lørdag den 23. oktober 2010

NHK Trophy - Kostner tager guld efter flere nedsmeltninger i damernes lange programmer

Carolina Kostner udfører en spiral i sit lange program til "L'Après-Midi d'un Faun". (Foto: Getty Images)

Damernes lange programmer var på godt dansk et værre rod, da fald, flop og stepouts dominerede konkurrencen. Lad os håbe, at det bare var sæsonstartsproblemer.

Carolina Kostner (video) forsøgte hverken triple lutz eller flip pga. skade, men hun fik forsøgt to dobbeltaxeler og 5 triple spring. Den anden dobbeltaxel var dog noget usikker, og den anden triple loop var underroteret. Hendes score på 107.34 point var aftenens andenbedste, men samlet set tog hun guld - dette er hendes tredje Grand Prix guld i karrieren.

Amerikanske Rachael Flatt (video) var den eneste, som havde nogenlunde styr på springene. Hun landede 7 triple spring, men både den anden lutz og flip var usikre og blev kendt underroterede. Hendes tekniske score var meget højere end alle andres, mens hendes lave programkomponenter betød, at hun kun slog Kostner i det lange med 0.01 point. Samlet set tog Flatt karrierens anden Grand Prix sølv. Kanako Murakami (video) startede solidt ud med en fuldt roteret 3tåloop-3tåloop kombination, men bagefter gik det ned af bakke; hun underroterede sin triple (f)lutz, faldt på begge triple flips og en loop og doublede sin planlagte triple salchow. Hendes score på 94.06 point var kun aftenens femtebedste, og samlet faldt hun til en tredjeplads.

Finske Kiira Korpi (video) fik kun landet 2 triple spring i sit program, men grundet feltet rykkede hun en plads op. Ashley Wagner (video) modtog negative GOE'er på alle sine spring (deriblandt pga. et fald) og havde endda problemer med to af sine normalt solide piruetter. Hun faldt til en samlet 5. plads. Elene Gedevanishvili (video) startede ud med at double sin planlagte triple lutz, men fik senere taget sig sammen til at lande 4 andre triple spring, og dette trak hende op på en samlet 6. plads. Amerikanske Caroline Zhang (video) fik landet en solid 3flip-2tåloop og en triple loop, men resten af springelementerne var et rod, og hun faldt til en samlet 7. plads.

Mao Asadas lange program (video) var igen en katastrofe mht. springene, da hendes eneste succesfulde spring var triple loopen til slut. Dette betød, at hun forblev på sin 8. plads, hvilken er hendes hidtil dårligste placering i en konkurrence nogensinde. Selvom hun skulle vinde sin anden Grand Prix, skal der et mirakel til, at hun ikke igen glipper Finalen.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Carolina KOSTNER

ITA
164.6112
2Rachael FLATT

USA
161.0431
3Kanako MURAKAMI

JPN
150.1625
4Kiira KORPI

FIN
148.4454
5Ashley WAGNER

USA
143.7346
6Elene GEDEVANISHVILI

GEO
141.5293
7Caroline ZHANG

USA
133.8669
8Mao ASADA

JPN
133.4088
9Viktoria HELGESSON

SWE
130.11107
10Lena MARROCCO

FRA
122.031110
11Jenna MCCORKELL

GBR
121.52711
12Diane SZMIETT

CAN
88.331212

Se flere detaljer på isuresults.com

Ingen kommentarer: