Krasnozhon udfører sit korte program "Korobushka" ved Finalen. |
De næste på isen ved Junior Grand Prix Final 2017 var herrerne, og heraf kunne især top 3 leverede stærke korte programmer. Ikke meget adskiller top 4, så også her kan der ske store ændringer efter friløbet.
Amerikanske Alexei Krasnozhon havde sit hidtil bedste korte program og samtidig det sværeste planlagte indhold i feltet. Han løb fejlfrit med triple lutz og triple axel til start, og med en flot triple flip-triple loop i anden halvdel. Han tager dermed føringen med et nyt personligt bedste på 81.33 point.
En anden Alexei, nemlig Alexey Erokohov var også ren på springene med triple axel samt i anden halvdel triple flip-triple tåloop og triple lutz. Han var dog lidt langsom på sin parallelpiruette med fodskifte. Russeren er på en 2. plads med 78.39 point.
På hjemmebane kunne Mitsuki Sumoto løbe et flot program med triple axel, triple flip-triple tåloop og triple lutz. Japaneren havde også problemer med sin piruetter i parallel, som modtog lave levels. Et nyt personligt bedste på 77.10 point giver ham en 3. plads.
Makar Ignatov kunne lande triple axel og triple lutz fint, men han måtte sætte hånd på landingen af sin triple flip-triple tåloop. Russeren er stadig i medaljerækkevidde med sin 4. plads.
Stilling efter kort program
PL | Name | Nation | Points |
1. | Alexei KRASNOZHON | USA | 81.33 |
2. | Alexey EROKHOV | RUS | 78.39 |
3. | Mitsuki SUMOTO | JPN | 77.10 |
4. | Makar IGNATOV | RUS | 75.78 |
5. | Camden PULKINEN | USA | 70.90 |
6. | Andrew TORGASHEV | USA | 64.73 |
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar