lørdag den 13. december 2014

Weaver/Poje tager stor føring efter kort dans ved GPF 2014

Weaver/Poje udfører deres paso doble kort dans ved Finalen (foto: AP).

Der var dømt overraskelser i isdansernes korte danse ved Grand Prix Final 2014/15.

Kaitlyn Weaver og Andrew Poje leverede en fængende og temperamentsfuld kort dans med masser af overbevisning. De tre trinsekvenser modtog level 3, mens twizzles og løft fik level 4. De scorede et nyt personligt bedste på 71.34 point, og med en føring på mere end fem point er de nærmest garanteret guldet.

Småfavoritter Madison Chock og Evan Bates startede solidt, men de modtog lavere levels; twizzles var "kun" level 3, mens begge paso doble var level 2. Mest overraskende var hans fald på noget afsluttende koreografi. En score på 65.06 point var dog nok til en foreløbig 2. plads.

Landsmænd Maia Shibutani og Alex Shibutani havde umiddelbart en stærk og aggressiv fremførelse, men de mistede en del tekniske point, da alle tre trin kun fik level 2. Piper Gilles og Paul Poirier løb også solidt og fik til gengæld level 3 på begge paso doble. De to par er på en 3.- og 4. plads.

Lidt skuffende var Gabriella Papadakis og Guillaum Cizeron. De havde en del fodfejl her og der, og hun vendte ud af deres twizzles. De er på en 5. plads, men stadig i medaljerækkevidde.

Også Elena Ilinykh og Ruslan Zhiganshin løb lidt under niveau, og der så ud til at være noget galt med hans skøjter, da han havde adskillige usikre trin. De er på en sidsteplads.

Stilling efter kort dans
FPl.NameNationPointsSDFD
1Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
71.341
2Madison CHOCK / Evan BATES

USA
65.062
3Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
63.903
4Piper GILLES / Paul POIRIER

CAN
62.494
5Gabriella PAPADAKIS / Guillaume CIZERON

FRA
61.485
6Elena ILINYKH / Ruslan ZHIGANSHIN

RUS
60.256

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: