Tuktamysheva udfører sin kombinationspiruette i det korte program (foto: Reuters). |
Der var også russisk dominans hos seniorerne i damernes korte programmer ved Grand Prix Finalen 2014/15, omend fremførelserne i sig selv var en blandet pose.
Elizaveta Tuktamysheva lagde solidt ud med en triple tåloop-triple tåloop med 'tano, men hun havde en vending ud af sin triple lutz. Resten af programmet var fint med 'tano double axel og tre level 4 elementer. En score på 67.09 point giver hende en foreløbig 1. plads.
Landsmand Julia Lipnitskaia havde umiddelbart dagens program med stærke tekniske elementer, som triple lutz-triple tåloop og triple flip. Hun mistede dog en del basisværdi pga. udvendigt skær på flippen og manglede basisposition på kombinationspiruetten. En score på 66.24 point så ud til at skuffe hende, men hun er stadig guldrækkevidde med 66.24 point og en 2. plads.
Også Elena Radionova lagde ud med en fin triple lutz-triple tåloop, men hendes normale pålidelighed forlod hende på solospringet, da hun overraskende faldt på triple loop - hun solgte dog stadig sit program. Hun er på en 3. plads med 63.89 point.
Igen havde Anna Pogorilaya problemer med sin triple-triple, da hun var forlæns på triple lutz og derfor ikke tilføjede det andet spring. Hun improviserede med triple loop-triple tåloop (<), som hun dog faldt på. En bedrøvet Pogorilaya kunne stadig score 61.34 point, hvilket sætter hende på en 4. plads.
Dagens reneste program kom fra Rika Hongo, som bl.a. landede en fin triple tåloop-triple tåloop og triple flip. Lavere programkomponenter trak hende ned, men hun scorede stadig et nyt personligt bedste på 61.10 point, hvilket betød en 5. plads.
Hun faldt ikke, men Ashley Wagner havde en del tekniske problemer med step-out på triple flip (i planlagt triple tåloop kombination) samt en usikker triple loop, som hun dog fik tilføjet double tåloop til. Hun er på en 6. plads, men ikke langt fra podiet.
Stilling efter kort program
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS | |||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Elizaveta TUKTAMYSHEVA |
| 67.52 | 1 | ||||
2 | Julia LIPNITSKAIA |
| 66.24 | 2 | ||||
3 | Elena RADIONOVA |
| 63.89 | 3 | ||||
4 | Anna POGORILAYA |
| 61.34 | 4 | ||||
5 | Rika HONGO |
| 61.10 | 5 | ||||
6 | Ashley WAGNER |
| 60.24 | 6 |
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar