Alena Leonova og Mao Asada skal igen dyste om medaljerne. (Foto: Getty Images)
Så er det sidste chance for at sikre sig en plads i Finalen. Feltet består - som altid - af nogle lidt upålidelige damer, så det bliver spændende at se, hvem der kan holde til det ekstra pres.
Småfavorit er nok Mao Asada, som havde en overraskende god sæsondebut med sølv ved NHK Trophy. Løber hun til nogenlunde samme standard burde hun tage guld... men Asada virker fast besluttet på at forsøge sin triple axel her, og med hendes nuværende lave succesrate, åbner det døren for de andre damer. Sølv vil garantere hende en plads i Finalen, mens bronze måske kan gøre det.
Rusland sender en trio af potentielle medaljetagere. Alena Leonova, som tog bronze ved NHK Trophy, har endnu ikke sikret sig en plads i Finalen. Hun har springene til at konkurrere med de andre, men nerverne kan nogle spille hende et puds, da hun forrige år endte på en skuffende 9. plads her.
Adelina Sotnikova fik ikke helt den super GP-debut som Elizaveta Tuktamisheva, men hun tog alligevel bronze ved Cup of China. Hendes springstabilitet er ikke på samme niveau som forrige sæson, men måske mere træningstid har gavnet dette? Sofia Biryukova startede sæsonen med en sejr ved Finlandia Trophy.
De tre amerikanske damer i feltet har indtil videre været en smule skuffende ved deres første Grand Prix. Rachael Flatt havde en katastrofal 10. plads ved Skate Canada, hvor springene simpelthen ikke var der i det lange program. Hun har nu haft 4 uger til at komme på benene, men det uvist hvor meget tid hun har haft med træning, da hun går på college.
Agnes Zawadzki klarede det heller ikke meget bedre med en 8. plads ved Cup of China. Hun har de store spring, men stabiliteten en lav og hendes løb virker stadig utroligt langsomt for en seniordame. Christina Gao havde en lidt bedre 5. plads, men hendes løb virker stadig ret junioragtigt.
Finske Kiira Korpi skuffede med en 6. plads ved NHK Trophy. På grund af skade forsøger hun pt. hverken triple flip eller lutz, men skal hun på podiet, må hun lade være med at double resten af springene.
Hold også øje med Haruka Imai og Amelie Lacoste. I dette felt virker en medalje dog ikke sandsynlig, og deres lave springstabilitet hjælper ikke.
Mine forudsigelser
1. Mao Asada JPN
2. Adelina Sotnikova RUS
3. Alena Leonova RUS
4. Kiira Korpi FIN
5. Sofia Biryukova RUS
6. Christina Gao USA
7. Haruka Imai JPN
8. Rachael Flatt USA
9. Agnes Zawadzki USA
10. Amelie Lacoste CAN
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar