tirsdag den 9. december 2014

JGPF 2014 forudsigelser - Herrer

Jin, Petrov, Uno og Lee er blandt medaljekandidaterne ved Junior Grand Prix Finalen 2014.

Det er et spændende og varieret felt ved Junior Grand Prix Finalen 2014, hvor herrerne alle har vidt forskellige svagheder og styrker.

Den regerende mester er Boyang Jin, som denne sæson igen har vundet begge sine JGP'er. Jins styrke er uden tvivl springene, da han allerede har triple axel og quad tåloop og quad salchow i sit repetoire, og dette kommer ham til gavn især i det lange program. Han har dog ikke råd til springfejl, da programkomponenterne plejer at ligge i den lave ende.

Lidt omvendt er Shoma Uno stærk i grundløb, piruetter og præsentation, men springene har forbedret sig. Ved begge sine JGP'er - hvor han tog sølv - fik han landet quad tåloops, men triple axelen er stadig ret ustabil. Med rene løb er hans scoringspotentiale dog måske det højeste i feltet.

Russiske Alexander Petrov har haft travlt; foruden sølv og guld ved JGP'erne har han vundet tre senior B'er. Denne stabilitet tegner godt for hans medaljechancer, og selvom han endnu ikke forsøger quads, er kvaliteten af hans andre spring gode.

June Hyoung Lee tog guld og bronze ved sine JGP'er. Han har også alle triple springene i sit repetoire i fin kvalitet, men i dette felt vil den lidt lavere sværhedsgrad gøre det svært for at tage en medalje. Med rene fremførelser er han dog outside shot.

Long shots er Sota Yamamoto og Roman Sadovsky, som tog henholdsvis sølv/sølv og guld/4. plads ved deres JGP'er. Yamamoto har endnu ikke fået kredit for sin triple axel, mens Sadovsky endnu ikke forsøger springet.

Mine forudsigelser
1. Alexander Petrov RUS 
2. Boyang Jin CHN
3. Shoma Uno JPN
4. June Hyoung Lee KOR
5. Sota Yamamoto JPN
6. Roman Sadovsky CAN

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: