Carolina Kostner fremviser sin sølvmedalje ved VM 2013. (Foto: AP Photo) |
Italienske Carolina Kostner har tre succesfulde sæsoner bag sig, der har betydet en podieplads ved hver konkurrence - senest blev det til sølv ved VM 2013. Vinter OL har dog aldrig været hendes bedste ven: det blev en skuffende 9.- og 16. plads i hhv. 2006 og 2010.
Den kommende olympiske sæson er formentlig hendes sidste, så forhåbentlig vil hun gå ud på en høj note (og god musik). Det korte program er til "Humoresque" af Antonin Dvorak; et stykke musik jeg ikke mindes at have hørt før i kunstskøjteløb.
Det lange program er til den kendte krigshest Scheherazade af russiske Nikolai Rimsky-Korsakov. Det er lidt usædvanligt af hende at vælge et så populært stykke musik, men ikke desto mindre kan man vist forvente noget anderledes koreografi.
Koreograf Lori Nichol har dog røbet, at der i sidste ende er mulighed for, at Kostner vender tilbage til et af sine tre forrige programmer til Vinter OL 2014.
Kostner skal deltage i Grand Prix'erne Cup of China og Rostelecom Cup.
Kilde: facebook
Ingen kommentarer:
Send en kommentar