Parløbernes podium (v-h): Bazarova/Larionov (sølv), Pang/Tong (guld) og Takahashi/Tran (bronze). (Foto: Getty Images)
Kinesiske
Qing Pang og Jian Tong (
video) vandt ligeledes det lange program, hvilket de gjorde med en score på 122.27 point. De var dog ikke helt fejlfri, da Pang singlede den anden dobbeltaxel i deres side-om-side 2axel+2axel sekvens og landede forlæns på en doublet tåloop. Deres kast i anden halvdel i programmet var dog som altid solide.
Vera Bazarova og Yuri Larionov (
video) leverede dagens eneste rene program, her til musikken fra "The Man in the Iron Mask". Deres program indeholdt solide kast og løft med svære afsæt og nedsæt, og parret opnåede igen dagens højeste tekniske score. Deres LP score på 113.67 point er et nyt personlig bedste og gav dem deres første Grand Prix sølv i karrieren.
Narumi Takahashi og Mervin Tran (
video) havde en usikker fremførelse, da Takahashi faldt på begge side-om-side spring og landede begge kast usikkert. Deres score på 98.43 point var dagens fjerdebedste, men samlet set tog parret bronze.
Amerikanske
Caitlin Yankowskas og John Coughlin skøjtede et teknisk solidt program, hvori den eneste større fejl var hendes fald på en side-om-side triple tåloop. Deres score på 100.69 point var nok til at trække dem op på en samlet 4. plads, under ét point væk fra bronze. Deres landsmænd
Caydee Denney og Jeremy Barrett havde et skuffende program, hvor de havde fejl på både side-om-side spring og et løft. De faldt til en samlet 5. plads.
Mylene Brodeur og John Mattatall (
video) havde et par fejl og faldt til en samlet 6. plads.
Tyske
Maylin Hausch og Daniel Wende (
video) opnåede dagens femtebedste score, men det var ikke nok til at trække dem en placering op.
Yue Zhang og Lei Wang (
video) forblev på deres 8. plads.
Resultat
Se flere detaljer på
isuresults.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar