mandag den 4. november 2019

Mishina/Galliamov vinder parløb ved Internationaux de France 2019

Mishina/Galliamov udfører et løft i deres lange program.

Den russiske dominans fortsatte hos parløberne ved Internationaux de France 2019, hvor det også var de nye seniorer, som leverede de stærkeste fremførelser.

De regerende juniorverdensmestre Anastasia Mishina og Aleksandr Galliamov havde et flot kort program med highlights som triple twist, kast triple flip og side-om-side triple salchow, og de kunne tage en foreløbig 2. plads. I friløbet kiksede hun på side-om-side salchow kombinationen, men duoen fik stadig udført side-om-side triple tåloops, to triple kast og andre stærke parelementer. Samlet kunne de akkurat snuppe guld i deres GP-debut.

Landsmænd Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin havde et poleret og fejlfrit kort program med side-om-side triple tåloops, triple twist og kast triple loop, og de kunne dermed tage føringen. Der var dog et par problemer i friløbet, da hun faldt to gange: på triple flip og kast triple loop. De resterende elementer var dog fine, og med sæsonens anden GP-sølvmedalje er deres chancer for en finaleplads gode.

Haven Denney og Brandon Frazier fortsætter med at levere! I det korte program havde hun en smule to fødder på side-om-side triple salchow (<), men de andre elementer var gode. Deres styrke var dog igen friløbet, hvor hun fik landet sin triple salchow og begge kast rent. Eneste fejl var hendes kiksede double axel. Amerikanerne kunne stolt tage sæsonens anden GP-bronzemedalje.

Landsmænd Ashley Cain-Gribble og Timothy LeDuc havde igen et fald på kast triple lutz i det korte program, men samlet set gjorde de det bedre end ved Skate America. I friløbet landede de bl.a. side-om-side triple loop og begge kast, men hendes fald på triple salchow i planlagt kombination kostede dem en medalje. Parret tog en samlet 4. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Anastasia MISHINA / Aleksandr GALLIAMOV
RUS
207.5821
2Daria PAVLIUCHENKO / Denis KHODYKIN
RUS
206.5613
3Haven DENNEY / Brandon FRAZIER
USA
199.4032
4Ashley CAIN-GRIBBLE / Timothy LEDUC
USA
195.7844
5Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER
AUT
181.2685
6Camille RUEST / Andrew WOLFE
CAN
166.1576
7Minerva Fabienne HASE / Nolan SEEGERT
GER
163.0967
8Rebecca GHILARDI / Filippo AMBROSINI
ITA
157.9258

Se flere detaljer her.

Kostornaia vinder guld ved Internationaux de France 2019

Kostornaia udfører sit lange program til musik fra Twilight.

Det tekniske panel virkede hårdt på nogle damer hos Internationaux de France 2019; i sidste ende gjorde det dog nok ikke en forskel på det endelige podium.

Dominansen fra de russiske juniorer fortsætter! JGPF-vinder Alena Kostornaia leverede et superb kort program med triple axel, triple lutz og triple flip-triple tåloop, men en underrotation på axelen betød en "skuffende" score for hende - hun tog dog stadig føringen. Hun fortsatte med at imponere med et fejlfrit friløb med to triple axeler og seks andre triple spring, og dermed kunne Kostornaia også snuppe guldet i sin GP-debut.

Træningsmakker og regerende verdensmester Alina Zagitova var en smule usikker på sin kombination i det korte program, og den blev så kendt 3Lz(e)+3Lo< hvilket kostede en del point. I friløbet snublede hun ud af sine første triple lutz og et senere forsøg på en kombination var kun delvis vellykket. Trods fire underrotationer løb hun dog stadig et fint program og konkurrence og kunne tage sølv.

Mariah Bell fortsætter sin optur; amerikaneren leverede et rent kort program med triple flip-triple tåloop og triple lutz, og i det lange program landede hun seks rene triple spring. Kun en lidt usikker afsluttende triple lutz blev kendt underroteret. Samlet kunne hun gå med bronzemedaljen.

Det korte program skuffede for Kaori Sakamoto, som faldt på sin double axel og derefter havde en dårlig landing på triple loop - to ellers stærke spring for japaneren. Hun kom stærkt igen i friløbet med en umiddelbar ren fremførelse, men tre underrotationer kostede på den tekniske score. Samlet måtte hun igen tage en 4. plads ved GP'erne.

Både amerikanske Starr Andrews og japanske Wakaba Higuchi havde gode korte programmer, men et fald og underrotationer (samt pop for Higuchi) i friløbet trak dem ned på en henholdsvis 5. og 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Alena KOSTORNAIA
RUS
236.0011
2Alina ZAGITOVA
RUS
216.0623
3Mariah BELL
USA
212.8932
4Kaori SAKAMOTO
JPN
199.2464
5Starr ANDREWS
USA
180.5445
6Wakaba HIGUCHI
JPN
174.1257
7Nicole SCHOTT
GER
166.89106
8Lea SERNA
FRA
166.0288
9Yuna SHIRAIWA
JPN
161.71710
10Mae Berenice MEITE
FRA
157.4599
11Maria SOTSKOVA
RUS
144.891111
Laurine LECAVELIER
FRA

Se flere detaljer her.

søndag den 3. november 2019

Papadakis/Cizeron tager femte titel ved Internationaux de France 2019

Papadakis/Cizeron udfører deres fridans i Grenoble.

Selvom det blev tæt mellem sølv og bronze ved Internationaux de France 2019, så var der ikke nogen overraskelser hos isdanserne.

Hjemmebanefavoritter Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron leverede en sjov og skarp rytmedans til musik fra musicalen "Fame", og med en RD score på 88.69 point satte de en ny rekord. Duoens moderne og melankolske fridans var smuk og teknisk flot, og duoen kunne som forventet forsvare deres titel med en behagelig margin.

Madison Chock og Evan Bates havde nogle lidt lave levels på trin i deres rytmedans, men parret løb stadig godt nok til en foreløbig 2. plads. Deres egyptiske fridans var flot, og amerikanerne kunne dermed tage sølvmedaljen.

Italienerne Charlene Guignard og Marco Fabbri imponerede med lutter level 4'er i deres to programmer; den eneste undtagelse var hans kiksede twizzles i rytmedansen, som modtog level 2. Fejlen kostede dem måske sølvet, men de gik med en tæt bronzemedalje.

De to par Olivia Smart og Adrian Diaz samt Tiffany Zagorski og Jonathan Guerreiro havde begge et fald i fridansen, men de kunne begge gentage deres 4. og 5. pladser, som de opnåede ved Skate America.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsRDFD
1Gabriella PAPADAKIS / Guillaume CIZERON
FRA
222.2411
2Madison CHOCK / Evan BATES
USA
204.8422
3Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI
ITA
203.3433
4Olivia SMART / Adrian DIAZ
ESP
188.1844
5Tiffani ZAGORSKI / Jonathan GUERREIRO
RUS
184.4455
6Natalia KALISZEK / Maksym SPODYRIEV
POL
183.4266
7Carolane SOUCISSE / Shane FIRUS
CAN
175.8077
8Marie-Jade LAURIAULT / Romain LE GAC
FRA
166.2898
9Julia WAGRET / Pierre SOUQUET-BASIEGE
FRA
161.99810
10Allison REED / Saulius AMBRULEVICIUS
LTU
161.73109

Se flere detaljer her.

Nathan Chen forsvarer guld ved Internationaux de France 2019

Nathan Chen udfører en parallelpiruette i sit lange program i Grenoble.

Igen havde vi en lidt rodet konkurrence hos herrerne ved Intenationaux de France 2019. Der var aldrig tvivl om guld, men ingen kom rigtig i nærheden af at løbe rent.

Den nylige Skate America-vinder Nathan Chen havde igen nerver af stål. Han vandt det korte program med quad tåloop-triple tåloop, triple axel (hånd på) og quad flip. Der var nogle usikre landinger i friløbet, men samlet set var amerikaneren solid med fire quads og fire triple spring, og han kunne tage sæsonens anden GP-sejr. Dermed er Chen videre til Finalen, hvor han er to gange forsvarende mester.

EM-sølvvinder Alexander Samarin imponerede med både quad lutz-triple tåloop og quad flip i det korte program, men der var step-out på triple axelen. Friløbet var mere blandet med to fald, men han fik dog landet to quads og fem triple spring (et par med usikre landinger). Samlet kunne han snuppe sin første GP-sølvmedalje.

Hjemmefavorit Kevin Aymoz landede quad tåloop og triple axel i det korte program, men et fald på triple lutz i planlagt kombination var dyr; ikke desto mindre kunne han indtage en foreløbig 3. plads. Friløbet var emotionelt, men solidt med to quad tåloops og syv triple spring, omend der var adskillige usikre landinger. Franskmanden kunne tage sin første GP-medalje med bronze.

Morisi Kvitelashvili havde en stærk start på sit korte program, men et fald og en ugyldig piruette i anden halvdel betød en foreløbig 5. plads. Friløbet var bedre to quads og syv triple spring, omend han også her mistede pusten i anden halvdel. Georgieren kunne samlet tage en 4. plads.

Juniorverdensmesteren Tomoki Hiwatashi havde et skuffende kort program med problemer med alle spring, men et så godt som rent friløb med to quad tåloops og syv triple spring trak ham op på en 5. plads i hans GP-debut.

Medaljefavorit Shoma Uno havde sin hidtil værste konkurrence med to fald i det korte program og tre fald i det lange program. Samlet endte japaneren på en uventet skuffende 8. plads, og dermed er hans chance for en finaleplads lig nul - han var ellers fire gange regerende medaljetager der.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Nathan CHEN
USA
297.1611
2Alexander SAMARIN
RUS
265.1023
3Kevin AYMOZ
FRA
254.6432
4Morisi KVITELASHVILI
GEO
236.3855
5Tomoki HIWATASHI
USA
227.43104
6Sergei VORONOV
RUS
220.9877
7Nicolas NADEAU
CAN
217.6896
8Shoma UNO
JPN
215.8449
9Romain PONSART
FRA
215.6468
10Daniel SAMOHIN
ISR
193.66810
11Anton SHULEPOV
RUS
183.981111

Se flere detaljer her.

torsdag den 31. oktober 2019

Internationaux de France 2019 forudsigelser - Parløb

Pavliuchenko/Khodykin, Mishina/Galliamov og Denney/Frazier er blandt favoritterne.

Begge de to seedede par fra VM har trukket sig fra parløbernes konkurrence ved Internationaux de France 2019, men vi har heldigvis mange stærke up-and-coming par, som vil kæmpe om medaljerne.

De regerende juniorverdensmestre Anastasia Mishina og Aleksandr Galliamov gør deres GP-debut, men allerede nu er de blandt favoritterne til guld. Den russiske duo har store og svære tekniske elementer i deres repertoire, og deres præsentation er ret moden for deres alder. Parret begyndte sæsonen med en sejr ved Finlandia Trophy med høje scores.

Landsmænd og juniorverdensmestre fra året før, Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin, er også kandidater til guldet, og de har også mere erfaring i bagagen med 3 GP-medaljer på resuméet, senest sølv ved Skate America. Parret har forbedret deres præsentation, men de kan stadig virke lidt junior-agtige på isen. Til gengæld har de høj sværhed med bl.a. side-om-side triple flips.

Ashley Cain-Gribble og Timothy LeDuc var stærke medaljefavoritter ved Skate America, men efter en uventet nedsmeltning i friløbet endte de på en samlet 5. plads. De amerikanske mestre har udvist god forbedring på deres parelementer det seneste år, så hvis de uden hjemmebanepres kan løbe deres sædvanlige løb, burde en medalje være mulig.

Landsmænd Haven Denney og Brandon Frazier overraskede til gengæld de fleste med at tage bronze ved Skate America efter et flot friløb. Parret har altid haft god kvalitet på deres parelementer, men ustabilitet på kast og især side-om-side spring kan holde dem nede.

Mine forudsigelser
1. Anastasia Mishina / Aleksandr Galliamov RUS
2. Daria Pavliuchenko / Denis Khodykin RUS
3. Ashley Cain-Gribble / Timothy LeDuc USA
4. Haven Denney / Brandon Frazier USA
5. Minerva Fabienne Hase / Nolan Seegert GER
6. Miriam Ziegler / Severin Kiefer AUT
7. Camille Ruest / Andrew Wolfe CAN
8. Rebecca Ghilardi / Filippo Ambrosini ITA

Se flere detaljer her.

Internationaux de France 2019 forudsigelser - Damer

Kostornaia, Zagitova, Sakamoto og Higuchi er blandt medaljekandidaterne.

Det bliver et spændende opgør om guldet hos damerne ved Internationaux de France 2019. Indtil videre har Eteri Tutberidzes elever vundet de to første GP'er, men denne gang vil to af hendes elever kæmpe imod hinanden.

Den olympiske mester Alina Zagitova viste nogle svagheder forrige sæson (med nedsmeltninger i friløbet ved de nationale mesterskaber og EM), men hun sluttede sæsonen stærkt med en sejr ved VM. Selvtilliden var også til stede ved Japan Open, hvor det blev en individuel 2. plads, men den viste også hendes begrænsninger; uden quads og triple axel kan Zagitova blive slået, selvom hun løber rent.

Træningsmakker Alena Kostornaia gør sin GP-debut efter en succesfuld juniorkarriere med VM-sølv og JGPF-guld. Kostornaia er en yderst elegant løber, som scorer højt på kvalitet og komponenter, og da hun afslørede sin triple axel ved Finlandia Trophy (som hun vandt), skød hendes scoringspotentiale i vejret. Triple axelen kan blive den afgørende nøgle til at slå Zagitova - fejler hun til gengæld springet, kan Zagitova slå hende med rene løb.

Den japanske mester Kaori Sakamoto scorer højt med sine eksplosive spring, men hun må være træt af 4. pladser, som det blev til ved både VM og det nylige Skate America. Begge gange missede hun podiet pga. pop, men hun har igen potentialet til at tage medalje, hvis hun kan undgå dumme fejl.

Maria Bell har kun én GP-medalje på resuméet (sølv i 2016), men teknikken og konkurrencestabilitet virkede op en opadgående kurve forrige sæson, og måske det fortsætter denne? Ved sæsonåbneren Nebelhorn Trophy kunne amerikaneren snuppe guld med to stærke løb og gode scores. Nøglen bliver som altid at lande den 3-3 kombination rent.

Hold også øje med Wakaba Higuchi, som har døjet med skade. Hun åbnede sæsonen med en miserabel 8. plads ved Lombardia Trophy, men hun var allerede stærkt forbedret ved Skate America, hvor det blev en 6. plads (og en 3. plads i det korte program). Med yderlige forbedringer kan hun også true til en medalje.

Mine forudsigelser
1. Alena Kostornaia RUS
2. Alina Zagitova RUS
3. Kaori Sakamoto JPN
4. Mariah Bell USA
5. Wakaba Higuchi JPN
6. Yuna Shiraiwa JPN
7. Laurine Lecavelier FRA
8. Starr Andrews USA
9. Mae Berenice Meite FRA
10. Nicole Schott GER
11. Maria Sotskova RUS
12. Lea Serna FRA

Se flere detaljer her.

onsdag den 30. oktober 2019

Internationaux de France 2019 forudsigelser - Isdans

Chock/Bates, Papadakis/Cizeron og Guignard/Fabbri er favoritterne i Frankrig.

Hos isdanserne ved Internationaux de France 2019 har vi nok klare favoritter til guld, sølv og bronze.

De fire gange verdensmestre Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron vil selvfølgelig forsvare deres titel - det er der ingen tvivl om. Franskmændene var ubesejrede forrige sæson med en god margin, og der er ikke noget som tyder på at det vil ændre sig. Parret debuterede deres programmer ved French Masters (som de selvfølgelig vandt), men det vil være spændende at se hvad de internationale dommere synes om deres abstrakt-moderne fridans.

Four Continents-vinderne Madison Chock og Evan Bates deltog ikke i forrige sæsons GP'er pga. skade, men ellers har de snuppet medalje ved alle deres GP'er (ikke finalen) siden 2013. Parrets mål må være at komme på VM-podiet igen, så succeskriteriet må være høje scores. Amerikanerne begyndte sæsonen med sejre ved begge deres Challenger konkurrencer.

Charlene Guignard og Marco Fabbri kommer fra deres hidtil bedste sæson, da de for første gang tog medaljer ved GP'erne (sølv) og EM (bronze). Med deres opadgående kurve kan den italienske duo måske endda true til sølvet, hvis Chock/Bates laver fejl. I sæsonåbneren Lombardia Trophy kunne parret tage guld.

Resten af feltet er lidt længere bagud, men hold øje med spanske Olivia Smart og Adrian Diaz samt russiske Tiffani Zagorski og Jonathan Guerreiro, som tog en 4. og 5. plads ved Skate America. Begge par er topkandidater til at placere i top 5 igen.

Mine forudsigelser
1. Gabriella Papadakis / Guillaume Cizeron FRA
2. Madison Chock / Evan Bates USA
3. Charlene Guignard / Marco Fabbri ITA
4. Olivia Smart / Adrian Diaz ESP
5. Tiffani Zagorski / Jonathan Guerreiro RUS
6. Natalia Kalizsek / Maksym Spodyriev POL
7. Maria-Jade Lauriault / Romain Le Gac FRA
8. Carolane Soucisse / Shane Firus CAN
9. Julia Wagret / Pierre Souquet FRA

Se flere detaljer her.

Internationaux de France 2019 forudsigelser - Herrer

Uno, Chen, Samarin og Aymoz er blandt favoritterne hos herrerne.
Vi har en klar guldfavorit hos herrerne ved Internationaux de France 2019, men vi kan måske få nogle overraskelser i sølvkampen.

Den nykronede Skate America-mester Nathan Chen er den overvældende favorit til at forsvare sin titel i Frankrig. Den to gange verdensmester er teknisk overlegen i feltet med sine mange quads i repertoiret, og kombineret med flot konkurrencestabilitet vil han snuppe guld med sine sædvanlige løb - selv et usædvanligt løb med mange fejl vil måske være nok til sejren.

På papiret burde den to gange VM-sølvvinder Shoma Uno være sølvfavorit her. Han har dog været på en nedadgående kurve siden sin 4. plads ved sidste VM, hvorefter han har været uden træner. Ved sæsonåbnerne Japan Open og Finlandia Trophy havde han adskillige problemer med sine quads, men hans gode komponenter vil stadig til en vis grad holde ham oven vande.

Feltets breakout løber bliver måske hjemmefavorit Kevin Aymoz, som tog en solid 4. plads ved EM og 11. plads ved VM forrige sæson. Franskmanden er allerede kendt for sin flotte præsentation, og teknikken er også godt på vej. Aymoz kan uden tvivl true til sølv, da han denne sæson har taget sølv ved Autumn Classic og guld ved French Masters med flotte scores.

Den forsvarende IdF-bronzevinder Alexander Samarin har det tekniske gods til at tage medalje igen, men han kan dog godt være noget uforudsigelig; han tog sølv ved forrige EM, men det blev kun en 12. plads ved VM. Han begyndte sæsonen med en 4. plads ved Nepela Memorial, men det gik bedre ved Shanghai Trophy, hvor det blev til sølv.

En anden springer er Morisi Kvitelashvili, der også kan være ret ustabile i sine resultater; ved forrige års GP'er blev til en 8. plads og dernæst til sølv. Ved sæsonåbneren Lombardia Trophy blev det til en 4. plads, men han forbedrede sig ved Denis Ten Memorial Challenge, som han vandt.

Hold også øje med den regerende juniorverdensmester Tomoki Hiwatashi, som gør sin GP-debut, samt veteranen Sergei Voronov, som tog bronze og sølv ved forrige sæsons GP'er. Begge har dog haft en lidt skuffende sæsonstart; Hiwatashi endte på en 5. plads ved US Classic, mens Voronov tog en 6. plads ved Finlandia Trophy.

Mine forudsigelser
1. Nathan Chen USA
2. Shoma Uno JPN
3. Kevin Aymoz FRA
4. Alexander Samarin RUS
5. Morisi Kvitelashvili GEO
6. Tomoki Hiwatashi USA
7. Nicolas Nadeau CAN
8. Sergei Voronov RUS
9. Anton Shulepov RUS
10. Daniel Samohin ISR
11. Romain Ponsart FRA

Se flere detaljer her.