onsdag den 11. december 2019

Sui/Han tager deres første sejr ved Grand Prix Final 2019

Sui/Han udfører deres lange program i Torino.

Parløbernes konkurrence ved Grand Prix Final 2019/20 var en en lidt blandet pose; ingen par kunne løbe helt til deres potentiale, eller i det mindste tangere deres bedste Grand Prix fremførelse.

Guldfavoritterne Wenjing Sui og Cong Han havde nogle småfejl i det korte program, da hun havde hånd på kast triple flip (og deres løft var kun level 2), men de kunne stadig tage en lille føring efter segmentet. I friløbet landede begge kast med utrolig power, men han kiksede på begge side-om-side spring. Det var deres svageste performance hidtil denne sæson, men det var nok til at sikre dem deres første GPF-titel.

Landsmænd Cheng Peng og Yang Jin lå på en 5. plads efter det korte program efter en usikker landing på side-om-side triple tåloop fra ham og to fødder på kast triple loop for hende. Duoen kom dog stærkt igen i friløbet, hvor leverede alle deres elementer rent (omend med lavere sværhed på spring). Med en sejr i segmentet kunne de rykke op og forsvare deres sølvmedalje.

Juniorverdensmestrene Anastasia Mishina og Aleksandr Galliamov havde nogle usynkrone piruetter i det korte program, men de skøjtede ellers solidt nok til en foreløbig 4. plads. Russerne undgik store fejl i friløbet, men de havde måske ikke samme kvalitet eller performance evne som de andre par i feltet - de var ikke tilfredse med deres score, men fejl fra deres landsmænd medførte, at de kunne rykke op til bronze.

Aleksandra Boikova og Dmitrii Kozlovskii havde feltets reneste korte program, og de kunne derfor tage en særdeles tæt 2. plads. Desværre kunne de ikke holde sammen på nerverne: mod forventning var de sløsede på et kast og to løft i anden halvdel, og disse fejl trak dem ned på en skuffende 4. plads.

Canadiske Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro lå på sidst efter det korte program, da hun faldt på kast triple loop, og han havde step-out på triple tåloop. Duoen kom flot igen i friløbet, lige indtil han faldt på kast triple salchow. De fik hevet sig op på en samlet 5. plads.

Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin havde deres hidtil bedste korte program, og de tog dermed en overraskende flot foreløbig 3. plads. Friløbet gik dog galt fra start, da hun havde et freak fald (toe-pick!). En usikker twist og fald på kast triple flip gjorde ikke tingene bedre, og for andet år i træk måtte de tage en 6. plads ved finalen.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Wenjing SUI / Cong HAN
CHN
211.6912
2Cheng PENG / Yang JIN
CHN
204.2751
3Anastasia MISHINA / Aleksandr GALLIAMOV
RUS
203.1343
4Aleksandra BOIKOVA / Dmitrii KOZLOVSKII
RUS
201.8425
5Kirsten MOORE-TOWERS / Michael MARINARO
CAN
197.9964
6Daria PAVLIUCHENKO / Denis KHODYKIN
RUS
194.7536

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: