mandag den 25. januar 2010

Four Continents Figure Skating Championship 2010

Puha, hvor har der været meget kunstskøjteløb i de sidste par uger, og det fortsætter allerede denne uge med Four Continents Figure Skating Championship (som for nemheds skyld forkortes 4CC).

4CC er pendanten til EM, og hvert ikke-europæisk land kan sende 3 skøjteløbere/par i hver disciplin. Desværre ender 4CC i en olympisk sæson altid med at være noget af en B-konkurrence, da kun meget få kommende Vinter OL-atleter vælger at deltage. Ingen af de regerende mestre vil deltage.

I år finder 4CC sted i Jeonju, Sydkorea fra den 25. til den 31. januar (selve konkurrencen begynder på onsdag). 112 skøjteløbere/par fra 17 lande vil deltage.

Tidsplan (dansk tid)

Onsdag d. 27 januar
03:20 - 05:05 - Obligatorisk dans
05:30 - 07:20 - Parrenes korte program
07:45 - 08:00 - Åbningsceremoni
08:30 - 11:25 - Damernes korte program (del 1)
11:50 - 14:45 - Damernes korte program (del 2)

Torsdag d. 28 januar
04:00 - 05:55 - Originaldans
06:30 - 08:40 - Parrenes lange program
09:30 - 13:40 - Herrernes korte program

Fredag d. 29 januar
05:00 - 05:45 - Damernes lange program 1-5
06:24 - 09:00 - Damernes lange program 6-20
10:00 - 12:10 - Fridans

Lørdag d. 30 januar
03:00 - 03:45 - Herrernes lange program 1-5
04:30 - 07:10 - Herrernes lange program 6-20
09:00 - 11:00 - Galla

Højdepunkter fra EM

Evgeni Plushenko

Det korte program

Manden er jo en maskine! Hvordan kan man stadig være den bedste springer efter 4 år? Et lignende program ved OL vil helt klart give ham føringen efter det korte program.


Det lange program
Vidste du, at Plushenko har luftet muligheden om at skøjte ved Vinter OL om 4 år, når det skal afholdes i Sochi, Rusland?


Carolina Kostner

Det korte program

Et rent program fra Kostner. Hvem havde troet det?


Det lange program
En super 3flip-3tåloop kombination, men en skam med resten af springene. En europæisk medalist i damernes disciplin ved Vinter OL synes meget usandsynlig, med mindre Kostner kan få styr på sin nerver.


Stephane Lambiel
Hans lange program et endnu et koreografisk mesterværk med smukke piruetter. Kunne han bare lande de forbandede spring, ville han være uovervindelig.


Michal Brezina
Ser vi på en fremtidig Europamester og verdensmester her?


Yuka Kavaguti og Alexander Smirnov

Hvordan formår russerne altid at peake i en olympisk sæson? Ikke et fejlfrit program, men gavmilde scores fra dommerne betyder en ny verdensrekord for det lange program. (Bemærk at hendes skulder går af led 2:15)


Oksana Domnina og Maxim Shabalin

Originaldansen, der bragt mange sind i kog bl.a. hos aboriginerne i Australien.


Federica Faiella og Massimo Scali
En af de bedste fridanse denne sæson.

søndag den 24. januar 2010

Artem Borodulin til Vinter OL

Artem Borodulin skøjter sit lange program ved Rostelecom Cup, og han får chancen til at gøre det igen, nemlig ved Vinter OL. (Foto: daylife.com)

Oprindeligt skulle top 2 fra de russiske mesterskaber sendes til Vinter OL, nemlig Evgeni Plushenko (#1) og Sergei Voronov (#2). Plushenkos billet blev yderligere sikret efter hans sejr ved EM. Voronov derimod mistede sin, da han ved EM havde et katastrofalt kort program og et middelmådigt langt og samlet set endte på en 14. plads.

I stedet bliver Artem Borodulin sendt til Vinter OL. Borodulin vandt bronze ved de russiske mesterskaber og har også vundet bronze ved denne sæsons Grand Prix Rostelecom Cup.

Der er dog stadig en chance for, at vi får Voronov at se ved VM.

(kilde: allsportinfo.ru)

Højdepunkter fra de canadiske mesterskaber

Canada har en medaljefavorit i hver disciplin til OL, hvilket er ganske heldigt, da OL finder sted i Vancouver, Canada. Bedøm selv om de har en chance...

Joannie Rochette
Et lignende program ved OL (sammenlagt med et solidt kort program) kunne give hende guld! Et nyt, mere stilfuldt kostume ville dog ikke skade.


Patrick Chan
Formentlig de bedste trinsekvenser blandt herrerne pt.


Jessica Dubé og Bryce Davison
Deres bedste lange program siden "The Blower's Daughter" fra VM 2008.


Tessa Virtue og Scott Moir

Originaldans
Wow! Den seksuelle spænding her er jo tykkere end melasse. Ærgerligt at Scott dater Jessica Dubé, mens Tessa dater Fedor Andreev (skøjteløber og søn af deres koreograf, Marina Zoueva). Skøjteløbere er som en stor familie.


Fridans
Denne fridans er et mesterværk, underspillet men samtidig så følelsesladet. Deres twizzles (2:22) er bare yes! Nedsættet på deres løft "gåsen" (2:48) er blevet mindre blæret, men flyder bedre med flowet i programmet, så der vil jeg ikke klage. Forhåbentligt får Tessa en ny kjole til OL, da denne her får hende til at se gravid ud.

Rachael Flatt vinder de amerikanske mesterskaber


Mirai Nagasu (sølv) og Rachael Flatt (guld) har meget at smile over: foruden deres medaljer har de også vundet deres første tur til OL. (Foto: daylife.com)

Rachael Flatt viste igen, hvorfor hendes kælenavn er "miss consistency" (eng: frøken pålidelig?). Hendes program indeholdte syv tripelspring, deriblandt en 3flip-3tåloop kombination (dog med stepout). Hendes solide program scorede 130.76 point, og den regerende to gange sølvmedalist vandt endelig guldet og selvfølgelig en eftertragtet billet til OL.

Føreren efter det korte program Mirai Nagasu faldt til en samlet andenplads. Hun leverede også et solidt program, der for det nøgne øje så ud til at give hende sejren. Desværre blev 3 ud af hendes 6 tripelspring nedgraderet, så programmet med scoren 118.72 point var kun aftenens tredjebedste. Sølvet gav Nagasu den sidste plads til OL.

På den lidt utaknemlige tredjeplads endte Ashley Wagner, der skøjtede aftenens andenbedste program. Hun udførte 6 tripelspring, dog blev nogle landet på to fødder, og scorede 122.15 point, men det var ikke nok til at gøre op for hendes korte program.

Sasha Cohens svaghed har altid været det lange program, hvilket var tydeligt i dag, da hun havde fejl på 5 ud af 7 springelementer bl.a. et fald på hendes anden tripel flip. Hendes score på 104.65 point trak hende ned på en fjerdeplads, og dette betyder nok slutningen på hendes comeback.

Christina Gao endte på en solid femteplads ved hendes nationale seniordebut, hvilket burde give hende en billet til Junior VM.

Resultat (top 15)
Guld - Rachael Flatt – 200.11
Sølv - Mirai Nagasu – 188.78
Bronze - Ashley Wagner – 184.70
Tin - Sasha Cohen – 174.28
5. Christina Gao – 156.23
6. Amanda Dobbs – 150.72
7. Beatrisa Liang – 147.71
8. Alexe Gilles – 143.31
9. Emily Hughes – 140.60
10. Alissa Csizny – 140.37
11. Caroline Zhang – 138.27
12. Melissa Bulanhagui – 129.21
13. Becky Bereswill – 127.96
14. Samantha Cesario – 119.20
15. Laney Diggs – 114.38

Davis og White forsvarer titel


Meryl Davis og Charlie White vandt deres anden amerikanske titel i isdans (Foto: daylife.com)

Meryl Davis og Charlie White slog for første gang i deres karriere landsmændene Tanith Belbin og Benjamin Agosto. Spektakulære løft og hurtige trinsekvenser gjorde publikum ellevilde, og de vandt fridansen med en score på 108.79 point, selvom de fik et fradrag på 1 point pga. tidsoverskridelse på et løft. Holder de momentum, vil de klart være guldfavoritter til OL.

Tanith Belbin og Benjamin Agosto udførte deres sæsons hidtil bedste fridans (med undtagelse af kostumerne). Deres fridans score på 106.60 point var dog kun nok til at holde dem på andenpladsen, men isdanseparret forbliver guldfavoritter til OL.

Den sidste plads til OL gik til Emily Samuelson og Evan Bates, der var nr. 3 i fridansen og samlet set.

Resultat (top 10)
Guld - Meryl Davis and Charlie White – 222.29
Sølv - Tanith Belbin and Benjamin Agosto – 218.51
Bronze - Emily Samuelson and Evan Bates – 190.69
Tin - Kimberly Navarro and Brent Bommentre – 186.42
5. Madison Chock and Greg Zuerlein – 177.48
6. Madison Hubbell and Keiffer Hubbell – 173.87
7. Jane Summersett and Todd Gilles – 163.08
8. Lynn Kriengkairut and Logan Giuletti-Schmitt – 156.53
9. Trina Pratt and Chris Obzansky – 156.42
10. Shannon Wingle and Timothy McKernan – 132.43

Se flere detaljer her.

lørdag den 23. januar 2010

EM - Kostner vinder tredje EM-titel

Carolina Kostner udfører sit lange program. (Foto: daylife.com)

Damernes lange program var (for mig i hvert fald) en stor skuffelse, men ikke en større overraskelse. Fald og doublede/singlede spring skete mere hyppigt end succesfulde tripelspring.

Carolina Kostner startede programmet godt ud med sin sæsons første 3-3 kombination, nemlig en 3flip-3tåloop kombination dernæst efterfulgt af en tripel lutz. Derefter giv det nedad: en singlet tripel flip, et fald på en tripel loop og en lidt usikker 3salchow-2tåloop. I alt landede hun 3 tripelspring, men ingen af dem fik positive GOE's. Alligevel var programmet med scoren 107.66 point nok til at give hende guldet for tredje gang samt hendes anden tur til OL. Forhåbentlig vil sejren her give mere selvtillid denne gang.

Finske Laura Lepistö startede også godt ud med sin bedste 3tåloop-3tåloop kombination, måske hendes bedste nogensinde. Derefter doublede hun to planlagte tripelspring, underroterede en tripel loop og landede en usikker 3salchow-2tåloop. Med en score på 103.41 point blev hendes program bedømt som aftenens tredjebedste, men kun pga. af hendes høje programkomponenter. Samlet set vandt hun sølvet.

Bronze gik lidt overraskende til Elene Gedevanishvili. Højdepunktet i hendes program var helt klart hendes 3tåloop-3tåloop-2tåloop kombination, og ligesom Kostner og Lepistö landede hun også kun 3 tripelspring, men hendes score på 103.72 point var nok til at rykke hende op på en tredjeplads.

Kiira Korpi røg ned på en fjerdeplads, da tre af hendes spring blev nedgraderet. Sarah Meier leverede aftenens fjerdebedste lange program og rykkede op på en femteplads.

Resultat (top 10)
Guld - Carolina Kostner ITA – 173.46
Sølv - Laura Lepisto FIN – 166.37
Bronze - Elene Gedevanishvili GEO – 164.54
4. Kiira Korpi FIN – 163.68
5. Sarah Meier SUI – 157.44
6. Julia Sebestyen HUN – 156.77
7. Alena Leonova RUS – 153.57
8. Valentina Marchei ITA – 149.46
9. Ksenia Makarova RUS – 146.85
10. Elena Glebova EST – 138.93

Se flere detaljer her.

De amerikanske mesterskaber - Davis og White vinder originaldansen


Meryl Davis og Charlie White udfører deres indiske folkedans. (Foto: daylife.com)

Meryl Davis og Charlie Whites hidtil utrolig populære originaldans var også et hit hos de amerikanske dommere i går. På trods af en lille vaklen fra Davis under det sidste sæt twizzles vandt isdanseparret originaldansen med en score på 68.11 point og øgede dermed deres føring over Tanith Belbin og Benjamin Agosto. Belbin og Agosto udførte en underholdende moldavisk folkedans, som scorede 66.89 point.

Kampen om den tredje plads fortsatte, da Emily Samuelson og Evan Bates skubbede Kimberly Navarro og Brent Bommentre ned på en foreløbig fjerdeplads.

Stillingen efter originaldansen (top 10)
1. Meryl Davis/Charlie White - 113.53
2. Tanith Belbin/Benjamin Agosto - 111.91
3. Emily Samuelson/Evan Bates - 96.96
4. Kimberly Navarro/Brent Bommentre - 95.20
5. Madison Chock/Greg Zuerlein - 88.99
6. Madison Hubbell/Keiffer Hubbell - 88.49
7. Jane Summersett/Todd Gilles - 83.20
8. Trina Pratt/Christ Obzansky - 79.29
9. Lynn Kriengkrairut and Logan Giulietti-Schmitt – 75.52
10. Shannon Wingle and Timothy McKernan – 66.48

Se flere detaljer her.