lørdag den 11. december 2010

Grand Prix Finale - Davis/White tager guld for andet år i træk

Meryl Davis og Charlie White udfører deres rotationsløft i fridansen. (Foto: Getty Images)

Aha, nu hvor singles skøjterne overrasker, så man kan alligevel stadig regne med, at isdans er lidt forudsigeligt (jeg gættede alle 6 rigtigt).  

Meryl Davis og Charlie White leverede sæsonens bedste fridans, der både var teknisk og artistisk god. Alle deres elementer modtog level 4, bortset fra deres diagonale trinsekvens som var level 3, og generelt virkede dansen mere finpudset. Deres score på 102.94 point er deres sæsons bedste, og det var mere end rigeligt til at de kunne tage guld for andet år i træk.

Franske Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat leverede også en solid fridans, hvor alle elementer fik level 4, bortset fra de to trinsekvenser, som opnåede level 3. Deres score på 96.44 point er også et sæsons bedste, og de kan nu føje GPF-bronze til samlingen.

På en fjern 3. plads endte Vanessa Crone og Paul Poirier. Parret var solide, men de gav den ikke så meget indlevelse, som de gjorde ved Skate Canada. Deres score på 84.92 point er også en del under deres personlige bedste, men det var nok til at trække dem op og give dem bronze.

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev var heller ikke i topform, da Soloviev røg ud af deres twizzles. Deres score på 82.42 point var dog nok til at trække dem op på en 4. plads. Kaitlyn Weaver og Andrew Poje faldt til en meget tæt 5. plads, da begge deres trinsekvenser kun opnåede level 2. Nora Hoffmann og Maxim Zavozin opnåede også lave levels og kombineret med dagens laveste programkomponenter, faldt de til en samlet 6. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Meryl DAVIS / Charlie WHITE

USA
171.5811
2Nathalie PECHALAT / Fabian BOURZAT

FRA
162.1022
3Vanessa CRONE / Paul POIRIER

CAN
139.7453
4Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
136.7564
5Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
136.3445
6Nora HOFFMANN / Maxim ZAVOZIN

HUN
132.0736

Se flere detaljer på isuresults.com

Ingen kommentarer: