Medvedeva udfører en haircutter-position i sin himmelpiruette (foto: Getty). |
Junior damerne startede Junior Grand Prix Finalen 2014 af med deres korte programmer, og niveauet var sat særdeles højt med seks triple-triple kombinationer og fem rene programmer.
Den regerende bronzevinder Evgenia Medvedeva leverede et rent program med skarpe piruetter og trin, der modtog lutter level 4. Springene - double axel, triple flip-triple tåloop og triple lutz - blev alle udført i anden halvdel for 10% bonus og med 'tano-variation. Et nyt personligt på 67.09 point er en juniorrekord og giver hende føringen.
Træningsmakker Serafima Sakhanovich udførte også samme spring i anden halvdel og med tre 'tanoer. Hun modtog dagens bedste programkomponenter, men hun tabte lidt på den tekniske score, da hun var forover på triple lutz og "kun" fik level 3 på trin og springpiruette. Dette betyder en tæt 2. plads med 66.05 point.
Lidt længere bagud har vi Yuka Nagai, som leverede et rent og finpudset program med bl.a. triple tåloop-triple tåloop og triple lutz. Den regerende mester Maria Sotskova løb også rent, her med en triple flip-triple tåloop, men kvaliteten var en smule lavere. De er på en tæt 3.- og 4. plads med personligt nye bedste scores.
Wakaba Higuchi havde masser af fart i sit løb og løb umiddelbart uden fejl, men udvendigt skær på hendes flip i kombination med triple tåloop kostede hende 30% på flippen. Hun er på en 5. plads med et nyt personligt bedste.
På en fjern 6. plads har vi Miyu Nakashio. Hun havde en vending mellem sine to triple tåloops, og der var indvendigt skært på lutzen.
Stilling efter kort program
Pl. | Name | Nation | Points | SP | FS | |||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Evgenia MEDVEDEVA |
| 67.09 | 1 | ||||
2 | Serafima SAKHANOVICH |
| 66.05 | 2 | ||||
3 | Yuka NAGAI |
| 62.99 | 3 | ||||
4 | Maria SOTSKOVA |
| 62.28 | 4 | ||||
5 | Wakaba HIGUCHI |
| 60.37 | 5 | ||||
6 | Miyu NAKASHIO |
| 51.74 | 6 |
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar