torsdag den 31. oktober 2019

Internationaux de France 2019 forudsigelser - Parløb

Pavliuchenko/Khodykin, Mishina/Galliamov og Denney/Frazier er blandt favoritterne.

Begge de to seedede par fra VM har trukket sig fra parløbernes konkurrence ved Internationaux de France 2019, men vi har heldigvis mange stærke up-and-coming par, som vil kæmpe om medaljerne.

De regerende juniorverdensmestre Anastasia Mishina og Aleksandr Galliamov gør deres GP-debut, men allerede nu er de blandt favoritterne til guld. Den russiske duo har store og svære tekniske elementer i deres repertoire, og deres præsentation er ret moden for deres alder. Parret begyndte sæsonen med en sejr ved Finlandia Trophy med høje scores.

Landsmænd og juniorverdensmestre fra året før, Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin, er også kandidater til guldet, og de har også mere erfaring i bagagen med 3 GP-medaljer på resuméet, senest sølv ved Skate America. Parret har forbedret deres præsentation, men de kan stadig virke lidt junior-agtige på isen. Til gengæld har de høj sværhed med bl.a. side-om-side triple flips.

Ashley Cain-Gribble og Timothy LeDuc var stærke medaljefavoritter ved Skate America, men efter en uventet nedsmeltning i friløbet endte de på en samlet 5. plads. De amerikanske mestre har udvist god forbedring på deres parelementer det seneste år, så hvis de uden hjemmebanepres kan løbe deres sædvanlige løb, burde en medalje være mulig.

Landsmænd Haven Denney og Brandon Frazier overraskede til gengæld de fleste med at tage bronze ved Skate America efter et flot friløb. Parret har altid haft god kvalitet på deres parelementer, men ustabilitet på kast og især side-om-side spring kan holde dem nede.

Mine forudsigelser
1. Anastasia Mishina / Aleksandr Galliamov RUS
2. Daria Pavliuchenko / Denis Khodykin RUS
3. Ashley Cain-Gribble / Timothy LeDuc USA
4. Haven Denney / Brandon Frazier USA
5. Minerva Fabienne Hase / Nolan Seegert GER
6. Miriam Ziegler / Severin Kiefer AUT
7. Camille Ruest / Andrew Wolfe CAN
8. Rebecca Ghilardi / Filippo Ambrosini ITA

Se flere detaljer her.

Internationaux de France 2019 forudsigelser - Damer

Kostornaia, Zagitova, Sakamoto og Higuchi er blandt medaljekandidaterne.

Det bliver et spændende opgør om guldet hos damerne ved Internationaux de France 2019. Indtil videre har Eteri Tutberidzes elever vundet de to første GP'er, men denne gang vil to af hendes elever kæmpe imod hinanden.

Den olympiske mester Alina Zagitova viste nogle svagheder forrige sæson (med nedsmeltninger i friløbet ved de nationale mesterskaber og EM), men hun sluttede sæsonen stærkt med en sejr ved VM. Selvtilliden var også til stede ved Japan Open, hvor det blev en individuel 2. plads, men den viste også hendes begrænsninger; uden quads og triple axel kan Zagitova blive slået, selvom hun løber rent.

Træningsmakker Alena Kostornaia gør sin GP-debut efter en succesfuld juniorkarriere med VM-sølv og JGPF-guld. Kostornaia er en yderst elegant løber, som scorer højt på kvalitet og komponenter, og da hun afslørede sin triple axel ved Finlandia Trophy (som hun vandt), skød hendes scoringspotentiale i vejret. Triple axelen kan blive den afgørende nøgle til at slå Zagitova - fejler hun til gengæld springet, kan Zagitova slå hende med rene løb.

Den japanske mester Kaori Sakamoto scorer højt med sine eksplosive spring, men hun må være træt af 4. pladser, som det blev til ved både VM og det nylige Skate America. Begge gange missede hun podiet pga. pop, men hun har igen potentialet til at tage medalje, hvis hun kan undgå dumme fejl.

Maria Bell har kun én GP-medalje på resuméet (sølv i 2016), men teknikken og konkurrencestabilitet virkede op en opadgående kurve forrige sæson, og måske det fortsætter denne? Ved sæsonåbneren Nebelhorn Trophy kunne amerikaneren snuppe guld med to stærke løb og gode scores. Nøglen bliver som altid at lande den 3-3 kombination rent.

Hold også øje med Wakaba Higuchi, som har døjet med skade. Hun åbnede sæsonen med en miserabel 8. plads ved Lombardia Trophy, men hun var allerede stærkt forbedret ved Skate America, hvor det blev en 6. plads (og en 3. plads i det korte program). Med yderlige forbedringer kan hun også true til en medalje.

Mine forudsigelser
1. Alena Kostornaia RUS
2. Alina Zagitova RUS
3. Kaori Sakamoto JPN
4. Mariah Bell USA
5. Wakaba Higuchi JPN
6. Yuna Shiraiwa JPN
7. Laurine Lecavelier FRA
8. Starr Andrews USA
9. Mae Berenice Meite FRA
10. Nicole Schott GER
11. Maria Sotskova RUS
12. Lea Serna FRA

Se flere detaljer her.

onsdag den 30. oktober 2019

Internationaux de France 2019 forudsigelser - Isdans

Chock/Bates, Papadakis/Cizeron og Guignard/Fabbri er favoritterne i Frankrig.

Hos isdanserne ved Internationaux de France 2019 har vi nok klare favoritter til guld, sølv og bronze.

De fire gange verdensmestre Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron vil selvfølgelig forsvare deres titel - det er der ingen tvivl om. Franskmændene var ubesejrede forrige sæson med en god margin, og der er ikke noget som tyder på at det vil ændre sig. Parret debuterede deres programmer ved French Masters (som de selvfølgelig vandt), men det vil være spændende at se hvad de internationale dommere synes om deres abstrakt-moderne fridans.

Four Continents-vinderne Madison Chock og Evan Bates deltog ikke i forrige sæsons GP'er pga. skade, men ellers har de snuppet medalje ved alle deres GP'er (ikke finalen) siden 2013. Parrets mål må være at komme på VM-podiet igen, så succeskriteriet må være høje scores. Amerikanerne begyndte sæsonen med sejre ved begge deres Challenger konkurrencer.

Charlene Guignard og Marco Fabbri kommer fra deres hidtil bedste sæson, da de for første gang tog medaljer ved GP'erne (sølv) og EM (bronze). Med deres opadgående kurve kan den italienske duo måske endda true til sølvet, hvis Chock/Bates laver fejl. I sæsonåbneren Lombardia Trophy kunne parret tage guld.

Resten af feltet er lidt længere bagud, men hold øje med spanske Olivia Smart og Adrian Diaz samt russiske Tiffani Zagorski og Jonathan Guerreiro, som tog en 4. og 5. plads ved Skate America. Begge par er topkandidater til at placere i top 5 igen.

Mine forudsigelser
1. Gabriella Papadakis / Guillaume Cizeron FRA
2. Madison Chock / Evan Bates USA
3. Charlene Guignard / Marco Fabbri ITA
4. Olivia Smart / Adrian Diaz ESP
5. Tiffani Zagorski / Jonathan Guerreiro RUS
6. Natalia Kalizsek / Maksym Spodyriev POL
7. Maria-Jade Lauriault / Romain Le Gac FRA
8. Carolane Soucisse / Shane Firus CAN
9. Julia Wagret / Pierre Souquet FRA

Se flere detaljer her.

Internationaux de France 2019 forudsigelser - Herrer

Uno, Chen, Samarin og Aymoz er blandt favoritterne hos herrerne.
Vi har en klar guldfavorit hos herrerne ved Internationaux de France 2019, men vi kan måske få nogle overraskelser i sølvkampen.

Den nykronede Skate America-mester Nathan Chen er den overvældende favorit til at forsvare sin titel i Frankrig. Den to gange verdensmester er teknisk overlegen i feltet med sine mange quads i repertoiret, og kombineret med flot konkurrencestabilitet vil han snuppe guld med sine sædvanlige løb - selv et usædvanligt løb med mange fejl vil måske være nok til sejren.

På papiret burde den to gange VM-sølvvinder Shoma Uno være sølvfavorit her. Han har dog været på en nedadgående kurve siden sin 4. plads ved sidste VM, hvorefter han har været uden træner. Ved sæsonåbnerne Japan Open og Finlandia Trophy havde han adskillige problemer med sine quads, men hans gode komponenter vil stadig til en vis grad holde ham oven vande.

Feltets breakout løber bliver måske hjemmefavorit Kevin Aymoz, som tog en solid 4. plads ved EM og 11. plads ved VM forrige sæson. Franskmanden er allerede kendt for sin flotte præsentation, og teknikken er også godt på vej. Aymoz kan uden tvivl true til sølv, da han denne sæson har taget sølv ved Autumn Classic og guld ved French Masters med flotte scores.

Den forsvarende IdF-bronzevinder Alexander Samarin har det tekniske gods til at tage medalje igen, men han kan dog godt være noget uforudsigelig; han tog sølv ved forrige EM, men det blev kun en 12. plads ved VM. Han begyndte sæsonen med en 4. plads ved Nepela Memorial, men det gik bedre ved Shanghai Trophy, hvor det blev til sølv.

En anden springer er Morisi Kvitelashvili, der også kan være ret ustabile i sine resultater; ved forrige års GP'er blev til en 8. plads og dernæst til sølv. Ved sæsonåbneren Lombardia Trophy blev det til en 4. plads, men han forbedrede sig ved Denis Ten Memorial Challenge, som han vandt.

Hold også øje med den regerende juniorverdensmester Tomoki Hiwatashi, som gør sin GP-debut, samt veteranen Sergei Voronov, som tog bronze og sølv ved forrige sæsons GP'er. Begge har dog haft en lidt skuffende sæsonstart; Hiwatashi endte på en 5. plads ved US Classic, mens Voronov tog en 6. plads ved Finlandia Trophy.

Mine forudsigelser
1. Nathan Chen USA
2. Shoma Uno JPN
3. Kevin Aymoz FRA
4. Alexander Samarin RUS
5. Morisi Kvitelashvili GEO
6. Tomoki Hiwatashi USA
7. Nicolas Nadeau CAN
8. Sergei Voronov RUS
9. Anton Shulepov RUS
10. Daniel Samohin ISR
11. Romain Ponsart FRA

Se flere detaljer her.

tirsdag den 29. oktober 2019

Internationaux de France 2019 - tidsplan


Sæsonens tredje Grand Prix i kunstskøjteløb er Internationaux de France 2019, som finder sted 1.-3. november i Grenoble, Frankrig. Der vil blive konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau.

Tidsplan

Fredag den 1. november
14:30-16:03 - Herrer: kort program
16:30-17:49 - Isdans: rytmedans
18:15-19:48 - Damer: kort program
20:10-21:17 - Parløb: kort program

Lørdag den 2. november
13:20-15:09 - Herrer: langt program
15:30-17:01 - Isdans: fridans
19:00-20:49 - Damer: langt program
21:10-22:28 - Parløb: langt program

Søndag den 3. november
14:30-17:00 - Gala opvisning

Se det på TV og internet?
Du skal have Viaplay Sport (309 kr/md) for at kunne se hele konkurrencen live via internet stream. Skating ISU Youtube kanalen live streamer hele konkurrencen gratis, men der er geo-restriktion i Danmark.

Se flere detaljer her.

mandag den 28. oktober 2019

Golden Bear 2019 - resultat

Senior B konkurrencen 31st Golden Bear blev afholdt den 23.-27. oktober 2019 i Zagreb, Kroatien. Der blev konkurreret i herre og dame singles på senior, junior, novice og lavere niveauer.

Senior Herrer
FPl.NameNationPointsSPFS
1Irakli MAYSURADZEGEO217.7911
2Luc MAIERHOFERAUT189.6442
3Lukas BRITSCHGISUI186.4663
4Valtter VIRTANENFIN183.6424
5Nicky - Leo OBREYKOVBUL177.6385
6Peter James HALLAMGBR175.9196
7Gabriele FRANGIPANIITA173.0058
8Thomas KENNESNED172.32310
9Tomas GUARINO SABATESUI169.7779
10Mattia DALLA TORREITA168.16117
11Andras CSERNOCHHUN161.441011
12Samuel MCALLISTERIRL142.691312
13Aleix GABARAESP137.221214
14Alexander MASZLJANKOHUN135.781413
15Valentin EISENBAUERAUT119.181515

Senior Damer
FPl.NameNationPointsSPFS
1Alessia TORNAGHIITA178.1431
2Olga MIKUTINAAUT172.9914
3Natasha MCKAYGBR170.2642
4Nicole SCHOTTGER169.9953
5Anais CORADUCCISUI156.8185
6Sofia SULAFIN154.3729
7Alina URUSHADZEGEO147.21711
8Eliska BREZINOVACZE147.01612
9Oceane PIEGADFRA141.22136
10Valentina MATOSESP141.21108
11Sophia SCHALLERAUT140.60147
12Ivett TOTHHUN137.221510
13Greta MORKYTELTU135.441213
14Ema DOBOSZOVASVK133.961114
15Dasa GRMSLO133.00915
16Elzbieta GABRYSZAKPOL122.731617
17Danielle HARRISONGBR120.561916
18Amelia JACKSONAUS117.531818
19Fruzsina MEDGYESIHUN114.301719
20Linden VAN BEMMELNED108.552020
21Romana KAISERLIE103.972221
22Julie FROETSCHERFRA97.062322
23Magdalena ZAWADZKAPOL96.472124
24Mintu HEIKKINENFIN91.752423
25Gabrijela BABICCRO56.252525
WDSimona GOSPODINOVABUL
WDBelen ALVAREZESP
WDMarina PIREDDAITA
WDLenne VAN GORPNED

Junior Herrer
FPl.NameNationPointsSPFS
1Iker OYARZABALESP139.2512
2Egor KHLOPKOVPOL135.9831
3Oliver PRAETORIUSSWE131.9123
4Theo BELLEFRA116.1464
5Marko PILIARSVK113.9255
6Raffaele Francesco ZICHITA108.5146
WDMozes Jozsef BEREIHUN
WDMark GORODNITSKYISR
WDNikita KOVALENKOISR

Junior Damer
FPl.NameNationPointsSPFS
1Ginevra NEGRELLOITA148.6032
2Stefanie PESENDORFERAUT148.3241
3Nargiz SULLEYMANOVAGER146.5115
4Federica GRANDESSOITA145.1053
5Sophie SPRUNGFRA141.7166
6Maria SENIUKISR140.9794
7Aya HATAKAWAGER139.2427
8Lili KRIZSANOVSKIHUN129.3978
9Nataly LANGERBAUREST124.58810
10Noemie BODENSTEINSUI121.48119
11Lavinia CASTELLERITA117.861012
12Emese CSISZERHUN115.711213
13Isabella ALBERTONISUI112.631415
14Mia Risa GOMEZNOR112.542111
15Manca KRMELJSLO109.552214
16Alizee CROZETFRA108.631716
17Ramona Andreaa VOICUROU108.191917
18Hana CVIJANOVICCRO107.701318
19Michaela VRASTAKOVACZE104.511521
20Nikolett ALBRECHTOVICSHUN98.921824
21Ana CMERSLO98.122420
22Francesca POLETTIITA96.521626
23Kaja GRILSLO94.952619
24Janni RIEKKINENFIN93.622325
25Sanna TUOMIOKSAFIN93.392029
26Lidiia SHAKHOVASLO92.562723
27Darja MIJATOVICSRB91.682922
28Matilda MALGARISEITA88.152527
29Alessia MALERBAITA85.783028
30Lara HROVATSLO80.643330
31Daša SMOLEJSLO76.712835
32Patricia SKOPANCICCRO75.843232
33Amanda ELEKHUN75.763134
34Nika NOVAKSLO73.393531
35Josipa JAGODICCRO71.183733
36Lorena CIZMEKCRO69.613436
37Karla CORALICCRO59.913637
WDNika KATANICACRO
WDKata MARTONHUN
WDMaya GORODNITSKYISR
WDNelli IOFFEISR
WDViktoria IUSHCHENKOVAISR
WDIsabelle SMITNED

Advanced Novice Piger
FPl.NameNationPointsSPFS
1Hannah FRANKAUT95.1431
2Ambra MALMASSARIITA90.5842
3Anna PEZZETTAITA90.5523
4Michaela TORTAROLOFRA88.2654
5Giorgia GHEDINIITA88.0718
6Francesca Carla PRATOITA83.8275
7Ida VAMNESNOR81.07106
8Julija LOVRENCICSLO79.21187
9Tonka ZITKOVICCRO77.99810
10Lena EKKERHUN77.79119
11Annalisa URSINOITA75.071514
12Amy PATERNESIITA74.55622
13Heidy Mari AINJARVEST74.142213
14Natasha HERBERTGBR73.252312
15Taja DOVGANSLO72.672611
16Katinka ZSEMBERYHUN72.54921
17Nevia Ana MEDICCRO72.122115
18Lena CUSAKCRO72.111317
19Elena Maria STOLAITA71.961418
20Fabiana TRAVERSOITA70.992016
21Christina JENSENNOR70.761919
22Anna ZURAVLJOVEST69.331225
23Alana PANGGBR68.981724
24Meri MARINACCRO68.482420
25Monika NEDVEDCRO63.642727
26Luce STIPANICEVCRO63.532823
27Daniela NIKOLOVABUL60.963026
28Emma Linnea ERIKSENNOR60.812528
29Lea DJULABICCRO55.742929
30Marta KAICCRO52.243130
WDPolina JURTSENKOEST
WDMaria GROTT GRIBINICHITA
WDJosefine BOERNED
WDEmilie SCHOPNED
WDJulia VAN DIJKNED

Se flere detaljer her.

søndag den 27. oktober 2019

Hanyu tager suveræn sejr ved Skate Canada 2019

Yuzuru Hanyu leverer sit lange program i Kelowna.

Vi vidste nok godt, at det ikke ville blive en tæt kamp om guld hos herrerne ved Skate Canada International 2019. Men at den skulle blive så fjern, havde folk nok ikke helt forventet.

Den to gange olympiske mester Yuzuru Hanyu var i en klasse for sig. Punktum. Han lagde ud med et fejlfrit kort program med quad salchow, triple axel og quad tåloop-triple tåloop, og japaneren kunne dermed tage en stor føring med en score på 109.60 point. I friløbet havde han en vending ud af quad loop, men de tre andre quads samt femt triple spring var fine. Med en personlig bedste FS score på 212.99 point kunne han snuppe sin første Skate Canada-titel.

Den canadiske mester Nam Nguyen havde et solidt kort program med quad salchow-triple tåloop, triple axel (en smule på to fødder) og triple flip. Hans friløb var sit bedste i lang tid, da han løb nær rent med to quad salchows og syv triple spring. En ny personlig bedste FS score på 178.69 point rykkede ham op på sølv.

Keiji Tanaka lå nede på en 5. plads efter et måske bevidst (?) konservativt kort program; triple axel, triple salchow og triple lutz-double tåloop. Friløbet var dog væsentlig bedre med to quad salchows og seks triple spring, omend der stadig var nogle pop. Han kunne rykke op og tage sin anden GP-bronzemedalje i karrieren.

GP-debutant Camden Pulkinen overraskede med et flot kort program med quad tåloop, triple axel og triple lutz-triple tåloop, og amerikaneren lå dermed i medaljeposition med sin 2. plads. I friløbet blev hans eneste quad forsøg (quad tåloop) kendt underroteret, og der var et par andre usikre landinger. Samlet blev det dog stadig en solid 4. plads.

Lettiske Deniss Vasiljevs havde et konservativt og lidt usikkert kort program, mens han i friløbet kiksede sin quad og poppede to andre spring. Femtepladsen er dog hans hidtil bedste GP-placering.

Matteo Rizzo havde to meget dyre fejl i det korte program, og selvom friløbet var bedre, indeholdte det stadig en del usikre landinger. Derfor blev det til en skuffende samlet 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Yuzuru HANYU
JPN
322.5911
2Nam NGUYEN
CAN
262.7732
3Keiji TANAKA
JPN
250.0253
4Camden PULKINEN
USA
244.7824
5Deniss VASILJEVS
LAT
227.4047
6Matteo RIZZO
ITA
223.7895
7Nicolas NADEAU
CAN
222.3386
8Andrei LAZUKIN
RUS
212.07612
9Julian Zhi Jie YEE
MAS
211.63710
10Roman SADOVSKY
CAN
204.35118
11Paul FENTZ
GER
202.241011
12Brendan KERRY
AUS
193.77129

Se flere detaljer her.

Boikova/Kozlovskii vinder parløbstitel ved Skate Canada 2019

Boikova/Kozlovskii udfører et løft i deres lange program ved Skate Canada 2019.

Vi havde på papiret en potentielt tæt kamp om guld ved Skate Canada International 2019 hos parløberne. Helt tæt blev det dog ikke, da nogle par havde nogle dumme fejl.

EM-bronzevinderne Aleksandra Boikova og Dmitrii Kozlovskii brillerede med et teknisk stærkt kort program med side-om-side triple salchow, triple twist og en super kast triple flip. Russerne kunne tage en snæver føring, men duoen udvidede deres margin i friløbet, som de også løb fejlfrit; Highlights var to side-om-side triple spring og to triple kast. Det unge par kunne dermed snuppe deres allerførste GP-titel.

Hjemmefavoritter Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro kunne også levere et rent kort program, omend lavere kvalitet på twist og spring gav dem en foreløbig 2. plads. Canadierne smed dog en del point væk i friløbet, da han kiksede på begge side-om-side spring. De resterende elementer inklusiv to triple kast var dog flotte, og de kunne med sølv opnå deres hidtil bedste GP-placering.

De regerende VM-sølvvindere Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov havde langtfra deres ideelle konkurrence. Han poppede et spring i det korte program, mens hun poppede et i friløbet. De havde dog en god chance for sølv, lige indtil et afbrudt axel lassoløft kostede dem 7 point i basisværdi. Skuffende måtte de gå fra konkurrencen med bronze.

Amerikanske Alexa Scimeca Knierim og Chris Knierim havde som forventet problemer med side-om-side springene, men disse var relativt små, da de undgik pop og fald. To dårlige landinger på kast i friløbet fjernede dog deres medaljechancer, og de måtte forblive på deres 4. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Aleksandra BOIKOVA / Dmitrii KOZLOVSKII
RUS
216.7111
2Kirsten MOORE-TOWERS / Michael MARINARO
CAN
208.4922
3Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV
RUS
202.2933
4Alexa SCIMECA KNIERIM / Chris KNIERIM
USA
199.5744
5Liubov ILYUSHECHKINA / Charlie BILODEAU
CAN
192.4755
6Jessica CALALANG / Brian JOHNSON
USA
181.5466
7Feiyao TANG / Yongchao YANG
CHN
170.5778
8Evelyn WALSH / Trennt MICHAUD
CAN
164.6687

Se flere detaljer her.

Trusova springer sig til sejr ved Skate Canada 2019

Alexandra Trusova udfører et spring i sit lange program ved Skate Canada 2019.

Niveauet var særdeles højt hos damerne ved Skate Canada International 2019, idet alle tre damer på podiuet kunne lande enten quads eller triple axeler.

Den to gange regerende juniorverdensmester Alexandra Trusova lagde stærkt ud i det korte program med double axel, triple flip og triple lutz-triple loop, men grundet manglen på triple axel måtte hun "nøjes" med en foreløbig 3. plads. Denne mangel gjorde hun mere end op i friløbet, hvor hun forsøgte fire quads; hun faldt på quad salchhow, men resten af løbet var rent med bl.a. quad lutz, quad tåloop-triple tåloop og quad tåloop-euler-triple salchow. Med en rekord FS score på 166.62 point kunne hun rykke op og tage guld i sin GP-debut.

Japanske Rika Kihira forsøger stadig ikke triple lutz, men hun fik stadig leveret et fantastisk kort program med triple axel, triple flip-triple tåloop og triple loop. Dette gav hende føringen med en score på hele 81.35 point. Friløbet var også stærkt med to triple axeler (den ene med step-out) samt fem andre triple spring, men hun kunne selvfølgelig ikke konkurrere med Trusovas quads. Samlet blev det til en fin sølvmedalje.

Young You fra Sydkorea kunne endelig levere et helt rent kort program, idet hun landede triple axel, triple lutz-triple tåloop og triple flip. Hun lå derfor på en stærk foreløbig andenplads. Desværre faldt hun på sin triple axel i friløbet, men de resterede syv triple spring var rene. Hun kunne dermed tage bronze i sin GP-debut, og det er en skam at hun ikke er blevet tildelt en anden GP-event (endnu).

Forrige uges SA-sølvvinder Bradie Tennell udførte umiddelbart et rent kort program, men bagenden på triple lutz-triple tåloop blev kendt underroteret. Det lange program var også flot og uden store fejl, men to triple spring i anden halvdel blev kendt underroterede. I dette dybe felt måtte hun nøjes med en 4. plads, hvilket giver hende en lille chance for en finaleplads.

Den regerende SC-bronzevinder Evgenia Medvedeva havde et særdeles skuffende program; bagenden på 3-3 kombinationen blev kendt underroteret, hun havde step-out på double axel og hun faldt på triple lutz (<). Hun kom dog stærkt igen i friløbet med en fejlfri fremførelse med syv triple spring og kunne høste dagens tredjebedste score. Fejlene fra det korte program holdte hende dog nede på en samlet 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Alexandra TRUSOVA
RUS
241.0231
2Rika KIHIRA
JPN
230.3312
3Young YOU
KOR
217.4924
4Bradie TENNELL
USA
211.3145
5Evgenia MEDVEDEVA
RUS
209.6263
6Marin HONDA
JPN
179.26106
7Yelim KIM
KOR
176.9387
8Serafima SAKHANOVICH
RUS
175.9778
9Alexia PAGANINI
SUI
166.2099
10Gabrielle DALEMAN
CAN
164.34511
11Alicia PINEAULT
CAN
161.371110
12Veronik MALLET
CAN
147.791212

Se flere detaljer her.

Gilles/Poirier vinder isdansetitel ved Skate Canada 2019

Gilles/Poirier udfører et løft i deres fridans.

Vi havde en del småoverraskelser ved Skate Canada International 2019 hos isdanserne, hvor de talentfulde underdogs slog de mere etablerede favoritter.

De forsvarende SC-bronzevindere Piper Gilles og Paul Poirier leverede en sjov og skarp rytmedans, som gav dem en forventet - men tæt - foreløbig andenplads. Det canadiske par brillerede i fridansen med en underfundig og teknisk præcis fridans til "Both Sides Now" af Joni Mitchell. Duoen blev belønnet med en personlig bedste FD score på 126.43 point, hvilket var nok til rykke dem samlet op på guld. Dette er deres allerførste GP-sejr.

De nykronede SA-vindere Madison Hubbell og Zachary Donohue tog en forventet føring efter en rytmedans med masser power. Deres A Star Is Born fridans viste sig igen ikke at være det hit, som de nok havde håbet på; trods uden synlige fejl var de skuffede med deres FD score på 123.10 point, som rykkede dem ned på sølv. De er dog stadig videre til Finalen - hvor de er forsvarende mestre - for femte gang i træk.

De up-and-coming briter Lilah Fear og Lewis Gibson er ankommet. Duoen havde deres hidtil bedste konkurrence med en flot rytmedans, som lagde dem i medaljerækkevidde med en 4. plads. Duoen fridans var igen et hit, og de kunne rykke op og tage deres første GP-medalje nogensinde med bronze.

Træningsmakkerne Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker havde en sjov disco rytmedans, som placerede dem på en foreløbig 3. plads. Deres fridans var også uden synlige fejl, men lidt manglende skarped kostede på GOE. Amerikanerne var også skuffede med deres scores, som bragte dem ned på en samlet 4. plads.

Sara Hurtado og Kirill Khaliavin kom aldrig med i bronzespillet efter to programmer med lidt lave levels og sløset udførelse. Det spanske par tog en samlet 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsRDFD
1Piper GILLES / Paul POIRIER
CAN
209.0121
2Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE
USA
206.3112
3Lilah FEAR / Lewis GIBSON
GBR
195.3543
4Kaitlin HAWAYEK / Jean-Luc BAKER
USA
194.7734
5Sara HURTADO / Kirill KHALIAVIN
ESP
180.6455
6Marjorie LAJOIE / Zachary LAGHA
CAN
177.5376
7Caroline GREEN / Michael PARSONS
USA
173.8287
8Betina POPOVA / Sergey MOZGOV
RUS
173.5468
9Sofia EVDOKIMOVA / Egor BAZIN
RUS
167.39910
10Haley SALES / Nikolas WAMSTEEKER
CAN
164.27109

Se flere detaljer her.