Pavliuchenko/Khodykin, Mishina/Galliamov og Denney/Frazier er blandt favoritterne. |
Begge de to seedede par fra VM har trukket sig fra parløbernes konkurrence ved Internationaux de France 2019, men vi har heldigvis mange stærke up-and-coming par, som vil kæmpe om medaljerne.
De regerende juniorverdensmestre Anastasia Mishina og Aleksandr Galliamov gør deres GP-debut, men allerede nu er de blandt favoritterne til guld. Den russiske duo har store og svære tekniske elementer i deres repertoire, og deres præsentation er ret moden for deres alder. Parret begyndte sæsonen med en sejr ved Finlandia Trophy med høje scores.
Landsmænd og juniorverdensmestre fra året før, Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin, er også kandidater til guldet, og de har også mere erfaring i bagagen med 3 GP-medaljer på resuméet, senest sølv ved Skate America. Parret har forbedret deres præsentation, men de kan stadig virke lidt junior-agtige på isen. Til gengæld har de høj sværhed med bl.a. side-om-side triple flips.
Ashley Cain-Gribble og Timothy LeDuc var stærke medaljefavoritter ved Skate America, men efter en uventet nedsmeltning i friløbet endte de på en samlet 5. plads. De amerikanske mestre har udvist god forbedring på deres parelementer det seneste år, så hvis de uden hjemmebanepres kan løbe deres sædvanlige løb, burde en medalje være mulig.
Landsmænd Haven Denney og Brandon Frazier overraskede til gengæld de fleste med at tage bronze ved Skate America efter et flot friløb. Parret har altid haft god kvalitet på deres parelementer, men ustabilitet på kast og især side-om-side spring kan holde dem nede.
Mine forudsigelser
1. Anastasia Mishina / Aleksandr Galliamov RUS
2. Daria Pavliuchenko / Denis Khodykin RUS
3. Ashley Cain-Gribble / Timothy LeDuc USA
4. Haven Denney / Brandon Frazier USA
5. Minerva Fabienne Hase / Nolan Seegert GER
6. Miriam Ziegler / Severin Kiefer AUT
7. Camille Ruest / Andrew Wolfe CAN
8. Rebecca Ghilardi / Filippo Ambrosini ITA
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar