|
Tuktamysheva, Wagner, Osmond og Leonova er blandt medaljekandidaterne. |
Vi har også et relativt uforudsigeligt felt ved
Skate Canada 2015 hos damerne, hvor cirka halvdelen har potentiale til at lande på podiet.
Favorit må dog være den regerende verdensmester
Elizaveta Tuktamysheva, som tog lutter guld og sølv ved sine mange konkurrencer forrige sæson. Hun begyndte sæsonen solidt med 3. plads ved Japan Open og guld ved Cup of Nice, men hendes spring virkede ikke helt så pålidelige, da hun endnu ikke har fået landet triple axel eller en triple-triple rent. Det åbner døren for andre løbere, men Tuktamysheva har klart den højeste sværhed planlagt i feltet.
Den regerende sølvvinder
Ashley Wagner har taget medaljer ved begge sine GP'er plus Finalen de seneste tre sæsoner, så det tegner godt for hendes springstabilitet. Hun begyndte sæsonen nogenlunde med en 5. plads ved Japan Open. Håber hun på guld, skal hun få landet og roteret de drilske triple-triple kombinationer.
Dette vil kun blive
Kaetlyn Osmonds anden GP i karrieren, siden hun vandt Skate Canada i 2012, da hun har døjet med skader. Hun gjorde et flot comeback ved Nebelhorn Trophy, hvor hun tog guld, men hun virkede stadig ustabil med sin nye triple flip-triple tåloop kombination.
Polina Edmunds håber nok at forbedre sin skuffende GP-sæson forrige år, hvor hun dog stadig formåede at vende skuden i anden halvdel af sæsonen, hvor hun vandt 4CC og tog en solid 8. plads ved VM. Hun har de svære spring, men hendes nuværende form er lidt ukendt, da hun gør sin internationale sæsondebut her.
Det blev kun til en 6. plads her for
Alena Leonova forrige år, men hun tog til gengæld sølv ved NHK Trophy. Leonova har en fin medaljechance, hvis hun kan lande sine spring, men oftest kniber det i det lange program. Det samme skete i sæsonåbneren Cup of Nice, hvor hun røg ned til sølv efter mange springfejl i det lange løb.
Back-to-back har vi
Elizabet Tursynbaeva, som tog en flot 4. plads i sin GP-debut i forrige uges Skate America. Før GP'erne tog hun sølv og guld i en CS og senior B konkurrence, og med den høje springstabilitet kan hun placere højt igen (hvis udmattelse ikke spiller ind).
Kanako Murakami har fire GP-bronzemedaljer på resuméet og senest en solid 7. plads ved VM, men hendes spring virkede slet ikke ved US Classic, hvor hun tog en katastrofal 7. plads. Hun har dog potentiale til meget mere. Landsmand
Yuka Nagai, som ligeledes skuffede med en 6. plads ved Ondrej Nepela Trophy, deltager også.
De to andre canadiske damer i feltet er
Gabrielle Daleman og
Veronik Mallet, som tog en henholdsvis 4.- og 7. plads i deres Challenger Series konkurrence denne sæson. Daleman har sværhedsgrad, men mangler oftest pålideligheden - Mallet mangler begge dele til at udgøre en medaljetrussel.
Sverige sender
Joshi Helgesson og
Isabelle Olsson. Helgesson har allerede konkurreret internationalt tre gange denne sæson, og senest blev det en solid bronzemedalje ved Finlandia Trophy. Olsson vandt overraskende forrige uges Denkova-Staviski Cup med to solide løb.
Mine forudsigelser
1. Elizaveta Tuktamysheva RUS
2. Ashley Wagner USA
3. Kaetlyn Osmond CAN
4. Elizabet Tursynbaeva KAZ
5. Polina Edmunds USA
6. Alena Leonova RUS
7. Gabrielle Daleman CAN
8. Yuka Nagai JPN
9. Joshi Helgesson SWE
10. Kanako Murakami JPN
11. Isabelle Olsson SWE
12. Veronik Mallet CAN
Se flere detaljer
her.