fredag den 30. oktober 2009

Cup of China - Parrenes korte program

Efter at have set Xue Shen og Hongbo Zhaos korte program kan det være svært at tro, at de er henholdsvis 30 og 36 år og har væk fra kunstskøjteløb i 2 sæsoner (ikke helt, de har stadig skøjtet i isshows). De udførte en HØØØJ triple twist (se billede), solide side-om-side 3-tåloops, OK kast 3loop (ift. deres sædvanlige gode standard). De andre elementer var ligeledes fine. Deres score på 72.28 pts, som giver dem en 1. plads og personlig bedste, sætter dem knap 10 pts foran 2. pladsen og er kun overgået én gang i denne sæson nemlig af de regerende verdensmestre Aliona Savchenko og Robin Szolkowy fra Tyskland (72.98 pts ved Trophée Eric Bompard).

Kinesiske Shen og Zhao besluttede at vende tilbage denne sæson for at vinde den olympiske guldmedalje, som har undsluppet dem 2 gange (de har pt. 2 par bronzemedaljer fra Vinter OL i 2002 og 2006). De skøjtede meget passende til "Who Wants to Live Forever" af Queen.

På 2. pladsen ligger ukrainske Tatiana Volosozhar og Stanislav Morozov på trods af et step-out på hans vegne på deres side-om-side 3salchow (og på trods af deres gyselige kostumer - blå metalliske heldragter?!)

På 3. pladsen har vi regerende junior VM-mestre Lubov Iliushechkina og Nodari Maisuradze fra Rusland. De skøjtede relativt fejlfrit.

Den største overraskelse er de regerende VM sølvmedalister Dan Zhang og Hao Zhang, som er helt nede på en 4. plads. Dan Zhang singlede sin 3salchow i deres side-om-side spring. Deres kast 3loop var til gengæld den bedst i hele feltet. De må forsøge at gøre det bedre i morgen, hvis de ikke vil have, at deres landsmænd og træningsmakkere Shen/Zhao og Pang/Tong (som vandt guld ved deres Grand Prix begivenhed i Rusland i sidste uge, Rostelecom Cup) stjæler al rampelyset. Guldet er nok Shen og Zhaos, men sølv eller bronze skulle være inden for deres rækkevidde.

Stillingen efter det korte program:
1. Xue Shen/Hongbo Zhao CHN - 72.28
2. Tatiana Volosozhar/Stanislav Morozov UKR - 62.98
3. Lubov Iliushechkina/Nodari Maisuradze RUS - 62.54
4. Dan Zhang/Hao Zhang CHN - 61.92
5. Meagan Duhamel/Craig Buntin CAN - 55.08
6. Huibo Dong/Yiming Wu CHN - 50.32
7. Amanda Evora/Mark Ladwig USA - 48.02
8. Vanessa James/Yannick Bonheur FRA - 47.28

(Billede fra www.daylife.com)

Ingen kommentarer: