Protest mod den russiske anti-homolov foran det russiske konsulat i New York. (Foto: Getty) |
De Olympiske Lege omfatter atleter fra nærmest alle nationer, og det er derfor (mildest talt) svært at undgå, at værtsnationen nærmer sig grænserne (eller endda bryder) Menneskerettighederne eller generelt tramper på den olympiske ånd.
Den russiske lov mod "homoseksuel propaganda" har med rette vakt kontroverser, og dette kommer et halvt år før verdens øjne retter sig på Rusland, der skal afholde Vinter OL 2014 i Sochi.
Mange folk taler om boykot af Legene, og igen er det atleterne som kommer i klemme. Da Sommerlegene blev afholdt i Moskva i 1980, boykottede adskillige lande (ledt af USA) og deres atleter Legene som protest mod Sovjetunionens invasion af Afghanistan.
Konsekvenserne af den nye lovgivning er nu ikke fuldt kendt - heller ikke hvordan den vil påvirke atleterne, deres trænere og tilskuerne ved Vinter OL - men fængsling, bøde og deportering ser ud til at være mulighederne.
Man må også undre sig, hvordan det vil påvirke kunstskøjteløberne. Vil det være forbudt af udføre sit program i regnbuefarvet tøj?! At bruge musik af en kendt homoseksuel kunstner (Tchaikovsky var homoseksuel, så den holder nok ikke). Ikke mange af de aktive kunstskøjteløbere er åbne homoseksuelle (så vidt jeg ved), men et par stykker af deres trænere og koreografer er.
Én kunstskøjteløber, som har udtalt sig, er Johnny Weir. Weir er en kendt russofil, men han er også åbent homoseksuel og gift med en mand (endda af russisk afstamning), så det sætter ham i en speciel position. Som de fleste atleter er han imod et boykot - i stedet taler han for, at en synlig tilstedeværelse vil gør en større forskel. Læs hans artikel 'Johnny's World: The Gaylympics' her:
http://fcnp.com/2013/07/25/johnnys-world-the-gaylympics/
http://fcnp.com/2013/08/01/johnnys-world-the-gaylympics-part-2/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar