Panfilova/Rylov udfører deres korte program "Black Velvet" i Nagoya. |
Junior Grand Prix Finalen 2017 begyndte i dag med parløbernes korte programmer, hvor de fleste kunne levere solide fremførelser. Kampen om medaljer bliver tæt, da de seks par er adskilt af under fem point, og top 4 af kun 1.34 point!
Russiske Panfilova/Rylov var det eneste par i top 3 til at løbe uden fejl, og de tager føringen med et nyt personligt bedste på 60.81 point. Juniorverdensmestrene Alexandrovskaya/Windsor havde hånd på kast triple loop, men de andre elementer var solide. Australierne tager en tæt 2. plads med 60.26 point.
Pavliuchenko/Khodykin var de eneste til at opnå level 4 på alle elementer - og de var af høj kvalitet - og de ville uden tvivl have taget føringen, hvis hun ikke havde faldet på en sen kast triple loop. De er på en 3. plads med 59.51 point. Regerende Junior VM-bronzevindere Gao/Xie undgik større fejl, men de mistede nogle point pga. indvendigt skær på side-om-side double lutz. De er stadig i medaljerækkevidde med en 4. plads.
Stilling efter kort program
PL | Name | Nation | Points |
1. | Apollinariia PANFILOVA Dmitry RYLOV | RUS | 60.81 |
2. | Ekaterina ALEXANDROVSKAYA Harley WINDSOR | AUS | 60.26 |
3. | Daria PAVLIUCHENKO Denis KHODYKIN | RUS | 59.51 |
4. | Yumeng GAO Zhong XIE | CHN | 59.47 |
5. | Anastasia POLUIANOVA Dmitry SOPOT | RUS | 57.28 |
6. | Aleksandra BOIKOVA Dmitrii KOZLOVSKII | RUS | 55.92 |
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar