torsdag den 9. maj 2013

Afstemning: Sæsonens bedste glimmer (aka the Sequins Galore award)

Vi har haft en fantastisk sæson med hensyn til kostumer. Det var især godt at se, at skøjteløberne ikke var bange for at bruge limpistolen på rhinsten og pailletter (glimmer har altid været populært i kunstskøjteløb, men denne sæson var tendensen endnu mere udtalt - eller er den bedre TV-kvalitet til skyld?).

De funklende sten betyder, at man selv på bagerste række ikke missede the action.

Nåh, kostumer er en smagssag (ligesom kunstskøjteløb), men jeg har fået indsnævret de nominerede til "sæsons bedste glimmer" ned til ni styks:

Ashley Wagner FS (Samson & Delilah)


Wagner har nok haft sæsonens IT-kjole. Den orangegule farve stod ud blandt de blå, røde og sorte kostumer, men mindst ligeså imponerende var de røde og sølvfarvede sten, der fremhævede det eksotiske tema, og alligevel fik kostumet til at fremstå eksklusivt.

Agnes Zawadzki FS (Rhapsody in Blue)


Agnes Zawadzkis blå kjole havde et relativt simpelt snit, men de blå og sølvfarvede sten nærmest lignede (kolde) solstråler ned over hendes skuldre og ryg.

Mirai Nagasu SP (Downhill Special)


Landsmand Mirai Nagasu leverede også noget fantastisk glimmer i sit lange program, men hendes kjole til det korte program skilte sig mere ud fra mængden. Hot pink, frynser og glimmer-choker med tilhørende illusionskæder front og bag.

Adelina Sotnikova FS (Burlesque; At Last


Sotnikova rockede også frynseskørtet (her en version med fjer), men sølvsten og pailletter tog det lige op på næste niveau. Især sølvborten om halsen, der løber ned til en spids i ryggen, bryder den ellers tildækkede overdel.

Carolina Kostner FS (Bolero)


Kostners kostume var glimmer-mæssigt lidt mere nedtonet i forhold til de andre damer, men hun formåede at gøre noget nyt med elementer. De sølv og bronzefarvede sten lignede nåle og tilføjede kostumet et råt snert.

Yuna Kim SP (The Kiss of the Vampire)


Yuna Kim har aldrig været bange for glimmer, og denne sæson har ikke været anderledes. I det korte program spiller hun en uskyldig pige - understreget af de blå sten. De røde sten er blod, der drypper ned ad hende efter et vampyrbid - makabert og smukt.

Kiira Korpi SP (The Girl with the Flaxen Hair)


Det er en skam, at Korpis sæson blev skåret kort pga. skade, da hun gik all-in med hensyn til glimmeret. De skinnende ærmer sørgede for, at man kunne se enhver armbevægelse. Læg mærke til det matchende hårnet.

Alena Leonova SP (Jai Ho! (You Are My Destiny))


Grøn fortsatte sit dårlige ry, da det heller ikke bragte held til Leonova. Ikke desto så hun bedre ud end nogensinde før. Looket blev gennemført guld-accessories som armbånd, hårbånd og sten i midterskilningen.

Akiko Suzuki FS (O)


Påfuglefjerene tog opmærksomheden, men hvis man kigger efter, kan man se at disse bliver fremhævet af matchende sten. Akiko Suzukis nominering cementeres af sølvstene på skørtets kant, hvilket er en super detalje.

Hvem fortjener the Sequins Galore award?  Giv din stemme og/eller kommentér hvis din favorit ikke er blevet taget med.

lørdag den 4. maj 2013

Alissa Czisnys lange program (uden spring)

Vi fik kun et kort glimt af Alissa Czisny's nye lange program, inden hun skadede sig og måtte trække sig fra U.S. Nationals 2013. Hun vil dog beholde programmet (til Borte med Blæsten) den kommende sæson, hvor den svære opgave bliver at kvalificere sig til Vinter OL.

Se hendes gennemløb af programmet her - dog uden spring:

mandag den 29. april 2013

Musik update: Aaron/Settlage, Angela Wang og Scimeca/Knierim

Vi har et par musik updates fra et par amerikanske løbere, per Icenetwork!

Madeline Aaron / Max Settlage
Forbliver juniorer næste sæson, og de skal derfor tilføje kast triple tåloop til deres repetoir, da kast double eller triple tåloop er det obligatoriske kast i det korte program næste sæson. Deres korte program er til "Smile" i en version af Izthak Perlman. Catarina Lindgren er koreograf. Deres lange program vil blive koreograferet af Julie Marcotte.

Angela Wang
Forbliver senior nationalt og junior internationalt. Kort program til "A Beautiful Storm" af Jennifer Thomas, koreografi af Tom Dickson. Det lange program er koreograferet af Catarina Lindgren, omend Wang ikke kan huske musikken - det er vist spansk.

Alexa Scimea / Chris Knierim 
Parløbernes korte program er til "Papa, Can You Hear Me?" fra Yentl, med koreografi af Catarina Lindgren (hun er populær). Det lange program er til filmen Ever After, med koreografi af Igor Shpilband. Scimeca vil portrættere Askepot, mens Knierim er drømmeprinsen. Parret planlægger at debutere et ny løft i det korte program og arbejder på side-om-side triple tåloops til det lange.

Kilde: icenetwork 1 2

fredag den 26. april 2013

Feeling Blue...

Undskyld min lille pause fra bloggen, men jeg havde lige brug for et lille time-out nu hvor sæsonen er slut.

Jeg har nu blogget i et såkaldt quad - ikke springet, men et kvadriennal aka de 4 år imellem Vinter OL - og hver eneste sæsonafslutning er en smule bittersød. Bitter, fordi de næste cirka 4 måneder vil være uden særlig megen kunstskøjteløb, og sød fordi jeg vil få lidt mere søvn :-)

Indlæggets titel refererer dog også til sæsonens IT-farve blandt skøjteløbere. Blå har altid være populær i kunstskøjteløb, men denne sæson har tendensen være ekstra udpræget; jeg mindes podier og opvarmningsgrupper med lutter blå kostumer.


Hos damerne har den elektriske blå farve kombineret med masser af glitter været populær.


Når man skøjter til "Rhapsody in Blue" er et (eller to) blå kostume(r) også obligatoriske. Heldigvis også med rigeligt af glimmer.


Vi havde også nogle blå fugle med frynser, strudse- og påfuglefjer.


Der var også et par sarte toner blandt de mere mørke af slagsen.


Herrerne var heller ikke bange for noget blåt. De japanske herrer havde en ting for flæser denne sæson.


De unge amerikanske herrer var også med på den blå bølge - nogle skejede mere ud med farven end andre.


Både Patrick Chan og Nan Song var så vilde med farven, at de brugte den i begge deres programmer.


Parløberne var ikke bange for matchende sæt i tone i tone.


Russerne var særligt elegante i deres blå kostumer denne sæson.


Matchende blåt var ikke helt så almindelig hos isdanserne, men Virtue/Moir og Shibutani'erne formåede at gøre Yankee Polka'en mere stillig med farven.

tirsdag den 16. april 2013

Musik update: Caydee Denney & John Coughlin

Denney/Coughlin ved deres seneste konkurrence, Rostelecom Cup 2012

Amerikanske Caydee Denney og John Coughlin har været væk fra konkurrence pga. hans hofteskade- og operation i december, men parret er nu tilbage til fuld træning.

Deres nye korte program er til musik fra den animerede film Anastasia (amerikanske Tara Lipinski brugte også musikken til sit korte program i 1998, da hun vandt Vinter OL), omend deres version vil være specielt optaget til parret med tilføjelsen af en piano del til soundtracket. I programmet vil Denney portrættere den russiske Romanov prinsesse - parret håber på, at musikken og historien vil appellere til det russiske publikum i Sochi. 

Det lange program er til musik fra filmen Casablanca - en velkendt klassisker i kunstskøjteløb. Begge programmer er koreograferet af Julie Marcotte, som er kendt for at kunne forbedre parløberes programkomponenter - noget dette par har brug for, hvis de vil stige i graderne.

Kilde: icenetwork

mandag den 15. april 2013

Musik update: Jeremy Abbott

Jeremy Abbott mødte sin japanske fanklub ved World Team Trophy 2013, og her kunne han give små hints om sine programmer til næste sæson.

Han vil vende tilbage til sit lange program fra sæson 2011-12. Musikken var til "Exogenesis: Part 3" af Muse, med koreografi af sig selv og træner Yuka Sato. Det korte program vil blive koreograferet af den olympiske mester fra 1980, britiske Robin Cousins - musikken er dog ikke blevet fundet endnu.

Abbott har altid super koreografi - "Exogenesis" var et særdeles vellidt program af hans fans - men med kun to startpladser til Vinter OL 2014 i Sochi, har Abbott brug for større pålidelighed på sine spring, især quaden, for at komme med til sit andet OL.

Musik update: Agnes Zawadzki

Sæson 2013-14 er på vej, og det betyder nye programmer med tilhørende ny musik!

Amerikanske Agnes Zawadzki har denne sæson (igen) kæmpet med at opnå springstabilitet, men hun formåede dog at forsvare sin bronzemedalje ved U.S. Nationals - og med tre amerikanske startpladser til Vinter OL 2014 den kommende sæson vil endnu en bronzemedalje give hende en billet til Sochi.

18-årige Zawadzki vil beholde sit korte program til orientalsk-inspireret musik fra filmen Sex and the City 2 (se billede), med koreografi af David Wilson. Det lange program er til en tango, omend detaljerne er sparsomme.

Teknisk planlægger hun også at opgradere. Hun vil [til det lange program] re-introducere sin double axel-triple tåloop samt tilføje sit svageste triple spring, loopen. Derudover overvejer hun at erstatte sin nuværende kombo til en triple lutz-triple tåloop.

Kilde: sportsillustrated.cnn.com

lørdag den 13. april 2013

World Team Trophy 2013 - holdresultat

Team USA poserer med deres guldmedaljer. (Foto: Reuters)

Konkurrencen ved World Team Trophy 2013 sluttede i dag, og holdresultatet blev:



USA kunne tage deres anden WTT-titel med 57 point. Særligt damernes fremførelse i dag sikrede dem en overbevisende sejr. Canada var knap så stærke hos damerne, men de tog andenpladser i alle de andre discipliner, hvilket hjalp dem til sølvet.

De regerende mestre Japan måtte nøjes med bronze. Landet vandt i begge singles kategorier, men deres mangel på par betød, at de essentielt smed minimum 7 garanterede point væk.

Team Frankrig blev fortjent tildelt Team Spirit Award.

Du kan (gen)se hele konkurrencen på ISU Skating Channel.