søndag den 24. januar 2010
Rachael Flatt vinder de amerikanske mesterskaber
Mirai Nagasu (sølv) og Rachael Flatt (guld) har meget at smile over: foruden deres medaljer har de også vundet deres første tur til OL. (Foto: daylife.com)
Rachael Flatt viste igen, hvorfor hendes kælenavn er "miss consistency" (eng: frøken pålidelig?). Hendes program indeholdte syv tripelspring, deriblandt en 3flip-3tåloop kombination (dog med stepout). Hendes solide program scorede 130.76 point, og den regerende to gange sølvmedalist vandt endelig guldet og selvfølgelig en eftertragtet billet til OL.
Føreren efter det korte program Mirai Nagasu faldt til en samlet andenplads. Hun leverede også et solidt program, der for det nøgne øje så ud til at give hende sejren. Desværre blev 3 ud af hendes 6 tripelspring nedgraderet, så programmet med scoren 118.72 point var kun aftenens tredjebedste. Sølvet gav Nagasu den sidste plads til OL.
På den lidt utaknemlige tredjeplads endte Ashley Wagner, der skøjtede aftenens andenbedste program. Hun udførte 6 tripelspring, dog blev nogle landet på to fødder, og scorede 122.15 point, men det var ikke nok til at gøre op for hendes korte program.
Sasha Cohens svaghed har altid været det lange program, hvilket var tydeligt i dag, da hun havde fejl på 5 ud af 7 springelementer bl.a. et fald på hendes anden tripel flip. Hendes score på 104.65 point trak hende ned på en fjerdeplads, og dette betyder nok slutningen på hendes comeback.
Christina Gao endte på en solid femteplads ved hendes nationale seniordebut, hvilket burde give hende en billet til Junior VM.
Resultat (top 15)
Guld - Rachael Flatt – 200.11
Sølv - Mirai Nagasu – 188.78
Bronze - Ashley Wagner – 184.70
Tin - Sasha Cohen – 174.28
5. Christina Gao – 156.23
6. Amanda Dobbs – 150.72
7. Beatrisa Liang – 147.71
8. Alexe Gilles – 143.31
9. Emily Hughes – 140.60
10. Alissa Csizny – 140.37
11. Caroline Zhang – 138.27
12. Melissa Bulanhagui – 129.21
13. Becky Bereswill – 127.96
14. Samantha Cesario – 119.20
15. Laney Diggs – 114.38
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar