Kommer det som en overraskelse? Evan Lysacek har offentliggjort, at han ikke vil deltage i de amerikanske nationale mesterskaber 2011 til januar. Deadlinen for at melde sig til de amerikanske mesterskaber - hvor Lysacek ikke behøver at kvalificere sig, da han er den regerende olympiske mester - er i morgen, men det ser ud til at comebacket ikke vil ske denne sæson.
Ligesom ved Grand Prix'erne er årsagen, at han og U.S. Figure Skating ikke kunne blive enige om en atlet kontrakt - de specifikke detaljer er ikke oplyst, men de involverer (manglende?) penge. Lysacek hævder dog, at han stadig sigter mod Vinter OL 2014 i Sochi. Tror du, at vi får ham at se til den tid?
(Kilde: Chicago Tribune)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar