Chock/Bates, Weaver/Pohe og Papadakis/Cizeron er medaljefavoritterne i isdans. |
Også hos isdanserne ved Grand Prix Finalen 2014 har vi et generationsskifte, og det gælder om at etablere sig som topparret blandt tre par, der alle har vundet begge deres GP'er.
Favoritterne er nok Madison Chock og Evan Bates, som for første gang er videre til Finalen og endda som første-seedede. Amerikanerne vandt begge deres GP'erne med høje scores og store marginer takket været velkoreograferede programmer og teknisk stabilitet, og hvis de kan fastholde deres momentum har de en god chance for guld
Kaitlyn Weaver og Andrew Poje er det eneste tilbagevendende par fra forrige år, hvor de tog en 5. plads. Parret lagde denne sæson ud med at slå Chock/Bates ved Nebelhorn Trophy, men trods to GP-sejre har de ikke formået at forbedre deres scores i samme grad.
Sæsonens overraskelse har været Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron, som er strøget til tops med to GP-sejre. Især deres fridans har været velmodtaget med høje scores, og kan de forbedre deres korte dans, har de i hvert fald en chance for mindst sølv.
Resten af feltet er lidt mere bagud, men der kan stadig blive indbyrdes kamp om de resterende pladser. Maia Shibutani og Alex Shibutani har solidt taget to GP-sølvmedaljer, men begge gange skuffede deres scores dem.
Piper Gilles og Paul Poirier tog også sølv ved begge deres GP'er. Canadier plejer altid at have interessant koreografi, men deres grundløb og teknik mangler nok stadig lidt mere arbejde for at de kan være trusler til podiet.
Det nye par Elena Ilinykh og Ruslan Zhiganshin imponerer med deres GPF-kvalifikation. Parret har stort potentiale - som vist i deres gode kort dans - men de mangler stadig mere finpudsning til at score højt i fridansen.
Mine forudsigelser
1. Madison Chock / Evan Bates USA
2. Kaitlyn Weaver / Andrew Poje CAN
3. Gabriella Papadakis / Guillaume Cizeron FRA
4. Maia Shibutani / Alex Shibutani USA
5. Piper Gilles / Paul Poirier CAN
6. Elena Ilinykh / Rusland Zhiganshin RUS
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar