|
Daisuke Murakami udfører et spring i sit korte program (foto: AP). |
Ouch! På papiret var herrernes konkurrence ved
Skate Canada 2015 tegnet til at blive det helt store opgør, men (lidt ligesom Sochi 2014) så ingen af herrerne ud til at gribe chancen og levere.
Den regerende NHK Trophy mester
Daisuke Murakami lagde ud med stepout og hænder på quad salchow, men han kom hurtigt igen med en ren triple axel. Esset var dog en fin triple lutz-triple loop i anden halvdel. Han kunne tage en snæver føring med 80.88 point.
Fire gange Skate Canada-vinder
Patrick Chan lagde ud med en solid quad tåloop-triple tåloop, men de andre spring duede ikke: han faldt på triple axel og doublede sin lutz (0 point). Highlight var hans ubesværede trin, og han blev belønnet med høje programkomponenter. Canadieren er på en 2. plads med 80.81 point.
Adam Rippon havde igen et fald på sit forsøg på quad lutz (<<), men han landede både triple axel og triple lutz-triple tåloop rent. Kombineret med solide level 4 piruetter indtager han en tæt 3. plads, kun 0.52 point efter føringen.
I tro canadisk stil landede
Nam Nguyen sin quad tåloop-triple tåloop, hvorefter han faldt efter sin triple axel; hans solo triple lutz var fin. Han er på en 4. plads med 76.10 point.
Michal Brezina havde igen multiple fejl, da han havde step-out på triple axel og fald på quad salchow (foruden nogle usikre piruetter). Han kunne dog endelig lande sin triple flip-triple tåloop rent. Tjekken sidder på en foreløbig 5. plads med 75.46 point.
Forhåndsfavorit
Yuzuru Hanyu var den sidste på isen, og det virkede umuligt, at han ikke skulle tage føringen efter de forudgående løb - men han fandt en vej. Han lagde ud med en super triple axel, som fik 3 point i +GOE. I anden halvdel doublede han sit quad tåloop forsøg (0 point), og hans efterfølgende triple lutz-double tåloop blev derfor også kendt ugyldig pga. den gentagne double tåloop. Hans programkomponenter var dagens højeste, men den tekniske score var dagens andenlaveste. Med 73.25 point og en tilhørende 6. plads har han dog stadig chance for guld.
Stilling efter kort program
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
1 | Daisuke MURAKAMI |
| | JPN |
| 80.88 | 1 | |
2 | Patrick CHAN |
| | CAN |
| 80.81 | 2 | |
3 | Adam RIPPON |
| | USA |
| 80.36 | 3 | |
4 | Nam NGUYEN |
| | CAN |
| 76.10 | 4 | |
5 | Michal BREZINA |
| | CZE |
| 75.46 | 5 | |
6 | Yuzuru HANYU |
| | JPN |
| 73.25 | 6 | |
7 | Alexander PETROV |
| | RUS |
| 71.44 | 7 | |
8 | Jin Seo KIM |
| | KOR |
| 68.64 | 8 | |
9 | Sei KAWAHARA |
| | JPN |
| 67.36 | 9 | |
10 | Keegan MESSING |
| | CAN |
| 67.13 | 10 | |
11 | Timothy DOLENSKY |
| | USA |
| 62.46 | 11 | |
12 | June Hyoung LEE |
| | KOR |
| 47.19 | 12 |
Se flere detaljer
her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar