|
Yamamoto udfører sin kombinationspiruette i sit korte program ved JGPF 2014 (foto: Getty) |
Der var en del gode korte programmer fra herrernes ved
Junior Grand Prix Final 2014/15, hvor kun 0.93 point adskiller top 3.
Japanske
Sota Yamamoto overraskede de fleste med et stærkt program, hvor han fik landet sin første triple axel i international konkurrence. Både triple flip-triple tåloop og triple lutz i anden halvdel var rene, og med solid præsentation og piruetter tager han en uventet føring med 76.14 point.
Den regerende mester
Boyang Jin leverede et rent program med samme spring, men kvaliteten af piruetter var lidt lavere.
Shoma Uno havde en vending ud af triple axel, men landede ellers de samme spring rent. Stærk præsentation og lutter level 4 elementer hjalp hans tekniske score. De er på en tæt 2.- og 3. plads, også med personlige bedste nye scores.
Alexander Petrov lagde stærkt ud med både triple axel og triple flip-triple tåloop, men han havde et hårdt fald på triple lutz. Han har stadig en medaljechance med sin 4. plads.
Både
June Hyoung Lee og
Roman Sadovsky havde fejl på alle tre springelementer deriblandt fald på triple axel, og de er nu på en fjern 5.- og 6. plads.
Stilling efter kort program
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
1 | Sota YAMAMOTO |
|
| JPN |
| 76.14 | 1 |
|
2 | Boyang JIN |
|
| CHN |
| 75.30 | 2 |
|
3 | Shoma UNO |
|
| JPN |
| 75.21 | 3 |
|
4 | Alexander PETROV |
|
| RUS |
| 70.07 | 4 |
|
5 | June Hyoung LEE |
|
| KOR |
| 57.42 | 5 |
|
6 | Roman SADOVSKY |
|
| CAN |
| 56.98 | 6 |
|
Se flere detaljer
her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar