lørdag den 5. december 2009

Junior Grand Prix Finalen: Dag 2

Mændenes lange program

Japanske Yuzuru Hanyu vandt det lange program og rykkede dermed op fra tredjepladsen og tog guldet. Hans lange program til "Rhapsody on a Theme of Paganini" indeholdt en tripelaxel og 6 andre tripelspring. Han faldt på sin anden tripelaxel, men hans programkomponenter var stærke nok til at give ham sejren. Han opnåede et nyt personlig bedste for sit lange program med 136.92 point samt for en samlet score på 206.77 point.

Føreren efter det korte program Nan Song røg ned på andenpladsen. Hans program indeholdt 2 tripelaxler, den ene i kombination med en tripel tåloop, samt 3 yderligere tripelspring. Hans score for det lange program (133.29) og samlede total (204.99) var ligeledes et nyt personligt bedste.

Ross Miner landede 6 rene tripelspring. Selvom hans lange program "kun" blev bedømt som aftenens fjerdebedste (125.24), var styrke af hans korte program nok til at give ham bronzemedaljen.

Resultat
Guld - Yuzuru Hanyu JPN - 206.77
Sølv - Nan Song CHN - 204.99
Bronze - Ross Miner USA - 196.06
4. Richard Dornbush USA - 191.80
5. Grant Hochstei USA - 187.92
6. Artur Gachinski RUS - 178.03
7. Stanislav Kovalev RUS - 163.20
8. Kento Nakamura JPN - 142.78

Parrenes lange program

Førerne efter det korte program Wenjing Sui og Cong Han tog med lethed guldet efter et langt program, der bl.a. indeholdte en stor tripel twist, en 2axel+axel sekvens og 2 tripel kast. Deres lange program scorede 103.65 point.

Narumi Takashi og Mervin Tran udførte bl.a. et kast tripel tåloop og svære løft. Programmet var aftenens andenbedste med 91.36 point. Kinesiske Yue Zhang og Lei Wang rundede podiet af. De rykkede fra femtepladsen med et program, der scorede 91.15 point.

Resultat
Guld - Wenjing Sui/Cong Han CHN -160.45
Sølv - Narumi Takashi/Mervin Tran JPN - 145.80
Bronze - Yue Zhang/Lei Wang CHN - 137.19
4. Tatiana Novik/Mikhail Kuznetsov - RUS - 134.33
5. Kaleigh Hole/Adam Johnson - CAN - 132.17
6. Britney Simpson/Nathan Miller USA - 128.62
7. Ksenia Stolbova/Fedor Klimov RUS - 122.19
8. Alexandra Vasilieva/Yuri Shevchuk RUS - 121.35

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: