mandag den 4. november 2019

Mishina/Galliamov vinder parløb ved Internationaux de France 2019

Mishina/Galliamov udfører et løft i deres lange program.

Den russiske dominans fortsatte hos parløberne ved Internationaux de France 2019, hvor det også var de nye seniorer, som leverede de stærkeste fremførelser.

De regerende juniorverdensmestre Anastasia Mishina og Aleksandr Galliamov havde et flot kort program med highlights som triple twist, kast triple flip og side-om-side triple salchow, og de kunne tage en foreløbig 2. plads. I friløbet kiksede hun på side-om-side salchow kombinationen, men duoen fik stadig udført side-om-side triple tåloops, to triple kast og andre stærke parelementer. Samlet kunne de akkurat snuppe guld i deres GP-debut.

Landsmænd Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin havde et poleret og fejlfrit kort program med side-om-side triple tåloops, triple twist og kast triple loop, og de kunne dermed tage føringen. Der var dog et par problemer i friløbet, da hun faldt to gange: på triple flip og kast triple loop. De resterende elementer var dog fine, og med sæsonens anden GP-sølvmedalje er deres chancer for en finaleplads gode.

Haven Denney og Brandon Frazier fortsætter med at levere! I det korte program havde hun en smule to fødder på side-om-side triple salchow (<), men de andre elementer var gode. Deres styrke var dog igen friløbet, hvor hun fik landet sin triple salchow og begge kast rent. Eneste fejl var hendes kiksede double axel. Amerikanerne kunne stolt tage sæsonens anden GP-bronzemedalje.

Landsmænd Ashley Cain-Gribble og Timothy LeDuc havde igen et fald på kast triple lutz i det korte program, men samlet set gjorde de det bedre end ved Skate America. I friløbet landede de bl.a. side-om-side triple loop og begge kast, men hendes fald på triple salchow i planlagt kombination kostede dem en medalje. Parret tog en samlet 4. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Anastasia MISHINA / Aleksandr GALLIAMOV
RUS
207.5821
2Daria PAVLIUCHENKO / Denis KHODYKIN
RUS
206.5613
3Haven DENNEY / Brandon FRAZIER
USA
199.4032
4Ashley CAIN-GRIBBLE / Timothy LEDUC
USA
195.7844
5Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER
AUT
181.2685
6Camille RUEST / Andrew WOLFE
CAN
166.1576
7Minerva Fabienne HASE / Nolan SEEGERT
GER
163.0967
8Rebecca GHILARDI / Filippo AMBROSINI
ITA
157.9258

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: