fredag den 30. oktober 2009
Cup of China - Herrenes korte program
Guldmedalisten fra den første Grand Prix begivenhed Trophée Eric Bompard, Nobunari Oda (til højre), fortsatte med at skøjte fortrinligt. I sit program til musikken "Totentanz" af Maksim Mrvica udførte han en 3axel, 3lutz-3tåloop og en 3flip med tilsyneladende lethed. Han sidder nu på 1. pladsen, og hvis han fortsætter at skøjte på denne måde, vil han uden tvivl blive den første skøjteløber, der kvalificerer sig til Grand Prix Finalen.
Russeren Sergei Voronov, der endte på 6. pladsen ved Trophée Eric Bompard, skøjtede også et rent program, og han udførte som den eneste mand et rent firdobbeltspring (4tåloop-3tåloop). Han sidder på 2. pladsen med et nyt personlig bedste på 81.40 pts.
Den regerende verdensmester Evan Lysacek (nederst) sidder på en 3. plads. Han skøjtede ligeledes et solidt program til Stravinskys "Ildfuglen", men hans spring havde ikke helt samme kvalitet som Nobunari Odas eller samme sværhedsgrad som Sergei Voronovs. (OBS: Hans kostume klæder ham IKKE! Jeg ved, at vi taler om et kostume i kunstskøjteløb, hvor usmagelighed er normen, men med sine 188cm kan Evan ikke bære et sort, stramt kostume med tilhørende sorte handsker. Han ser alt for ranglet ud specielt med sine vilde armbevægelser. Og fjerene skal også væk! Hvem skulle tro at topdesigneren Vera Wang havde designet dette?!)
Italieneren Samuel Contesti, som havde sin gennembrud sidste sæson med en 2. plads ved EM og 5. plads ved VM, sidder pt. på 4. pladsen.
Stillingen efter det korte program:
1. Nobunari Oda JPN - 83.35
2. Sergei Voronov RUS - 81.40
3. Evan Lysacek USA - 80.80
4. Samuel Contesti ITA - 72.08
5. Jinlin Guan CHN - 66.70
6. Yannick Ponsero FRA - 66.65
7. Stephen Carriere USA - 65.24
8. Chao Yang CHN - 65.10
9. Denis Ten KAZ - 64.05
10. Ming XU CHN - 61.02
11. Kevin Reynolds CAN - 60.12
12. Armin Mahbanoozadeh USA - 59.54
(Alle billeder fra www.daylife.com)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar