fredag den 7. december 2012

Asada tager snæver kort program sejr ved GPF

Mao Asada udfører sit korte program til "I Got Rhythm". (Foto: Getty Images)

Senior Grand Prix Finalen 2012 begyndte i dag med damernes korte programmer, hvor top 4 fik leveret nogle stærke fremførelser.

Mao Asada fik leveret et rent program med double axel, triple flip-double loop samt en solo triple loop i anden halvdel af programmet. Med stærke level 4 piruetter og trin kunne hun tage en snæver føring efter det korte program med en score på 66.96 point.

Også Ashley Wagner fik løbet et rent program, her med triple flip-double tåloop og triple loop. Level 4 piruetter og trin betød, at hun kunne indhente et nyt personligt bedste på 66.44 point, hvilket giver hende en foreløbig 2. plads.

Endelig fik Akiko Suzuki landet sine spring rent, nemlig en triple tåloop-triple tåloop og triple flip, men hun var usikker under positionsskiftet på parallelpiruetten, som også manglede fart. Et sæsons bedste på 65.00 point er nok til en 3. plads.

Finske Kiira Korpi underroterede det sidste spring i sin triple tåloop-triple tåloop kombination, men fik ellers leveret resten af elementerne uden fejl. Hun er nu på en 4. plads med et sæsons bedste på 63.42 point.

Top 4 er adskilt af under 4 point, så meget kan nå at ske i det lange program. Russiske Elizaveta Tuktamisheva's kombination blev kun til en triple tåloop-double tåloop, og med lavere levels måtte hunun nøjes med en fjern 5. plads.

På en endnu fjernere 6. plads har vi Christina Gao. Hun havde step-out på sin triple tåloop i planlagt kombination og havde to fødder på en underroteret triple loop.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Mao ASADA

JPN
66.961
2Ashley WAGNER

USA
66.442
3Akiko SUZUKI

JPN
65.003
4Kiira KORPI

FIN
63.424
5Elizaveta TUKTAMYSHEVA

RUS
56.615
6Christina GAO

USA
48.566

Se flere detaljer her.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

jeg fatter virkelig ikke hvordan ashley fik tildelt level 4 trin seq. jeg synes og det er lige lovlig højt for ashleys program, må ærlig tilstå at jeg ikk bryder mig særlig meget om ashleys choreography.

er glad for Mao's vegne, elsker hendesnye korte program og glæder mig vildtmeget til at se hendes lange imorgen. Jeg ønsker hende det bedste imorgen!

Sequins Galore sagde ...

Jeg har ikke så meget forstand på levels af trinsekvenser, men reglerne er vist blevet lempet en del, så det er blevet nemmere at få level 4. Selv en del af juniorpigerne ved Finalen opnåede level 4 på deres trinsekvens.

Jeg er enig i, at Wagner's korte program stadig mangler det der ekstra, som skriger "champions". Men hun løb rent og selvsikkert, og scores plejer at ryge en tak op, når man viser stabilitet.

Anonym sagde ...

stabilitet og selvsikkerhed, er bare ikk nok til at dække alle hendes mangler, og dem har hun mange af, hendes piruetter er langsomme og hendes position akavet og ikk særlig centreret, hendes trin er langsomt og meget let combineret, jeg synes det er flot at hun har været så solid med springene og det roser jeg hende også for, men der er bare så meget der skal fin pusses. ved ikk hvor jeg skal begynde fra.....