fredag den 27. december 2013

Stolbova/Klimov tager første nationale titel i parløb

Stolbova og Klimov udfører deres korte program (foto: ИТАР-ТАСС)

De regerende parløbsmestre Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov har valgt at skippe de nationale mesterskaber 2014 i favør for EM, og de regerende sølvvindere Yuka Kavaguti og Alexander Smirnov er ude med skade. Guldet var dermed åbent, og det blev en tæt kamp. Se alle videoer her.

De regerende bronzevindere Ksenia Stolbova og Fedor Klimov vandt akkurat det korte program (75.55) med en ren fremførelse. Deres lange program (138.92) var stærkt med highlights som side-om-side triple tåloop-double tåloop-double tåloop samt kast triple flip og triple salchow. Han faldt dog på en double axel. Samlet var det dog nok til sejren, og de får nu en billet til EM og formentlig Vinter OL.

Tidligere mestre Vera Bazarova og Yuri Larionov havde som sædvanligt problemer med side-om-side springene i det korte (75.08) og lange program (138.94), men resten af deres elementer var rene nok. De måtte dog nøjes med sølv med den mindste margin på 0.45 point. Turen til EM og OL virker også sikre.

JGPF-sølvvinderne Maria Vigalova og Egor Zakroev leverede et rent kort program (64.33) og et nær rent langt program (118.02), omend de ikke forsøgte side-om-side triple spring. Dette gav dem deres første nationale seniormedalje: bronze.

De næste seks par var adskilt af kun lidt over 5 point. Julia Antipova og Nodari Maisuradze havde to småfejl i det korte program (64.28), men det lange program (110.69) var værre: begge kast var på to fødder, og de snublede før et løft, som så ikke blev udført. De gjorde dog nok til en 4. plads for andet år i træk.

Vasilisa Davankova og Andrei Deputat leverede et rent kort program (62.06) med undtagelse med et lille snublen under trinsekvensen. De havde også nogle usikre landinger i det lange program (111.03), men ingen større fejl. Samlet blev det til en 5. plads.

Lina Fedorova og Maxim Miroshkin skuffede med hendes fald på double axel og to fødder på kastet i det korte program (59.03). De kom godt igen i det lange program (113.77) med bl.a. side-om-side double axel-double tåloop, to triple kast og stærke løft. Dette trak dem op på en samlet 6. plads.

Samlet resultat
FPl. Name Nation Points SP FS
1 Ksenia Stolbova / Fedor Klimov C/M 214.47 1 2
2 Vera Bazarova / Yuri Larionov C/M 214.02 2 1
3 Maria Vigalova / Egor Zakroev ПРМ 182.35 4 3
4 Julia Antipova / Nodari Maisuradze MOS 174.97 5 7
5 Vasilisa Davankova / Andrei Deputat MOS 173.09 6 6
6 Lina Fedorova / Maxim Miroshkin MOS 172.80 9 4
7 Katarina Gerboldt / Alexander Enbert СПБ 172.37 7 5
8 Evgenia Tarasova / Vladimir Morozov MOS 169.06 3 10
9 Kristina Astakhova / Maxim Kurdyukov MOS 159.62 8 8
10 Anastasia Gubanova / Alexei Sintsov ПРМ 153.28 10 9

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: