Gubanova, Honda, Sakamoto og Zagitova er blandt favoritterne hos damerne. |
Den regerende mester Polina Tsurskaya er ude med skade hos damerne ved Junior Grand Prix Final 2016, og det efterlader os et felt, hvor de resterende seks damer alle har en chance for titlen.
Første-seedede er 14-årige Anastasia Gubanova, der som en eneste i feltet har vundet begge sine JGP'er. Russerens styrke er uden tvivl hendes meget elegante præsentation, og selvfølgelig har hun den tilhørende sværhed i springene. Hun er dog ikke usårlig, da hun ofte har haft problemer med landingen af sin triple lutz-triple tåloop.
Rika Kihara skiller sig ud fra mængden, da hun som den eneste har triple axelen i sit repertoire. Hun virkede stabil i JGP'erne med sølv og guld, men ved de nylige juniormesterskaber i Japan blev det til en katastrofal 11. plads. Hun får brug for sine spring for at tage medalje, da andre damer kan slå hende på præsentationen.
Landsmand Kaori Sakamoto har været overskygget af sine landsmænd, men faktisk har hun været den mest stabile af dem alle med JGP sølv og guld og seneste en sejr ved de nationale juniormester. Denne stabilitet tegner godt mod en podieplads, men hvilket metal kommer an på rivalernes fremførelser.
Russiske Alina Zagitova tog guld og bronze ved JGP'erne. Hun udnytter systemet ved at udføre alle sine spring i anden halvdel, men det er uvist hvor stabil hun kan være med dette layout over længere tid. Med rene løb vil hun dog uden tvivl presse de andre damer med en høj teknisk score.
Regerende JGPF-bronzevinder Marin Honda er den regerende Juniorverdensmester, men også denne sæson har hun vist problemer med sin springstabilitet i begge løb. Hun tog sølv i begge sine JGP'er, men her havde hun problemer med sin 3-3 og pop på double axel. Grundet sin flotte præsentation kan hun dog score højt nok til en sejr, hvis hun løber fejlfrit.
Elizaveta Nugumanova har snuppet bronze og sølv ved sine JGP'er. Hun er en solid løber, men hun har ofte problemer med underrotationer på adskillige spring, og i dette felt kan det koste dyrt, hvis det tekniske panel er strenge.
Mine forudsigelser
1. Anastasiia Gubanova RUS
2. Kaori Sakamoto JPN
3. Marin Honda JPN
4. Alina Zagitova RUS
5. Rika Kihara JPN
6. Elizaveta Nugumanova RUS
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar