Adelina Sotnikova udfører sit korte program til "Carmen" (foto: RIA Novosti) |
Damernes konkurrence ved de russiske nationale mesterskaber 2014 blev igen en nævekamp - med kun tre pladser til EM og to til Vinter OL havde de brug for al deres sværhedsgrad for at komme på podiet. Se alle videoer her.
Adelina Sotnikova vandt det korte program (72.53) med en ren fremførelse med bl.a. en triple tåloop-triple tåloop kombination. Det lange program (140.24) var også nær hendes bedste med seks rene triple spring - kun hendes bagenden på hendes triple lutz-triple loop var underroteret og med step-out. I en alder af 17 år kunne hun tage sin fjerde seniortitel og en tur til EM er nu sikret.
Pre-favorit Julia Lipnitskaia havde step-out på sin triple lutz-triple tåloop, men løb ellers et rent kort program (70.32). Det lange program var til umiddelbart rent; hun fik kredit for seks triple spring, da en loop blev kendt underroteret. Hun vandt segmentet (140.49), men samlet forblev hun på sølv. Hun kan se frem til sin første tur til EM.
Den regerende sølvvinder Elena Radionova løb et rent kort (67.76) og et rent langt program (134.25); hver med en triple lutz-triple tåloop og i alt syv triple spring i det lange. I dette felt måtte hun nøjes med bronze. Hun er nok frontløber til en plads til Junior VM.
13-årige Alexandra Proklova leverede også et rent kort (64.07) og langt program (131.32) med ligeså mange triple spring og tilhørende svære kombinationer som Radionova. Det betød en imponerende 4. plads i hendes debut.
Efter en skuffende sæson debuterede Alena Leonova et nyt kort program, og overraskende nok løb hun rent (67.03). Der var et par fejl i det lange program (120.45), men hun fik stadig landet fem triple spring. Hendes 5. plads er nok til en tur til EM.
JGPF sølv- og bronzevinder Serafima Sakhanovich og Evgenia Medvedeva havde begge nogle småfejl, men de leverede overordnet set teknisk stærke programmer. De endte på på en hhv. 6.- og 7. plads.
Anna Pogorilaya havde problemer med sin triple lutz-triple tåloop og springpiruette i det korte program (59.35), men hun kom igen med seks triple spring i det lange program (121.53) og trak sig op på en samlet 8. plads.
Den regerende mester Elizaveta Tuktamysheva skuffede med et fald i sit korte program (59.81) og et fald og adskillige flops i det lange (115.78). Hun endte på en 10. plads, og en drøm om EM og Vinter OL er nok slut.
Samlet resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
---|---|---|---|---|---|
1 | Adelina Sotnikova | MOS | 212.77 | 1 | 2 |
2 | Julia Lipnitskaia | M/E | 210.81 | 2 | 1 |
3 | Elena Radionova | MOS | 202.01 | 3 | 3 |
4 | Alexandra Proklova | MOS | 195.39 | 5 | 4 |
5 | Alena Leonova | M/C | 187.48 | 4 | 7 |
6 | Serafima Sakhanovich | SPB | 183.58 | 7 | 6 |
7 | Evgenia Medvedeva | MOS | 181.86 | 8 | 8 |
8 | Anna Pogorilyaya | MOS | 180.88 | 10 | 5 |
9 | Nikol Gosviani | SPB | 176.54 | 6 | 10 |
10 | Elizaveta Tuktamysheva | С/Г | 175.59 | 9 | 9 |
11 | Maria Artemieva | SPB | 155.23 | 11 | 14 |
12 | Sofia Biryukova | MOS | 150.15 | 15 | 12 |
13 | Diana Pervushkina | TOL | 149.14 | 16 | 13 |
14 | Alsu Kaiumova | MOS | 144.83 | 17 | 11 |
15 | Diana Shamsutdinova | HE | 144.40 | 14 | 15 |
16 | Polina Agafonova | SPB | 144.32 | 12 | 17 |
17 | Alina Maximova | MOS | 143.59 | 13 | 16 |
18 | Anna Shershak | MOS | 130.62 | 18 | 18 |
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar