lørdag den 13. december 2014

Weaver/Poje løber med sejr ved GPF 2014

Weaver/Poje udfører deres rotationsløft i fridansen (foto: AP)

Isdansernes fridanse ved Grand Prix Finalen 2014/15 bød på noget buh'eri, og overraskende fjerne placeringer på podiet.

Førerne Kaitlyn Weaver og Andrew Poje havde en overbevisende fridans til Four Seasons med masser af fart og skarpe elementer. Begge trin modtog level 3, mens resten blev tildelt level 4, og kombineret med høje GOE'er og programkomponenter kunne de snuppe en uventet stor score på hele 109.80 point - et personligt nyt bedste. Dette betød selvfølgelig guld til canadierne.

Madison Chock og Evan Bates leverede en fin dans til An American in Paris med iøjefaldende løft. Trin fik level 2 og 3, mens resten modtog level 4. De fik dog fradrag på et løft, og programkomponenterne var et stykke bagud. En score på 102.03 point gav dem sølvet.

Igen kunne Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron leverede deres moderne-klassisk fridans med ubesværet finesse. De mistede nogle point med to level 2 og to level 3 elementer, men en score på 100.91 point kunne stadig rykke dem op på bronze.

Umiddelbart havde Maia Shibutani og Alex Shibutani en fin vals, omend de måske manglede lidt power ift. til podiet. Lave levels medførte dagens laveste score på 95.04 point, hvilket skuffende rykkede dem ned på en samlet 4. plads.

Piper Gilles og Paul Poirier leverede en charmerende old school fridans med høje levels, men deres svagere grundløb medførte lavere programkomponenter. Med en FD score på 95.67 point faldt de til en 5. plads.

Russiske Elena Ilinykh og Ruslan Zhiganshin havde en dramatisk fridans med masser af attack. Deres score på 96.21 point var dagens fjerdebedste, men samlet forblev de på en 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
181.1411
2Madison CHOCK / Evan BATES

USA
167.0922
3Gabriella PAPADAKIS / Guillaume CIZERON

FRA
162.3953
4Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
158.9436
5Piper GILLES / Paul POIRIER

CAN
158.1645
6Elena ILINYKH / Ruslan ZHIGANSHIN

RUS
156.4664

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: