
49.728

Se flere detaljer på isuresults.com