lørdag den 13. december 2014

Hanyu tager føring ved GPF 2014 trods fald

Hanyu udfører en parallelpiruette i sit korte program (foto: AP Photo)

Som altid var herrernes korte programmer ved Grand Prix Final 2014/15 ikke noget, man kunne spå om baseret ud fra Grand Prix'erne.

Første løber på isen Yuzuru Hanyu havde en smuk start med quad tåloop. I anden halvdel landede han fin triple axel, men han faldt på triple lutz-triple tåloop. Resten af programmet var dog stærkt med level 4 trin og piruetter i god kvalitet, og et sæsons bedste på 94.08 point giver ham en god føring.

Landsmand Tatsuki Machida havde en usikker landing på quad tåloop og måtte tage et step-out på den efterfølgende triple tåloop. Resten af løbet var dog rent med bl.a. triple axel og triple lutz, og hans score på 87.82 point betyder en foreløbig 2. plads.

Ambitiøse Maxim Kovtun havde to fødder på bagenden af sin quad salchow-triple tåloop, men han fulgte op med en fin quad tåloop. Dette blev dog efterfulgt med en vending på triple axel. Et sæsons bedste på 87.02 point giver ham en tæt 3. plads.

Sergei Voronov havde en smule to fødder på quaden i sin quad tåloop-triple tåloop kombination, mens ellers var resten af hans løb uden fejl. En score på 84.48 point og tilhørende 4. plads var lidt skuffende, og publikum var højlydt enige med ham.

Hjemmebanen gav Javier Fernandez nerver på; han faldt på quad salchow, doublede sin lutz, hvorefter han faldt på lidt trin! Derudover måtte han kæmpe for triple axel. Høje levels og programkomponente holdte ham på en 5. plads.

Takahito Mura faldt på sin quad tåloop og måtte hoppe på landing af sin kombination. Trods en 6. plads efter han dog stadig i medaljerækkevidde.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Yuzuru HANYU

JPN
94.081
2Tatsuki MACHIDA

JPN
87.822
3Maxim KOVTUN

RUS
87.023
4Sergei VORONOV

RUS
84.484
5Javier FERNANDEZ

ESP
79.185
6Takahito MURA

JPN
78.356

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: