søndag den 27. oktober 2019

Gilles/Poirier vinder isdansetitel ved Skate Canada 2019

Gilles/Poirier udfører et løft i deres fridans.

Vi havde en del småoverraskelser ved Skate Canada International 2019 hos isdanserne, hvor de talentfulde underdogs slog de mere etablerede favoritter.

De forsvarende SC-bronzevindere Piper Gilles og Paul Poirier leverede en sjov og skarp rytmedans, som gav dem en forventet - men tæt - foreløbig andenplads. Det canadiske par brillerede i fridansen med en underfundig og teknisk præcis fridans til "Both Sides Now" af Joni Mitchell. Duoen blev belønnet med en personlig bedste FD score på 126.43 point, hvilket var nok til rykke dem samlet op på guld. Dette er deres allerførste GP-sejr.

De nykronede SA-vindere Madison Hubbell og Zachary Donohue tog en forventet føring efter en rytmedans med masser power. Deres A Star Is Born fridans viste sig igen ikke at være det hit, som de nok havde håbet på; trods uden synlige fejl var de skuffede med deres FD score på 123.10 point, som rykkede dem ned på sølv. De er dog stadig videre til Finalen - hvor de er forsvarende mestre - for femte gang i træk.

De up-and-coming briter Lilah Fear og Lewis Gibson er ankommet. Duoen havde deres hidtil bedste konkurrence med en flot rytmedans, som lagde dem i medaljerækkevidde med en 4. plads. Duoen fridans var igen et hit, og de kunne rykke op og tage deres første GP-medalje nogensinde med bronze.

Træningsmakkerne Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker havde en sjov disco rytmedans, som placerede dem på en foreløbig 3. plads. Deres fridans var også uden synlige fejl, men lidt manglende skarped kostede på GOE. Amerikanerne var også skuffede med deres scores, som bragte dem ned på en samlet 4. plads.

Sara Hurtado og Kirill Khaliavin kom aldrig med i bronzespillet efter to programmer med lidt lave levels og sløset udførelse. Det spanske par tog en samlet 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsRDFD
1Piper GILLES / Paul POIRIER
CAN
209.0121
2Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE
USA
206.3112
3Lilah FEAR / Lewis GIBSON
GBR
195.3543
4Kaitlin HAWAYEK / Jean-Luc BAKER
USA
194.7734
5Sara HURTADO / Kirill KHALIAVIN
ESP
180.6455
6Marjorie LAJOIE / Zachary LAGHA
CAN
177.5376
7Caroline GREEN / Michael PARSONS
USA
173.8287
8Betina POPOVA / Sergey MOZGOV
RUS
173.5468
9Sofia EVDOKIMOVA / Egor BAZIN
RUS
167.39910
10Haley SALES / Nikolas WAMSTEEKER
CAN
164.27109

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: