lørdag den 23. oktober 2010

NHK Trophy - Kostner fører efter nogle overraskende korte programmer

Carolina Kostner udfører sit korte program til "Galicia Flamenco". (Foto: Getty Images)

Der var en del overraskelser i damernes korte program, både positive og negative.

En af de positive var Carolina Kostners (video) første rene program i lang tid. På grund af en knæskade udførte hun de lidt nemmere spring som 3tåloop-2tåloop kombination, dobbeltaxel og triple loop. Hendes score på 57.27 point var nok til en foreløbig førsteplads, men det bliver spændende at se hvordan hun klarer sig i det lange program, hvor hun nok får brug får sin triple flip og lutz.

Japanske Kanako Murakami (video) havde en flot seniordebut med et solidt kort program, hvor hun udførte en 3tåloop-3tåloop kombination, en stor triple flip og dobbeltaxel. Det første spring i hendes kombination var dog underroteret. Hendes score på 56.10 point giver hende en foreløbig andenplads. Rachael Flatt (video) er på en tredjeplads med 53.69 point. Hun udførte en 3lutz-2loop kombination, triple flip og dobbeltaxel. Hun havde dog planlagt en 3lutz-3loop. Ingen af hendes spring modtog dog positive GOE'er.  

Ashley Wagner (video) er på en tæt fjerdeplads med 52.93 point. Hendes triple (f)lutz er dog ikke blevet rettet som håbet, og dommerne gav også fradrag for det. Kiira Korpi (video) havde igen problemer med sin 3tåloop-3tåloop, da hun doublede det første spring i kombinationen og det andet var underroteret. Hun er på en femteplads med 52.60 point. En helt ny Caroline Zhang (video) dukkede op ved NHK Trophy; væk var mulddyrssparket på triple flippen. Hun er på en sjetteplads med 50.71 point. Jenna McCorkell havde problemer med sin triple flip og er på en syvendeplads med 49.07 point.

Mao Asada (video) havde en teknisk nedsmeltning i sit program, da triple axelen, som blev landet på to fødder, blev nedgraderet. Hendes triple loop i 3loop-2loop kombinationen var underroteret, og hun singlede sin triple flip. Hendes score på 47.95 point er den værste SP score hun har opnået i sin karriere, og hun skal springe væsentlig bedre i det lange program for at komme på podiet. Elene Gedevanishvili (video) er på en foreløbig niendeplads.

Stillingen efter det korte program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Carolina KOSTNER

ITA
57.271
2Kanako MURAKAMI

JPN
56.102
3Rachael FLATT

USA
53.693
4Ashley WAGNER

USA
52.934
5Kiira KORPI

FIN
52.605
6Caroline ZHANG

USA
50.716
7Jenna MCCORKELL

GBR
49.077
8Mao ASADA

JPN
47.958
9Elene GEDEVANISHVILI

GEO
44.519
10Viktoria HELGESSON

SWE
43.6610
11Lena MARROCCO

FRA
41.6711
12Diane SZMIETT

CAN
31.9012

Se flere detaljer på isuresults.com

Ingen kommentarer: