fredag den 27. december 2013

Bobrova/Soloviev vinder fjerde national titel i isdans

Bobrova og Soloviev er i startposition til deres fridans.

Det russiske isdansefelt er yderst dybt (fem Junior VM guldvinderpar deltog), men favoritterne formåede for det meste at komme igennem. Se alle videoer her.

De regerende mestre Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev vandt den korte dans (73.27), hvor de opnåede level 4 på alle trin og løft - hun havde dog småproblemer med det andet sæt twizzles, som kun fik level 3. Parret vandt også fridansen (106.63) med høje levels og uden fald. De kunne dermed tage deres fjerde nationale titel. Parret vil ikke deltage ved EM, men OL-billetten er nok sikker.

Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov var lidt uskarpe på både trin og twizzles i den korte dans (68.67), og de blev alle kun tildelt level 3. Fridansen var lidt uheldig, da han tabte hende på indgangen til et løft, som de så slet ikke fik udført. Resten af elementerne var solide nok til, at de opnåede en fin score (99.34), og de kunne tage sølv for tredje år i træk.

Derimod havde Viktoria Sinitsina og Ruslan Zhiganshin en stærk kort dans (67.08) og fridans (98.52) med solide levels. Bronze er deres første nationale medalje, og de kan nu se frem til deres første tur til EM.

De regerende bronzevindere Ekaterina Riazanova og Ilia Tkachenko havde en solid kort dans (66.60), men de havde problemer med deres twizzles i fridansen (97.39). De måtte derfor nøjes med en 4. plads i år.

Både Ksenia Monko/Kirill Khaliavin og Alexandra Stepanova/Ivan Bukin havde problemer med levels i deres trinsekvenser, og de måtte derfor nøjes med en lidt fjern 5.- og 6. plads. Det forlyder, at Stepanova/Bukin måske vil blive sendt til Junior VM igen.

Samlet resultat
FPl. Name Nation Points SD FD
1 Ekaterina Bobrova / Dmitri Soloviev MOS 179.90 1 1
2 Elena Ilinykh / Nikita Katsalapov MOS 168.01 2 2
3 Viktoria Sinitsina / Ruslan Zhiganshin MOS 165.60 3 3
4 Ekaterina Riazanova / Ilia Tkachenko MOB 163.99 4 4
5 Ksenia Monko / Kirill Khaliavin MOS 155.59 5 6
6 Alexandra Stepanova / Ivan Bukin MOS 151.80 6 5
7 Valeria Zenkova ​​/ Valerie Sinitsin MOS 133.87 7 8
8 Ekaterina Pushkash / Jonathan Guerreiro MOS 133.62 8 7
9 Anzhelica Kanivets / Alexei Chizhov CBE 81.88 9 9
10 Svetlana Khomiakova / Nikita Shubo-Yablonsky KIR 81.40 10 10

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: